Aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Videotekst

Aldersrelateret makuladegeneration er en skade på den del af nethinden, makula, hvor det skarpe syn dannes. Risikoen for at udvikle tilstanden tiltager med alderen. Det er den hyppigste årsag til svagsynethed i dag.

Ved normalt syn kommer lys ind i øjet gennem hornhinden og videre gennem pupillen og linsen for til sidst at fokuseres på et lille område på nethinden bagtil i øjet, som kaldes makula.

Makula befinder sig i centrum af nethinden og sørger for at give os detaljerede og skarpe billeder af det, vi fokuserer på. Vi kan se fine detaljer som ansigtstræk og små teksttyper.

Når makula svækkes, som følge af bl.a. aldring, sker der en nedbrydning af de lysfølsomme sanseceller. Objekterne, man ser på, bliver uskarpe, forvrængede og/eller mister farve. Der kan også optræde mørke eller tomme områder centralt i synsfeltet.

Der findes mange hjælpemidler til svagtseende, som teleskopiske og mikroskopiske linser, alt afhængig af hvor alvorligt synstabet er. Centralsynet, som er skadet ved makuladegeneration, kan ikke genoprettes, men det kan forbedres ved brug af optiske hjælpemidler.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen