Hornhindebetændelse - herpes keratitis

Toke Bek

speciallæge

Fakta

  • Herpes keratitis er en infektion i øjets hornhinde med samme virus, som kan give forkølelsessår
  • Herpes keratitis er meget smitsom, men kan behandles effektivt med antibiotisk øjensalve
  • I sjældne tilfælde kan man blive blind på det syge øje

Hvad er hornhindebetændelse - herpes keratitis?

Øje med betændelse i hornhinden, dryppet med farvestof, så ændringer ses.

Keratitis betyder betændelse i øjets hornhinde. Herpes keratitis er en betændelse i hornhinden, som skyldes herpes simplex virus (HSV). Det er det samme virus, som kan give forkølelsessår på læberne.

Sygdommen angriber øjet på forskellige måder, men først og fremmest i form af betændelse i hornhinden. Andre dele af øjet, der kan blive ramt af infektionen, er øjenlåget (blefaritis), øjets bindehinde (konjunktivitis), regnbuehinden (iritis) og nethinden (retinitis).

Man skelner mellem to former for hornhindebetændelse:

  • Den hyppigste form er en overfladisk betændelse - epitelial keratitis eller keratitis dentritica
  • I nogle tilfælde breder betændelsen sig til hornhindens dybere lag i form af en såkaldt stromal keratitis

Hvad er symptomerne ved herpes keratitis?

Herpes keratitis giver smerter i øjet. Smerterne behøver imidlertid ikke at være kraftige, da tilstanden nedsætter følelsen i hornhinden.

Andre typiske symptomer er lysskyhed og sammenknibning af øjet, tåreflåd og nedsat syn på det påvirkede øje.

Synet er ikke påvirket i alle tilfælde, men kan forekomme, når betændelsen opstår midt i hornhinden, så centralsynet forstyrres. Tilstanden rammer som regel kun det ene øje.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Smerter og rødme af øjet samt sløret syn.

Hvordan stilles diagnosen herpes keratitis?

Diagnosen stilles ved, at man finder typiske forandringer i hornhinden.

Hvis man drypper en uskadelig dråbe gult farvestof i øjet, kan man se farvestoffet lægge sig i områder med sår på hornhinden. Ved herpes keratitis vil farvestoffet som regel lægge sig i et karakteristisk grenformet mønster (keratitis dendritica).

I de fleste tilfælde er infektionen begrænset til hornhindens yderste lag. I nogle tilfælde kan infektionen dog brede sig dybere ind i hornhinden (stromal keratitis).

Hvorfor får man herpes keratitis?

De fleste voksne mennesker (80-90 %) er "bærere" af den type herpesvirus, som giver hornhindebetændelse. At være "bærer" betyder, at man har viruset i sig uden at være syg. Oftest smittes man med viruset som barn og får da en såkaldt "primærinfektion", som man som regel ikke mærker. Efter at primærinfektionen er blevet bekæmpet af immunsystemet, lægger viruset sig i dvale, men kan bryde ud igen ved en senere lejlighed.

Det er ofte andre faktorer, der er årsag til, at sygdommen bryder ud igen. Hyppigst har der været en af følgende udløsende årsager:

  • Influenza
  • Forkølelse
  • Feber
  • Kraftig påvirkning af lys
  • Psykisk stress
  • Menstruation
  • Medicin, som svækker immunsystemet

Virus bryder således lettere ud, når den generelle modstandskraft er svækket.

Smitter herpes keratitis?

Ja, sygdommen smitter gennem tårevæske fra en smittet person med sygdom i udbrud.

Er herpes keratitis arveligt?

Nej, men der kan være en arvelig disposition til nedsat immunforsvar. Dette øger risikoen for, at man får sygdomsudbrud efter, at man er blevet smittet med herpesvirus.

Hvordan behandles herpes keratitis?

Behandlingen foregår på en øjenafdeling. Målet med behandlingen er at standse infektionen og dæmpe betændelsen i hornhinden.

Behandlingen består primært i at smøre med en øjensalve (acyklovir), der påvirker selve herpesviruset. Hertil kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at give andre typer af øjendråber for at hindre komplikationer.

Tidligt i forløbet kan det være nødvendigt, at øjenlægen skraber de skadede celler væk fra hornhindens overflade, efter der er givet lokalbedøvende øjendråber. 

Hos personer med hyppigt tilbagevendende aggressiv herpes keratitis kan det være nødvendigt at behandle forebyggende med acyklovir tabletter. Denne behandling bør fortsætte i mindst 1 år. Effekten af behandlingen er imidlertid usikker.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne uklarheder i hornhinden kirurgisk. Dette bliver imidlertid først aktuelt, når herpesinfektionen har været inaktiv i flere måneder.

Hvad kan jeg selv gøre?

Undgå at smitte andre hvis man har et udbrud af sygdommen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre herpes keratitis?

Undgå direkte kontakt med smittede personer. Hvis du bruger kontaktlinser, overhold da de hygiejniske anbefalinger.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Ved smerter, rødme og nedsat syn

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Den overfladiske form for hornhindebetændelse heler op af sig selv inden for 1-2 uger. Hos personer hvis immunforsvar er svækket, kan forløbet imidlertid blive langvarigt og medføre store skader på øjnene. Efter infektionen er overstået, bliver viruset liggende i en dvaletilstand i følenerverne.

Ved stromal keratitis breder betændelsen sig til hornhindens dybere lag. Infektionen kan da blive langvarig, fordi hornhinden har en meget ringe forsyning af blod, og derfor heler langsomt. Tilstanden indebærer en højere risiko for, at der dannes ar på hornhinden og synet skades, eventuelt også at man får regnbuehindebetændelse. Stromal keratitis heler normalt af sig selv, men dette kan tage uger til måneder.

Herpes keratitis har en stor tendens til at komme igen. Risikoen stiger med antallet af tidligere episoder, hvilket gælder både for den overfladiske (epiteliale) og stromal infektion. Hvis man tidligere har haft herpesinfektion i øjet, er det vigtigt at kontakte en læge hurtigt, hvis man får nye gener.

Der kan opstå skader på hornhinden, som medfører uklarheder og forstyrrelser af synet. I sådanne tilfælde kan en operation komme på tale. I sjældne tilfælde kan man blive blind på det syge øje.

Hvor hyppig er herpes keratitis?

  • Herpes keratitis er den hyppigste årsag til svært nedsat syn eller blindhed ved sygdomme i øjets hornhinde
  • Første episode af herpes keratitis opstår som regel i ung alder
  • Ved 30 års alderen har mellem 50 % og 80 % antistoffer mod viruset i blodet som tegn på tidligere infektion, men kun ca. 20-25 % af disse har tegn til øjen- eller hudsygdom

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen