Fakta
- Postoperativ urinretention er manglende evne til at lade vandet (tisse) i perioden efter, man har gennemgået en operation
- Symptomerne kan skyldes bedøvelsen og smertestillende medicin
- Behandles ved at tømme blæren med kateter
I forbindelse med kirurgiske indgreb anvender man forskellige former for bedøvelse (anæstesi). Det kan også være nødvendigt at give smertestillende behandling de første timer eller dage efter indgrebet.
Hos nogle personer kan både bedøvelsesmidlerne og den smertestillende medicin føre til, at man efter operationen (postoperativt) ikke er i stand til at lade vandet ved egen kraft. Når urin på denne måde bliver stående i blæren, uden at man kan komme af med det, kaldes det på fagsprog for urinretention.
Tilstanden er ikke hyppig, men patienter, som har oplevet det tidligere, er i øget risiko for at problemet gentager sig i forbindelse med en ny operation.
Tilstanden skyldes, at bedøvelsesmidlerne eller den smertestillende medicin "lammer" blæren og tilhørende lukkemuskel. Blæren trækker sig ikke sammen, og lukkemusklen åbner sig ikke.
Risikoen for urinretention øges yderligere, hvis der under operationen er tilført meget væske (overhydreret). En overfyldt blære opleves normalt meget ubehageligt, men fordi man er påvirket af medicin kan det være, at man ikke mærker til det.
Rygmarvsbedøvelse (spinal/epidural bedøvelse) vil også bedøve nerverne til blæren. Man vil ofte vælge først at fjerne blærekateteret, når rygmarvsbedøvelsen er helt aftaget.
Typisk anlægges der under operationen et kateter til blæren. Kateteret fjernes ved operationens afslutning, eller inden patienten forlader operationsafdelingen. Man vil helst undgå, at patienten har kateter efter en operation, da det øger risikoen for infektion i urinvejene.
De første timer efter indgrebet følger personalet nøje alle opererede patienter. Man ser blandt andet efter tegn på, om blæren bliver overfyldt. Dette kan ske ved, at læge eller sygeplejerske føler udenpå maven, om blæren er forstørret.
Det er dog mere sikkert at kontrollere med ultralyd, hvis man mistænker urinretention. Der findes små håndholdte apparater, der hurtigt måler mængden af urin i blæren.
Finder man ud af, at en patient har urinretention, skal der lægges et kateter for at tømme blæren. Som regel bruger man et engangskateter som fjernes straks efter, at blæren er tømt.
Hvis man overser en overfyldt blære, og man ikke får tømt i tide, kan blærevæggen (musklen) overstrækkes. Dette kan føre til, at man i fremtiden får problemer med at tømme blæren ordentligt. Resturin i blæren øger risikoen for infektioner i urinvejene.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af