Stressinkontinens skyldes ofte svækkelse eller skade af bækkenbunden. Dette ses typisk efter graviditet og børnefødsler, men alle faktorer, som giver langvarig belastning af bækkenbunden som f.eks stående tungt arbejde, kronisk forstoppelse, kronisk hoste eller svær overvægt, kan medvirke til stressinkontinens.
Denne type inkontinens kunne mere rigtig omtales som aktivitetsudløst inkontinens, da det intet har at gøre med stress.
Da alle operationer medfører risiko for komplikationer, prøves typisk først ikke-operative metoder for at behandle stressinkontinens, som f.eks bækkenbundstræning og lokal hormonbehandling. Operation kan være aktuelt hos personer, som selv efter konservativ behandling er generet af betydelig stressinkontinens og ikke lider af overaktiv blære, andre alvorlige sygdommen eller svær overvægt.
TVT-operation har vist at bedre tilstanden hos helt op til 85-90 % af opererede personer.
Indgrebet udføres typisk i lokalbedøvelse og rus (afslappende medicin), da lægen er afhængig af en vågen patient, som kan medvirke til operationen ved at hoste på kommando.
Slimhinden i skeden åbnes 1- 2 cm under urinrøret.
En syntetisk slynge føres med en nål på begge sider af urinrøret og op bag kønsbenet.
Slyngen strammes passende vha. medvirken fra kvinden.
Snittet i slimhinden i skeden lukkes med en tråd, som forsvinder af sig selv.
Efter indgrebet kontrolleres det, at kvinden kan lade vandet uden problemer.
Det kan under operationen en sjælden gang være vanskeligt at stramme båndet rigtigt. Bliver båndet strammet for meget, kan det blive vanskeligt at lade vandet. Hvis det er tilfældet, kan man blive nødsaget til at slække båndet efter indgrebet.
Den syntetiske slynge, som benyttes, har været anvendt ved denne operation siden midt 90'erne, og derfor er langtidseffekten af denne operation (>25 år) fortsat ukendt.
Operationen kræver ingen speciel forberedelse, men forstoppelse og hoste skal undgås efter operationen, og overvægt kan med fordel minimeres.
En uge før indgrebet skal urinen dyrkes hos egen læge for at sikre, at der ikke er infektion.
Kvinden skal være fastende for føde og væske seks timer før operationen.
Hvis kvinden benytter blodfortyndende medicin, skal dette pauseres før operationen for at minimere blødningsrisiko.
Efter operationen kontrolleres det, at man tømmer blæren godt nok.
De fleste tager hjem dagen samme dag. Det er normalt med 2- 3 ugers sygemelding.
Personer med meget tungt, fysisk arbejde sygemeldes op til 4 uger. Efter 4 uger kan du have samleje. Man følger typisk op på resultatet 3 måneder efter indgrebet.
Ved alle kirurgiske indgreb kan der opstå komplikationer, oftest infektion, blødning eller skade på tarm eller blære.
En sjælden gang stikkes den nål, som skal føre slyngen på plads, utilsigtet gennem blærevæggen. Det vil operatøren typisk opdage, idet kikkertundersøgelse af blæren altid gennemføres under operationen af samme årsag.
Hvis nålen trækkes ud af blæren og sættes ind på det rigtige sted efterfølgende, vil såret i blæren vokse sammen i løbet af kort tid. I disse tilfælde vil man måske skulle have kateter i blæren i nogle dage efter indgrebet.
Urinvejsinfektion kan - som en bivirkning - opstå på grund af kateteret i blæren.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
