Ved akut nyresvigt skal årsagen til nyresvigtet altid behandles
Der kan være stor forskel på behandlingen. I nogle tilfælde er det nok at give væske, og i andre tilfælde behandles med kraftig immundæmpende medicin. Det kan også være nødvendigt at give afløb for urin via et kateter i blæren eller direkte ind i nyrebækkenet
Komplikationer til nyresvigt ses ofte, fx hjerteproblemer og infektioner
Behandling af akut nyresvigt afhænger dels af årsagen og dels af, hvor alvorligt nyresvigtet er. Der er næsten altid behov for at blive hurtigt indlagt på hospital.
I de sværeste tilfælde kan andre organer, fx hjerte og lunger, også være alvorlig påvirkede. Der vil i disse tilfælde ofte være behov for behandling på intensivafdeling med fx respirator, medicin der styrker hjerte og kredsløb samt dialyse.
Lettere akut nyresvigt behandles som regel på den afdeling, der behandler den sygdom, som har ført til nyresvigtet. I nogle tilfælde sker indlæggelsen direkte på en specialafdeling i enten nyremedicin (nefrologi) eller nyre- og urinvejskirurgi (urologi).
Behandling af akut nyresvigt startes samtidig med, at der foretages undersøgelser, som skal afklare årsagen til nyresvigtet.
Hovedpunkterne i behandlingen kan du læse nedenfor.
Justering af medicin
Al medicin vurderes, også håndkøbsmedicin og naturpræparater
Nyreskadelig medicin stoppes, fx gigtmedicin af typen NSAID
Medicin, som ikke er livsvigtig, stoppes midlertidigt
Der holdes pause med medicin, som udskilles fra kroppen via nyrerne, eller dosis af medicinen sættes ned. Vigtige eksempler er
digoxin for hjertet
metformin for diabetes
blodfortyndende medicin af typen DOAC
stærk smertestillende medicin
Der holdes meget ofte pause med medicin, som indeholder kalium eller nedsætter nyrernes udskillelse af kalium
Der holdes ofte pause med medicin at typen, ACE-hæmmere, angiotensin-receptor blokkere, aldosteron-hæmmere, SGLT-2-hæmmere, som bruges hyppigt ved:
hjertesvigt
forhøjet blodtryk
kronisk nyresygdom
diabetes
Hvis der er væskemangel, holdes pause med vanddrivende medicin
Hvis der er lavt blodtryk, holdes helt eller delvis pause med blodtryksmedicin
Behandling og forsøg på at fjerne årsagen til akut nyresvigt
Akut nyresvigt som følge af sygdom udenfor nyrerne, især problemer med kredsløbet
Væskemangel behandles med tilførsel af væske, som regel direkte i blodet, såkaldt intravenøs væskebehandling
Blodmangel behandles med blodtransfusion
Dårligt kredsløb med lavt blodtryk og eventuelt hjertesvigt behandles med medicin, der styrker hjerte og kredsløb
Akut nyresvigt som følge af sygdom i nyrerne
Ved shocknyre behandles den sygdom, der ligger til grund for udvikling af shocknyre. Det er ofte alvorlige infektioner eller store skader med påvirket kredsløb og beskadigelse af store muskler
Ved sygdom med betændelse i nyrerne behandles ofte med immundæmpende medicin, fx binyrebarkhormon
Ved nogle alvorlige sygdomme i nyrerne behandles med udskiftning af blodets plasma. Denne behandling hedder plasmaferese og foretages ved hjælp af et dialyseapparat
Akut nyresvigt som følge af sygdom i urinvejene
Der skabes afløb for urinen. Det kan gøres på flere måder og afhænger især af: 1) Hvor i urinvejene er der stop, 2) Hvad skyldes stoppet
Der lægges næsten altid et kateter i blæren
Ved urinstop i den ene eller begge urinledere lægges der ofte et kateter i urinlederen via blæren (JJ-kateter), eller der lægges et kateter i nyrebækkenet via huden i flanken, dvs. siden af kroppen (nefrostomi)
Nyrefunktionen bliver som regel bedre, når der er skabt et godt afløb for urinen, og dialyse er som regel ikke nødvendig. Men hvis der har været dårlig passage for urinen i længere tid, kan der være sket en blivende skade på nyrerne
På et senere tidspunkt kan der i mange tilfælde foretages en operation, som fører til normal passage af urinen, således at katetre kan fjernes
Behandling af selve det akutte nyresvigt
Behandlingen afhænger af, hvor svært nyresvigtet er:
I lettere tilfælde behandles med væske og vanddrivende medicin
Forstyrrelser i salt- og syre-basebalancen behandles med medicin og væske
I svære tilfælde behandles med dialyse, hvorved affaldsstoffer og væskeoverskud kan fjernes
Ved bloddialyse (hæmodialyse) renses blodet i en dialysemaskine. Blodet tages ud af kroppen via et tyndt dobbeltløbet plastikkateter, der lægges i et større blodkar, enten på halsen eller i lysken. Det cirkulerer igennem et filter i maskinen, og når blodet er renset, føres det tilbage til kroppen via det samme kateter. De fleste mennesker med akut nyresvigt har behov for dialyse 3-4 timer hver 2. dag. Meget syge patienter på intensivafdeling behandles dog ofte med hæmodialyse døgnet rundt
Ved bughuledialyse (peritonealdialyse) skylles bughulen døgnet rundt med dialysevæske via et tyndt plastikkateter, der lægges ind i bughulen via bugvæggen. Behandlingen anvendes især til ganske små børn
Se animation om hæmodialyse
Behandling af komplikationer
Der kan ses mange forskellige komplikationer ved akut nyresvigt
Hjerte- og kredsløbsproblemer er de mest almindelige, især unormal hjerterytme. Infektioner er også hyppige
Blødning fra mave- og tarmsystemet kan ses. Det forsøger man i nogle tilfælde at forebygge med medicinsk behandling, men virkningen er usikker
Dårlig appetit og lille indtagelse af føde er meget almindeligt. Der er ofte behov for at give kunstig ernæring via en lille plastikslange gennem næsen til mavesækken eller direkte ind i blodet
Opfølgning
Det er i mange tilfælde nødvendigt at komme til opfølgning og kontrol af blodprøver enten hos egen læge eller på hospitalet. Det afhænger af årsagen til nyresvigtet og sværhedsgraden af sygdommen
Nogle patienter får blivende nyresvigt og må fortsætte behandling med dialyse
Hvordan forebygger man akut nyresvigt?
Akut nyresvigt som følge af en akut sygdom udenfor nyrerne kan i en del tilfælde forebygges ved at drikke rigeligt med væske. Det gælder især ved sygdomme med stort tab af væske på grund af feber, diarré eller opkastning. Ved disse sygdomme med væsketab kan det også være gavnligt at holde pause med noget af den medicin, man tager til daglig. Dette skal dog altid drøftes med læge
Mennesker, som i forvejen har en kronisk nyresygdom, har stor risiko for at få en akut forværring i nyresygdommen, når de får en akut sygdom, som fx influenza eller diarré. De skal derfor kontakte læge, og der skal ofte ændres på medicin og tages blodprøver for at kontrollere nyrerne
Mennesker med andre kroniske sygdomme, som fx hjertesvigt og diabetes, har også øget risiko for akut nyresvigt i forbindelse med akut sygdom. De skal derfor også være opmærksomme på at få nok væske og eventuelt at kontakte læge
Det er vigtigt at kontakte læge, hvis du får problemer med vandladningen. Det gælder især midaldrende og ældre mænd, hvor besvær med vandladningen kan skyldes en forstørret prostata
Prognose
Om nyrerne bliver helt velfungerende efter akut nyresvigt, afhænger af årsagen til sygdommen
Hvis der ikke er sket en skade på selve nyrevævet, vil nyrernes funktion som regel blive helt normal
Delvis bedring af nyrefunktionen ses i en del tilfælde, og dette kan på længere sigt føre til nyresvigt med behov for dialyse
I nogle tilfælde af svært akut nyresvigt kommer nyrefunktionen ikke tilbage, og man må derfor i disse tilfælde leve med dialyse resten af livet, eller eventuelt få en nyretransplantation
