Et blærekateter er en blød plastslange, der gennem urinrøret føres op i blæren for at sikre urinafløbet
Kateteret kan indføres som et éngangskateter, som fjernes umiddelbart efter, at blæren er tømt
Hvis kateteret skal ligge i længere tid eller permanent, blæses en lille ballon op i kateterets spids og derved forhindres, at kateteret glider ud af blæren
I tilfælde af et blivende kateter, vil der altid kunne påvises bakterier i urinen. Dette er hverken ensbetydende med blærebetændelse eller behov for behandling med antibiotika - med mindre der er symptomer som feber og smerter
Nogle gange er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at føre kateteret op i blæren. Kateteret kan da indlægges gennem et lille snit i huden over skambenet, gennem bugvæggen og direkte ind gennem blærevæggen. Dette kaldes et suprapubisk- eller et top-kateter
Urinblæren og den normale vandladning
Urinblæren er en ballonlignende muskel, som lagrer urinen mellem vandladningerne. Blæren ligger placeret i bækkenet lige bag skambenet. Når blæren fyldes, vil den hos slanke personer kunne føles i den nederste del af maven. Se tegning af urinveje og mandlige kønsorganer.
Urin består af vand og affaldsstoffer, som er filtreret fra blodet i nyrerne. Fra hver af de to nyrer løber den filtrerede urin gennem to tynde urinledere ned til blæren. Når 2-3 kopfulde urin (200-300 ml) har samlet sig i blæren, sender denne signaler om tissetrang via nerver i rygmarven til hjernen.
Som regel kan man godt vente med at lade vandet, til der er yderligere 1-2 kopper urin i blæren, hvorefter man får svært ved at "holde sig" længere. Når man er klar til at lade vandet, sender hjernen signaler til blæremusklen. Blæremusklen trækker sig da sammen, samtidig med at et andet signal får lukkemusklen omkring urinrøret nedenfor blæren til at slappe af. Dermed kan urinen frit løbe ud gennem urinrøret.
Til et vist punkt har man kontrol over, hvornår man skal tisse. Alle har dog nok oplevet følelsen af at måtte tisse på et upassende tidspunkt. Når man på denne måde "holder sig", bruger man en ydre lukkemuskel for at holde urinen i urinrøret, selv om blæren prøver at tømme sig.
Hvad er resturin (residualurin)?
Normalt tømmes blæren fuldstændigt under en vandladning. Resturin er den urin, der hos nogle står tilbage i blæren efter endt vandladning. Årsagen til at man ikke kan tømme blæren fuldstændigt kan f.eks. skyldes en dårlig blæremuskel eller hos mænd en forstørret blærehalskirtel (prostata), som klemmer på urinrøret. Hos kvinder kan underlivet synke ned og tilsvarende klemme på urinrøret.
En smule resturin (under 1 kopfuld) gør ingen skade, så længe der ikke er bakterier tilstede. Kommer der først det, vil man få tilbagevendende blærebetændelser. Bliver det nødvendigt, kan man selv tømme blæren fuldstændigt med et engangskateter en eller flere gange om dagen.
Nogle er i stand til at tømme blæren for resturin, hvis de efter at have ladt vandet lader blæren falde til ro i et par minutter for derefter at lave en ny vandladning.
Hos nogle kan resturinen komme til at fylde flere liter. Dette ødelægger blærens evne til trække sig sammen og dermed evnen til at lade vandet.
Hvad er urinretention?
Urinretention er en tilstand, hvor man typisk pludseligt ikke kan lade vandet. Efter nogen tid bliver den stærke trang til at lade vandet til egentlige smerter, hvorfor blæren akut skal tømmes med et kateter.
Urinretention kan opstå akut og være et forbigående fænomen, eller det kan være en kronisk, vedvarende tilstand. Urinretention vil altid kræve aflastning. En læge kan anlægge et kateter og tømme blæren, men ofte skal man ses på et sygehus for at få behandling for årsagen til urinretentionen. Hvis tilstanden ikke behandles, kan den føre til tilbagevendende infektioner samt skade på blære- eller nyrerne.
Urinretention er ingen sjælden tilstand. Den forekommer hyppigere hos mænd end kvinder. Den hyppigste årsag til urinretention hos mænd er en forstørret prostatakirtel, som trykker på og eventuelt helt aflukker for afløbet gennem urinrøret. Behandling med medicin er i dette tilfælde sjældent effektiv nok. Der skal typisk en skrælleoperation af prostata (TUR-P) til for at sikre en varig bedring af tilstanden.
I nogle tilfælde kan en blærebetændelse forårsage en akut og forbigående urinretention hos en person, som har et problem med afløb fra blæren. Hvis dette er tilfældet, vil afløbet normalisere sig, når infektionen er behandlet med antibiotika.
Hvad er et blærekateter?
Når blæren skal have hjælp til at tømme sig, gøres dette typisk ved gennem urinrøret at lægge et blødt kateter op i blæren.
Kateteret kan indføres som et engangskateter, som fjernes umiddelbart efter at blæren er tømt. Det kan også indsættes som et permanent kateter. Denne type kateter skal sidde, indtil en eventuel udløsende årsag er velbehandlet f.eks. ved en operation.
Kvindens urinrør er kun 3-4 cm langt og fører uden krumninger direkte op i blæren, hvorfor det er nemt at lægge et kateter op hos kvinder.
Hos mænd er det ofte ikke helt så simpelt. Her er urinrøret 15-20 cm langt og S-formet. Ved oplægningen af kateteret trækkes penis opad, hvorved urinrøret delvist rettes ud med kun én krumning. Kateteret skal ikke presses ind, hvis der føles modstand. Dette kan give skader på urinrøret. Inden man fører kateteret ind, sprøjtes en desinficerende og lokalbedøvende gel op i urinrøret. Det får kateteret til at glide lettere ind og mindsker ubehaget ved indføringen.
Der anvendes normalt et tyndt, bøjeligt gummi- eller silikonekateter. I samme øjeblik kateteret når ind til blæren, vil urinen begynde at løbe ud gennem kateteret. Hvorvidt kateteret skal fjernes umiddelbart, eller om det skal blive liggende for at sikre fortsat tømning af urin, afhænger af
Mængden af urin i blæren
Nyrefunktionen
Sandsynligheden for, at urinretention gentager sig
Hos en voksen person kan blæren normalt indeholde op til en halv liter. Hvis der står betydelig mere urin i blæren, vil lægen ofte lade kateteret blive liggende. På den måde kan blæren trække sig sammen til normal størrelse, inden lægen senere forsøger at fjerne kateteret.
I de tilfælde hvor kateteret skal blive liggende, sprøjter man lidt væske ind i en lille ballon, som befinder sig ved spidsen af kateteret inde i blæren. Ballonen hindrer, at kateteret glider ud af blæren igen.
I nogle tilfælde vil man se, at det sidste af den urin der bliver udtømt, er blodig eller farvet let rosa. Dette er normalt uden betydning, og urinen klarer typisk op i løbet af kort tid. Læge og sygeplejerske vil holde øje med dette.
Suprapubisk kateter
Nogle gange er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt at føre kateteret op i blæren. Det kan f.eks. være på grund af en forsnævring i urinrøret. Kateteret kan da indlægges gennem et lille snit i huden over skambenet, gennem bugvæggen og direkte ind gennem blærevæggen. Dette kaldes et suprapubisk- eller top-kateter.
Urininkontinens
Ved ufrivillig vandladning kan det i nogle tilfælde af hygiejniske, sociale og praktiske grunde være mest hensigtsmæssigt at anlægge et blærekateter. Et permanent kateter kan dog medføre betydelige problemer og komplikationer. Man må derfor individuelt vægte fordele og ulemper i vurderingen af, om det er den bedste løsning.
Engangskateter (intermitterende kateterisering)
I stedet for at gå med et permanent kateter, kan blæren med aftalte intervaller eller efter behov tømmes med et engangskateter. De fleste vil selv kunne tømme blæren med et kateter, mens nogle vil have behov for hjælp til dette. Kateteret fjernes igen, efter blæren er tømt. Som regel skal blæren tømmes flere gange om dagen.
For mange giver det en bedre livskvalitet at anvende engangskateter, fremfor at skulle gå med et fast kateter. Proceduren kræver oplæring og ofte en stor grad af engagement og regelmæssighed. Læs mere om intermitterende kateterisering.
