En blodprop, der rammer et af de blodkar, der forsyner øjet med blod.
Nedsat syn, der er pludseligt opstået, uden at der er smerter.
Øjenlægen stiller diagnosen ved at undersøge nethinden med en særlig øjenkikkert (oftalmoskop) som gør, at lægen kan se øjets inderside gennem pupillen.
En blodprop skyldes oftest en sygdom i hjertet eller de store blodkar til halsen. Det fører til, at der dannes små klumper af blod på indersiden af blodkarrets væg. Når nogle af blodklumperne river sig løs, kan de blive transporteret til øjet og kile sig fast som en blodprop.
I sjældne tilfælde kan aflukning af blodforsyningen til øjet også skyldes en inflammation i blodkarrets væg (arteriitis temporalis). Dette ses særligt hos ældre - hyppigst hos kvinder - som led i en gigtsygdom.
En blodprop i et af de blodkar, som fører blod væk fra øjet, skyldes ændringer i gennemstrømningen af blod, blodets sammensætning eller i karvæggens opbygning. Især grøn stær, forhøjet blodtryk eller arvelige sygdomme med ændringer i blodets evne til at størkne, kan øge risikoen for dette.
Nej
Hvis aflukningen skyldes inflammation, kan denne behandles med binyrebarkhormon i høje doser. Der gennemføres i øjeblikket forsøg for at finde ud af om blodprop i øjets nethinde kan behandles med medicinsk opløsning af blodproppen, såkaldt trombolyse.
Ved at spise sundt og dyrke motion. Forhøjet blodtryk, sygdomme i hjerteklapperne og åreforkalkning skal forebygges og behandles.
Skader på øjets nethinde som følge af blodprop kan som nævnt ikke behandles. Prognosen afhænger derfor af, hvor stor en del af øjets nethinde, der er påvirket af blodproppen. Hvis blodproppen sætter sig i den centrale blodåre, der forsyner hele øjet, vil man blive blindt på det øjet. Hvis de centrale dele af nethinden involveres, vil det skarpe syn blive påvirket.
I mange tilfælde kan man ikke mærke det, hvis man får en mindre blodprop.
Man kender ikke den præcise forekomst, da mange tilfælde ikke giver symptomer
I meget sjældne tilfælde kan man få blodprop i øjet flere gange. I disse tilfælde er der oftest bagvedliggende faktorer som øger risikoen. Det kan fx være åreforkalkning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
