Øjet danner et billede af omgivelserne og omsætter dette billede til nerveimpulser, som sendes til hjernen, hvor billedet bliver opfattet.
Øjet er kugleformet med en diameter på ca. 25 mm og fungerer som et kamera. Fortil fungerer hornhinden, pupillen og linsen som linsesystem. Midten af øjet med glaslegemet fungerer som kamerahus, og bagtil svarer nethinden til den fotografiske film.
Øjets væg har tre lag:
Senehinden hedder også sklera, og er det yderste lag, som vi ser som det "hvide" i øjet. På den del af øjet, som kan ses, når man spiler øjenlågene til side, er sklera beklædt med en slimhinde (conjunktiva), der fortsætter på bagsiden af øjenlågene. Fortil fortsætter sklera over i hornhinden (cornea), som er det "vindue", vi ser igennem.
Årehinden indeholder et tæt lag af blodårer, som forsyner øjet med ilt og næringsstoffer.
Fortil går årehinden over i regnbuehinden (iris), som giver øjet farve og kan ses bag den klare og gennemskinnelige hornhinde. Centralt i regnbuehinden findes et hul (pupillen), hvor lyset passerer for at komme ind i øjet.
Når lyset er kraftigt, lukker pupillen sig automatisk sammen, mens den udvider sig i mørke.
Lige bag regnbuehinden ligger øjets linse, som holdes på plads af nogle tynde barduner (zonulatråde) langs hele dens omkreds. En særlig muskel trækker i zonulatrådene, hvorved linsen kan ændre form. Denne formændring er forudsætningen for, at man i de yngre år kan stille skarpt på forskellige afstande.
Øjets inderste lag udgøres af nethinden, som dækker ca. 75 % af øjets inderside. Nethinden indeholder lysfølsomme sanseceller kaldet stave og tappe. Stavene er meget lysfølsomme og bliver brugt til at se under meget svag belysning. Tappene er ikke helt så lysfølsomme, men er til gengæld specialiserede til at registrere farver og små detaljer.
Nethinden er specialiseret til at omdanne lys til nerveimpulser, som transporteres via synsnerven til hjernens synsbark.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
