Akut nyresvigt, oversigt

Anne-Lise Kamper

Speciallæge

Fakta

  • Akut nyresvigt betyder, at nyrerne helt eller delvist holder op med at fungere i løbet af få timer eller uger
  • Når nyrerne ikke fungerer normalt, kommer der affaldsstoffer og evt. også væske i kroppen
  • Akut nyresvigt kan skyldes tre hovedårsager:
    • At nyrerne forbigående fungerer dårligt på grund af mangel på væske, nedsat mængde af blod til nyrerne pga. dårligt kredsløb eller lavt blodtryk
    • At der er en sygdom i nyrerne
    • At der er en sygdom i urinvejene, så der ikke er fri passage af urinen fra nyrerne og ud af kroppen

Nyresvigt

Nyresvigt betyder, at nyrerne helt eller delvist holder op med at fungere. Det er vigtigt at skelne mellem akut og kronisk nyresvigt.

Akut nyresvigt opstår i løbet af få timer eller få uger. Langt de fleste tilfælde går over igen og skyldes mangel på væske hos ældre og svækkede mennesker med en akut infektion, fx lungebetændelse eller diarré. En mindre del skyldes alvorlig sygdom i selve nyrerne. Andre tilfælde skyldes sygdom i urinvejene.

Kronisk nyresvigt kan skyldes en lang række kroniske nyresygdomme. Den hyppigste årsag er diabetisk nyresygdom, som er en almindelig komplikation til diabetes. Der sker et gradvist tab af nyrefunktion som følge af, at det normale nyrevæv går til grunde og bliver til arvæv. Sygdommen forløber ofte over mange år, men kan også udvikle sig noget hurtigere.

Hvad er symptomerne på akut nyresvigt?

Symptomerne ved akut nyresvigt skyldes følgende tre forhold:

  • Den tilgrundliggende sygdom, fx svær opkastning og diarré med deraf følgende mangel på væske i kroppen eller en stor maveblødning med deraf følgende lavt blodtryk
  • Træthed, kvalme og opkastning pga. selve urinforgiftningen med en stor mængde affaldsstoffer i blodet. I mange tilfælde er der mindre urin eller eventuelt slet ingen urin. Væske i kroppen med hævelse af benene og andre steder er også almindeligt. I svære tilfælde er der åndenød, nedsat bevidsthed og evt. krampetilfælde
  • Komplikationer til nyresvigt er almindeligt. Det drejer sig ofte om hjerteproblemer, fx unormal hjerterytme, eller infektioner

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Nedsat mængde af urin, væske i kroppen, udtalt træthed, madlede, opkastning, blodigt opkast og blødning fra tarmen er alvorlige symptomer på nyresvigt.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved at tage en blodprøve til undersøgelse af nyrefunktionen og ved at måle mængden af urin.

I blodet måles altid affaldsstoffet kreatinin. Ved nedsat nyrefunktion stiger mængden af kreatinin i blodet, fordi nyrerne ikke udskiller stoffet som normalt.

I de første timer af akut nyresvigt kan kreatinin i blodet være normal, da det endnu ikke har hobet sig op i kroppen. Her stilles diagnosen ved at måle mængden af urin fx hver time eller hver 4. time. Hvis der ikke bliver dannet urin, er der ingen funktion af nyrerne, uanset hvad blodprøverne viser.

Der måles også en række andre stoffer i blodet fx hæmoglobin, natrium, kalium, calcium, fosfat og syrebase-værdier. Ofte tages der desuden en række specialblodprøver.

Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje udføres som regel tidligt i sygdomsforløbet, især til at vurdere nyrernes størrelse og om urinvejene ser normale ud.

Ved mistanke om sygdom i selve nyrerne tages der i en del tilfælde en vævsprøve fra den ene nyre til mikroskopi-undersøgelse. Prøven tages i lokalbedøvelse, og der fås ofte et hurtigt resultat, i nogle tilfælde samme dag. Alvorlige komplikationer til denne prøvetagning er sjældent.

Hvorfor får du akut nyresvigt?

Akut nyresvigt kan skyldes tre forskellige sygdomsproblemer:

  • At nyrerne forbigående fungerer dårligt på grund af mangel på væske i kroppen, dårligt kredsløb med nedsat tilførsel af blod til nyrerne eller lavt blodtryk
    • Der er således ikke sygdom i selve nyrerne
    • Dette er langt den hyppigste årsag til akut nyresvigt
  • At nyrerne fungerer dårligt pga. sygdom i selve nyrerne
    • Det ses oftest som led i alvorlig akut sygdom, fx blodforgiftning, hvor også andre organer i kroppen svigter, og der kan være behov for behandling på intensiv afdeling. Man kalder denne nyresygdom for shock-nyre
    • Andre tilfælde skyldes sjældne nyresygdomme, hvor diagnosen som regel stilles ved at tage en vævsprøve fra den ene nyre
  • At nyrerne fungerer dårligt pga. sygdom i urinvejene, således at der ikke er normal passage af urinen fra nyrerne og ud af kroppen
    • Forstørret prostata, nyresten og cancersygdom i fx blære, prostata eller livmoderhals kan være årsagen

Smitter akut nyresvigt?

Nej, det smitter ikke.

Er akut nyresvigt arveligt?

Nej. det er ikke arveligt.

Hvordan behandles akut nyresvigt?

Behandlingen retter sig imod 1) årsagen til nyresvigt,  2) selve urinforgiftningen og 3) eventuelle komplikationer.

Behandlingen af årsagen er meget varierende og spænder fra almindelig tilførsel af væske til kraftig immundæmpende medicin eller afledning af urinen via et kateter.

I svære tilfælde behandles urinforgiftningen med dialyse, hvor affaldsstoffer i blodet og overskud af væske i kroppen fjernes. Behandling med dialyse må i reglen gentages flere gange, oftest hver 2. dag i en periode på 1-2 uger, eventuelt længere.

Se animation om hæmodialyse  

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan ikke gøre noget selv andet end at følge behandlingen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre akut nyresvigt?

Mange tilfælde af akut nyresvigt skyldes mangel på væske og lavt blodtryk i forbindelse med akut sygdom som fx influenza eller diarré. Det er derfor vigtigt at drikke rigeligt og at kontakte læge, hvis det ikke er muligt at drikke nok.

Der kan være behov for at holde pause med vanddrivende medicin samt blodtryks-, nyre- og hjertemedicin. Også andre typer af medicin skal måske midlertidigt stoppes, det gælder især gigtmedicin af typen NSAID, diabetesmedicin, fx metformin, og stærke smertestillende lægemidler. 

Det er også vigtigt at søge læge, hvis man har problemer med vandladningen (hvis du har problemer med at tisse), eller hvis vandladningen bliver lille eller helt ophører.

Mennesker med kronisk nyresygdom har en stor risiko for at få akut forværring i nyrefunktionen i forbindelse med anden sygdom. Det kan være i forbindelse med almindelige sygdomme, fx blærebetændelse, diarré og lungebetændelse. Det er derfor vigtigt at kontakte læge ved akut sygdom.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal altid søge læge, hvis mængden af urin falder, og du samtidigt føler dig syg med kvalme, opkastning, svimmelhed, åndenød eller meget væske i kroppen. Det gælder især, hvis du i forvejen har en nyresygdom.  

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Ved akut nyresvigt som følge af mangel på væske eller lavt blodtryk, genvindes nyrefunktionen ofte hurtigt, når det bliver behandlet. Det samme gælder, når der skaffes urinafløb hos mennesker med urinstop i urinvejene.

Ved nyresygdom i selve nyrerne afhænger muligheden for at genvinde nyrefunktion af hvilken sygdom, det drejer sig om. Overlevelsen afhænger ligeledes af den sygdom, der ligger til grund, samt eventuelle komplikationer.

Er akut nyresvigt farligt?

Ja, akut nyresvigt kan i svære tilfælde være meget alvorligt.

Hvor udbredt/hyppig er akut nyresvigt?

Langt de fleste tilfælde af akut nyresvigt skyldes mangel på væske hos mennesker, som er akut syge med fx influenza eller kronisk svækkede patienter. Akut nyresvigt med behov for dialyse forekommer hos ca. 1800 mennesker om året i Danmark. 

Kan jeg få akut nyresvigt mere end én gang?

Ja, akut nyresvigt kan fås flere gange. Risikoen er størst, hvis du har en kronisk nyresygdom.

Nyrerne

Nyrerne vejer hos voksne ca. 150 gram hver og måler ca. 12 cm i længden. De har deres plads på hver side af rygsøjlen dybt inde i bughulen.

Hver nyre indeholder ca. 600.000 små karnøgler, som er på størrelse med et punktum. Disse karnøgler fungerer som små filtre, hvor affaldsstoffer og vand filtreres ud af blodet, mens de røde blodlegemer og livsvigtige proteinstoffer bliver tilbage i blodet. Dette er starten på dannelsen af urin. En stor del af denne væske og nogle af stofferne føres tilbage til blodet.

Den resterende mængde væske med sit indhold af affaldsstoffer er urin. Urinmængden er normalt 1-2,5 l i døgnet. 

Øvre og nedre urinveje. Når urinen forlader en nyre, passerer den gennem en urinleder, som udgår fra nyrebækkenet på hver nyre. Urinen fortsætter ned til urinblæren og derfra ud gennem urinrøret, når du lader vandet (tisser).

Nyrefunktion

Nyrerne har flere livsvigtige funktioner:

  • Fjernelse af affaldsstoffer
  • Regulering af vand- og saltbalance samt af syre-base-balance
  • Regulering af blodtryk
  • Dannelse af flere hormoner. Et eksempel er erythropoietin. Dette hormon regulerer dannelsen af røde blodlegemer. Det findes som lægemiddel og bruges til behandling hos kronisk nyresyge, hvor det populært kaldes EPO. Vi kender i øvrigt EPO fra tidligere misbrug i bl.a. den professionelle cykelsport
  • Udskillelse af en lang række lægemidler, fx hjertemedicin som digoxin (tabletter), alle slags morfinholdige lægemidler og flere slags antibiotika

Nyrerne renser i alt ca. 180 liter blod i døgnet. God nyrefunktion er derfor nødvendigt for, at du kan spise forskellige typer mad, tage medicin, vitaminer mv. samt drikke store mængder væske, uden at du skal bekymre dig for, om affaldsstoffer hober sig op og skader kroppen.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne-Lise Kamper

Overlæge, dr.med., Nefrologisk klinik, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen