Farveblindhed

Om at være farveblind

At være farveblind, hvor man har fuldstændig ophævet evne til at se farver, er en meget sjælden tilstand. Det er imidlertid almindeligt at have nedsat evne til at se forskellige farvenuancer - især rød og grøn.

Tilstanden er arvelig og bundet til kønskromosom X, hvorfor 5-8 % af alle mænd, men kun under 1 % af alle kvinder er farveblinde.

I nogle tilfælde kan nedsat evne til at skelne farver blive udløst af en anden øjensygdom eller være en bivirkning til medicin.

De lysfølsomme sanseceller

Øjets nethinde har to typer af lysfølsomme sanseceller, stave og tappe. Stavene ligger i nethindens periferi, hvor de er ansvarlige for orienteringssynet,  opfattelse af bevægelse, samt evnen til at skelne kontraster i svag belysning.

Tappene ligger i nethindens centrale områder, hvor de er ansvarlige for det skarpe syn og farvesynet.

Der findes tre typer af tappe, som hver optager en af de tre primærfarver rød, grøn og blå, mens alle øvrige farvenuancer opstår ved en blanding af synsindtrykket fra disse tre typer af tappe.

Årsager til nedsat farvesyn

Arvelige årsager

Oftest skyldes farvesvaghed en fejl i arvematerialet (generne), hvorfor tilstanden er medfødt. Farvesvaghed for rød og grøn er knyttet til X kromosomet.

Kvinder har to X kromosomer, som de har fået fra henholdsvis deres far og mor, mens mænd har et X kromosom, de har fået fra deres mor og et Y kromosom, som de har fået fra deres far.

Har man bare ét normalt X kromosom, vil man have normalt farvesyn for rød og grøn. Det betyder, at mænd, som har fået et defekt X kromosom (fra deres mor), altid vil have nedsat farvesyn, mens kvinder skal have fået et defekt X kromosom fra både deres far og deres mor for at få nedsat farvesyn.

Derfor er tilstanden hyppigere hos mænd. Med det beskrevne arvemønster følger det, at mænd altid arver sygdommen fra deres mor.

Sygdomme i øjet

Farvesynet kan også blive påvirket af andre sygdomme i øjet. I disse tilfælde er det dog oftest evnen til at skelne for blåt og gult, som påvirkes.

Ved grå stær bliver linsen fortættet og vil ofte optage blå farver mere end de andre farver.

Ved sygdomme i de centrale dele af nethinden, fx ved aldersrelateret makuladegeneration (AMD) og sygdomme i synsnerven, kan der også komme skader på det skarpe syn, herunder farvesynet.

Alder og medicin

Farvesynet aftager med alderen. Farvesynet kan også blive påvirket af medicin der sænker blodtrykket, medicin til at styrke hjertet, samt medicin til at behandle visse gigtsygdomme og psykiske sygdomme.

Kan nedsat farvesyn behandles?

Hvis det nedsatte farvesyn skyldes arvelighed, kan man ikke behandle det. I andre tilfælde vil man blive undersøgt for, om den udløsende årsag kan blive fjernet.

Hvordan undersøger man farvesynet?

Den mest almindelige metode til at undersøge farvesynet er den såkaldte "Ishihara" farvesynstest.

Man læser en række tavler med farvede cirkler, som danner mønstre af tal.

Tavlerne er konstrueret, så personer med nedsat farvesyn læser andre eller evt. slet ingen tal sammenlignet med personer med normalt farvesyn.

Hvilke konsekvenser har det at have nedsat farvesyn?

Nedsat farvesyn er ikke nogen egentlig sygdom, og indebærer ikke risiko for at få andre sygdomme.

Der vil imidlertid være visse jobs, som kræver en sikker skelnen mellem rød og grøn, som man ikke kan varetage med nedsat farvesyn.

Det gælder visse stillinger inden for forsvar og politi, samt arbejde hvor man fører transportmidler, fx tog, fly og skibe. En undersøgelse af farvesynet indgår i udvælgelsen til disse erhverv.

Farvesvaghed er ikke i sig selv nogen hindring for at få almindeligt kørekort.