Aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

Toke Bek

speciallæge

Fakta

  • Aldersrelateret makuladegeneration (forkortet AMD) skyldes ændringer på øjets nethinde som følge af alder
  • Tilstanden blev tidligere kaldet "aldersforkalkning", men skyldes ikke kalk
  • AMD mærkes som nedsættelse af læsesynet, mens orienteringssynet er intakt
  • Der findes både en tør og en våd form for AMD 
  • Der arbejdes på at udvikle behandling, der kan forebygge tør AMD, men virkningen er stadig så usikker, at behandlingen ikke tilbydes i Danmark
  • Våd AMD kan i mange tilfælde behandles med medicin, som skal sprøjtes ind i øjet. Hvis man får pludselig nedsat syn, fornemmelse af en mørk plet i midten og at lige linjer fremstår med buler, kan det være et udtryk for, at tilstanden skal behandles

Hvad er aldersrelateret maculadegeneration (AMD)?

Aldersrelateret maculadegeneration (AMD) er ændringer på øjets nethinde som følge af alder, hvilket kan påvirke det skarpe syn.

AMD kan opdeles i:

  • En tør (atrofísk) form, hvor nethindens celler går til grunde. Det udgør cirka halvdelen af tilfældene
  • En våd (exsudativ) form, hvor der udvikles væskehævelse i nethinden, oftest fordi der vokser blodkar ind i nethinden bagfra. Dette udgør cirka den anden halvdel af tilfældene

Hvad er symptomerne på aldersrelateret maculadegeneration (AMD)?

Sygdommen begynder oftest ved, at man mærker en plet i midten af synsfeltet, hvor bogstaver bliver slørede eller falder helt ud når man læser, eller ved at lige linjer pludseligt bliver bugtede. Farverne ændrer også karakter og bliver mindre klare.

Det er det skarpe syn i midten, som påvirkes, mens det perifere syn er bevaret. Det perifere syn er orienteringssynet. Det benytter vi til at orientere os med i omgivelserne, når vi går.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

At lige linjer bliver bugtede, hvis synet bliver sløret, eller synet pludseligt nedsættes.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mistanke om AMD bør man blive undersøgt hos en øjenlæge. På baggrund af de symptomer man beskriver, ved at måle synsstyrken samt ved at undersøge nethinden og lave en skanning, kan øjenlægen vurdere, om man skal henvises til en øjenafdeling.

På øjenafdelingen vil man undersøge, om der er hævelse eller nye blodkar, der kan behandles. Det kan eventuelt blive relevant at undersøge nethindens gennemstrømning af blod. Dette foregår ved, at man sprøjter kontrastvæske ind i en blodåre i armen og herefter fotograferer nethinden flere gange hurtigt efter hinanden.

Se animation om aldersrelateret makuladegeneration (AMD) 

Hvorfor får man aldersrelateret makuladegeneration (AMD)?

Der findes ingen enkelt faktor som kan forklare, hvorfor man får AMD.

Hvis man ryger, øger det risikoen for at få synstab. Som følge af den almindelige aldring sker der en gradvis ødelæggelse af den membran, som nethindens pigmentceller er bundet til. Dette fører til ødelæggelse af selve pigmentcellerne samt de lysfølsomme sanseceller.

Er aldersrelateret makuladegeneration (AMD) arveligt?

AMD kan i sjældne tilfælde skyldes arvelige defekter i bindevævet eller det system, der styrer blodets evne til at størkne.

Hvordan behandler man aldersrelateret makuladegeneration (AMD)

Den tørre form for AMD kan ikke behandles.

Hvis skanning af nethinden og kontrastundersøgelse viser våd AMD, som skyldes et nyt blodkar under nethinden, kan man i de fleste tilfælde behandle med et stof, som forhindrer at det nye blodkar ødelægger nethinden.

Behandlingen kaldes intra-vitreal angiostatisk behandling. Denne behandling kan gives på øjenafdelinger, som har fået tilladelse af Sundhedsstyrelsen. Det virksomme stof skal indsprøjtes direkte i øjet under lokalbedøvelse. Man skal efterfølgende komme til månedlig kontrol, da behandlingen i mange tilfælde skal gentages.

I sjældne tilfælde, hvor de skadelige blodkar vokser igennem nethinden langt fra det skarpe syn, kan våd AMD behandles med laserstråler, som ødelægger disse blodkar.

Når AMD medfører synstab har det store personlige konsekvenser. Det kan være svært at acceptere, at der måske ikke kan gøres mere for at bedre synet. Denne ulykkelige situation har givet et "marked" for diverse alternative behandlere, der f.eks. med akupunktur, lysterapi eller diverse kosttilskud påstår at kunne kurere AMD. Der findes imidlertid ingen dokumentation for, at disse tilbud skulle have nogen virkning. Et fælles kendetegn for disse tilbud er, at man selv skal betale. Behandling af AMD med en dokumenteret virkning er i Danmark gratis.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre aldersrelateret makuladegeneration (AMD)?

Undgå at ryge.

Hvis man har fået konstateret AMD på det ene øje, kan udvikling af sygdommen på det andet øje i nogle tilfælde forebygges med et specielt vitamintilskud. Information om dette kan man få hos sin øjenlæge.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Intra-vitreal angiostatisk behandling har revolutioneret behandlingen af våd AMD. Inden for de første år kan synsstyrken i gennemsnit holdes på det niveau, det havde, da behandlingen begyndte. Behandlingen har næsten elimineret våd AMD som årsag til svært synstab. Behandlingen har medvirket til at reducere forekomsten af svært synstab i befolkningen til en tiendedel af, hvad det var for omkring 20 år siden. 

I de tilfælde, som ikke kan behandles, vil skaderne på det skarpe syn oftest udvikle sig yderligere med tiden. I mange tilfælde fører det til svær reduktion af synet. Synet ude til siden af synsfeltet påvirkes dog ikke.

Når synsstyrken reduceres som følge af AMD, bør man anvende optiske hjælpemidler i form af lyslupper, lup- og kikkertbriller samt TV-læseapparater. På den måde udnytter man det bevarede perifere syn bedre.

Hvor hyppig er aldersrelateret makuladegeneration (AMD)?

  • Cirka halvdelen af alle danskere vil på et tidspunkt få AMD forandringer, der uden behandling ville kunne påvirke synet hos ca. en sjettedel
  • Den våde form for AMD, som kan behandles med intra-vitreal angiostatisk behandling, rammer et par procent af befolkningen

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Toke Bek

prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen