Nyrebækkenbetændelse er en infektion med betændelse i nyrebækkenet. Nyrebækkenet er der, hvor urinen samles, før den løber ned i urinlederne.
Infektionen kan sprede sig til nyrevævet, hvor urinen dannes. Nyrebækkenbetændelse kaldes pyelonefritis på fagsprog.
En voksen person, der får akut nyrebækkenbetændelse, har ofte feber, kulderystelser og smerter i det nederste af ryggen (flanken). Kvalme, opkastninger og smerter i lænden er heller ikke usædvanligt.
Cirka 1/3 af dem, der får nyrebækkenbetændelse, har også symptomer fra samtidig blærebetændelse med smertende og hyppig vandladning.
Børn og ældre kan have mere uklare symptomer, som feber og almen sløjhed.
Feber og smerter i den ene eller begge sider af ryggen.
Lægen vil få mistanke om nyrebækkenbetændelse på baggrund af din beskrivelse af symptomerne.
Du vil blive spurgt om de typiske symptomer med feber, smerter i mave og ryg, ømhed over nyreområdet, eventuelt sviende og hyppig vandladning.
Lægen vil undersøge din urin og ofte tage en blodprøve fra fingeren, som vil vise dit infektionstal.
Nogle bliver indlagt på hospitalet til flere undersøgelser.
Årsagen til akut nyrebækkenbetændelse er som regel en infektion, der går op i nyren fra de nedre urinveje. Det vil sige en blærebetændelse, som spreder sig til nyrerne.
Alle kan få nyrebækkenbetændelse, men hvis man har sygdomme i urinvejene, er man i højere risiko end raske mennesker.
Hos børn stiger risikoen for nyrebækkenbetændelse ved tilbageløb af urin til urinlederen ved vandladning (vesikoureteral refluks), samt ved misdannelser i urinvejene.
Nyrebækkenbetændelse smitter ikke.
Der er lidt øget risiko for nyrebækkenbetændelse hos kvinder, hvis mor har haft urinvejsinfektioner, men om det skyldes gener eller andre risikofaktorer, ved man ikke.
Infektionen behandles med antibiotika, hvor det som regel er nødvendigt at blive behandlet i 7-10 dage.
Lægen vil altid med det samme undersøge urinen for bakterier, før man begynder på antibiotika. Efter nogle dage modtager lægen svar på hvilke typer antibiotika, bakterien er følsom overfor. Oftest er man inden dette svar blevet opstartet i behandling med antibiotika. Det kan derfor, afhængig af prøvesvaret, nogle gange være nødvendigt at skifte antibiotikum.
De fleste kan behandles hjemme. Nogle gange kan det være nødvendigt at starte behandlingen ved at indsprøjte antibiotika direkte i en blodåre (intravenøst) på hospitalet, mens man er indlagt. Bagefter kan man fortsætte behandlingen med tabletter derhjemme.
Der er ikke meget, du kan gøre selv for at forebygge nyrebækkenbetændelse.
At drikke rigeligt med væske har muligvis en forebyggende virkning.
Gode husråd som at tisse hyppigt, bruge bomuldsunderbukser eller tisse efter sex, har ikke kunnet bevises videnskabeligt i at forebygge blærebetændelser og dermed nyrebækkenbetændelser.
Der er dog nogle, der synes det virker godt - og det skader næppe.
Det er vigtigt at tage hurtigt kontakt til lægen, hvis man får feber og smerter nederst i ryggen.
Som regel vil symptomerne aftage hurtigt ved behandling, og der vil ikke ske nogen skade på nyrerne. Hvis man ikke mærker nogen bedring i løbet af 2-3 dage, er det dog nødvendigt at kontakte lægen. Her vil lægen vurdere, om der er behov for at skifte antibiotika.
Hos børn kan der forekomme skader på nyrerne. Dette skyldes, at nyrerne er specielt sårbare, især i det første leveår. Dette er årsagen til, at alle små børn undersøges yderligere, også første gang de har nyrebækkenbetændelse.
Det er meget sjældent, at man udvikler kronisk nyrebækkenbetændelse og eventuelt nyresvigt.
Blodforgiftning kan forekomme i alvorlige tilfælde.
Nyrebækkenbetændelse kan være farligt, hvis det udvikler sig til blodforgiftning eller nyresvigt.
Nyrebækkenbetændelse forekommer i alle aldersgrupper. Man regner med, at ca. 1 ud af 1000 personer hvert år får nyrebækkenbetændelse. Blandt gravide er forekomsten 1-2 %. Mænd, særligt ældre mænd, er mere udsatte for at få kroniske gener.
Du kan godt få nyrebækkenbetændelse mere end en gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
