Fakta
- At være nærsynet betyder, at øjet er for langt i forhold til dets optiske styrke
- Det giver skarpt syn på nære objekter, men sløret syn på lang afstand
- Nærsynethed kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller ved operation

Nærsynet kaldes på fagsprog for myopi. At være nærsynet betyder, at man ser billedet skarpt på nær afstand, mens det bliver sløret på lang afstand.
Graden af nærsynethed måles i dioptrier (D) med negativt fortegn, fx -5,0 D.
Mange nærsynede bliver opdaget i skolen, ved at de ikke kan se tavlen klart og tydeligt.
Nærsynede begynder ofte at knibe øjnene sammen for at kunne se tydeligere. Resultatet bliver ofte hyppig hovedpine, og muskelsmerter fra nakke og skuldre.
Unge og voksne mærker som regel selv, at synet er dårligere, end det tidligere har været, og de søger af den grund øjenlæge eller optiker.
Se animation om nærsynethed og langsynethed
Diagnosen bliver stillet ud fra symptomerne og resultatet af nogle simple undersøgelser. Undersøgelserne går som regel ud på at skulle læse en tavle med bogstaver eller tal, som er placeret i en given afstand fra personen.
Opsøger man en øjenlæge, vil denne også undersøge øjet for andre tilstande. I de fleste tilfælde er det dog unødvendigt at blive undersøgt af en øjenlæge. Ved mistanke om nærsynethed hos børn skal de dog altid først undersøges af en øjenlæge.
Når man skal finde brillestyrken, anvender man det samme udstyr, som bliver brugt til at undersøge synsstyrken.
For at man skal kunne se et billede klart, er man afhængig af, at billedet brydes korrekt gennem øjets linse og rammer præcis på nethinden. Nethinden er det inderste lag af øjet bagtil, hvor billedet som vi ser, bliver modtaget og sendt videre til hjernen.
Hos nærsynede vil dette billede være skarpt i et punkt eller en flade foran nethinden, og resultatet bliver da et uklart billede. Forklaringen på dette er, at øjet enten er for langt, eller at billedet brydes for kraftigt i hornhinden og linsen.
Årsagen til nærsynethed er ikke kendt. Både arv og miljø spiller en vigtig rolle.
Der er holdepunkter for, at meget nærarbejde, som fx læsning, kan udløse nærsynethed hos disponerede personer. Tiltagende uddannelsesgrad i befolkningen vil da medføre en risiko for, at stadig flere personer bliver nærsynede.
Nærsynethed over 6 dioptrier har en tendens til at findes i flere generationer i samme familie. Dette tyder på, at der er en arvelig komponent.
Det første der skal gøres, er at udmåle den brillestyrke, der er behov for. Nærsynethed korrigeres med minuslinser (konkave linser).
Næste skridt er at vurdere, om man skal bruge briller, kontaktlinser, eller eventuelt kunne have gavn af en operation. De fleste vælger enten briller eller linser. Nogle nærsynede foretrækker kontaktlinser, fordi dette giver et større synsfelt end briller.
Nærsynethed kan også korrigeres ved en operation. Denne behandling giver dog de bedste resultater, når brillestyrken er stabil. Man skal være fyldt 18 år for at komme i betragtning.
Metoderne har udviklet sig gradvist, og i dag anvender man en laserbaseret teknik. Resultaterne er gode, og det er muligt at korrigere selv sværere grader af nærsynethed. Der er dog ikke erfaring med effekten på lang sigt.
Hold øje med om det bliver sværere at se på afstand, mens synet er godt, når man ser objekter tæt på.
Man kan ikke forebygge, at man bliver nærsynet. Der pågår forsøg med at hindre udvikling af nærsynethed hos børn med øjendrypning, og resultaterne er ikke overbevisende.
Brillestyrken kan blive påvirket af de daglige aktiviteter. Det er vist, at studerende eller personer, som har meget nærarbejde, har en tendens til at blive nærsynede.
Personer, som er udtalt nærsynede, har en øget risiko for nethindeløsning. Dette er en tilstand, hvor man i værste fald kan blive blind, men hvor man ved tidlig behandling kan redde synet. Hvis man har stærkt nedsat syn, er det derfor vigtigt at være klar over advarselssignaler om, at sygdommen kan være under udvikling:
Mærker man sådanne symptomer, skal man straks tage kontakt til øjenlæge.
Nærsynethed er en hyppig tilstand. I nogle asiatiske lande er op mod 70 % af befolkningen nærsynede, mens det kun gælder omkring 1/3 af befolkningen i den vestlige verden.
Hyppigheden af nærsynethed er lav blandt små børn, men stiger kraftigt i barndommen. Der sker først en stabilisering omkring 30-40 års alderen, og efter 50 års alderen falder hyppigheden af nærsynethed en del.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af