Smertefuldt blæresyndrom

Michael Borre

speciallæge

Fakta

  • Smertefuldt blæresyndrom kan stråle fra urinblæren ud til flanker og lår
  • Smerterne følges ofte af stærk trang til at lade vandet 
  • Smerterne lindres, når man lader vandet (tisser)
  • Årsagen til smerterne er ukendte
  • Behandlingen består af:
    • Skylning/trykpåvirkning af blæren
    • Smertestillende medicin
    • Patientuddannelse og håndtering af stress

Symptomerne på smertefuldt blæresyndrom

Symptomer er ofte som ved almindelig betændelse i blæren:

  • Smerter i blæren
  • Hyppig trang til at lade vandet dag og nat
  • Stor trang til til at lade vandet
  • Smerter før og under vandladning, hvorimod der falder ro på den tomme blære

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Vedvarende symptomer på betændelse i blæren, uden at lægen kan påvise bakterier.

Antibiotika afhjælper ikke symptomerne.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ud fra de typiske symptomer og ved at udelukke andre tilstande med lignende gener. 

Symptomerne er ofte så typiske, at lægen kan stille diagnosen ud fra symptomerne, når der samtidigt er normale fund ved en gynækologisk undersøgelse og ved undersøgelse af urinen.

For at udelukke anden sygdom i blæren, vil det ofte være nødvendigt at udføre en kikkertundersøgelse (cystoskopi). Nogle gange vil det også være nødvendigt at tage vævsprøver (en biopsi) fra blærens slimhinde.

Vigtig at udelukke andre forklaringer

Diagnosen smertefuldt blæresyndrom forudsætter, at andre tilstande er udelukket, f.eks.

  • Bakteriel blærebetændelse
  • Irritation af blæren på grund af medicin
  • Stråleskader
  • Blæresten
  • Tuberkulose

Sygdom i eller ved skeden, i livmoderen, i urinrøret eller i blæren kan give lignende symptomer.

Hvorfor får man smertefuldt blæresyndrom?

Årsagen er ukendt. Måske drejer det sig om flere tilstande med samme symptomer. Mange har samtidigt: 

Er smertefuldt blæresyndrom arveligt?

Årsagen til smertefuldt blæresyndrom er ukendt men mistænkes ikke for at være arvelig.

Hvordan behandler man smertefuldt blæresyndrom?

Der findes ingen sikker kur. Behandlingen består dels af skylninger af blæren og eventuel smertestillende medicin.

Hvis man kan klare sig uden behandling, vil lægen anbefale, at man ser tiden an. Afstressning og fysioterapi kan hjælpe nogle.

Er generne så svære, at man behøver behandling, findes der forskellige medicinske præparater.

Der er lavet studier med såkaldt transkutan nervestimulering og brug af akupunktur – der er ikke fundet overbevisende effekt ved nogen af metoderne. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Nogle oplever, at bestemte mad- og drikkevarer forværrer eller udløser generne. Det kan være citrusfrugter, stærke krydderier, nødder, koffein og alkohol. Der er store individuelle variationer, og der mangler videnskabeligt bevis for konkrete kostråd.

Generelt bør man undgå de mad- og drikkevarer, som man ofte oplever forværrer symptomerne.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre smertefuldt blæresyndrom?

Man ved ikke, hvad der udløser tilstanden. Der er derfor heller ikke noget sikkert, du selv kan gøre for at undgå den.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Søg hjælp

  • Ved vedvarende symptomer på betændelse i blæren, uden påviselige bakterier
  • Når antibiotika ikke hjælper særligt meget på symptomerne

Hvordan er langtidsudsigterne?

Smertefuldt blæresyndrom er en ufarlig, men til tider invaliderende sygdom. Sygdommen er kronisk, om end nogle oplever, at den "brænder ud" og går i sig selv.

Mange oplever kortvarige perioder med meget svære symptomer afløst af perioder med nogen bedring.

Mange finder det lettere at leve med tilstanden, når anden alvorlig sygdom er udelukket.

Hvor udbredt/hyppig er smertefuldt blæresyndrom?

  • Man regner med, at ca. 1 personer per 1000 har smertefuldt blæresyndrom
  • Ca. 90 % er kvinder, men der er formentlig mange mænd, der aldrig får stillet den rigtige diagnose
  • Sygdommen opstår typisk i 30-40-årsalderen, men den kan opstå fra ungdommen til sen alderdom

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen