Horners syndrom er en lammelse af en nerve fra det selvstyrende (autonome) nervesystem til øjet. Lammelsen betyder, at pupillen bliver lille, øjenlåget hænger, og at øjet kommer til at ligge dybt.
Horners syndrom er karakteriseret ved en lille pupil, hængende øvre øjenlåg og ved at øjet synker tilbage i øjenhulen. Derudover kan der være symptomer på den sygdom, som er årsag til Horner syndromet.
Ved det typiske symptomer med lille pupil, hængende øjenlåg og tilbagesunket øje.
Det selvstyrende (autonome) nervesystem består af to modsatvirkende dele:
Horners syndrom skyldes lammelse af de sympatiske nerver til øjet, hvorfor pupillen ikke kan blive stor, når det er mørkt.
De lammede nerver træder ud fra rygmarven nede ved halsen og danner her forbindelser til nye nerver i nogle små nerveovergange lige uden for rygsøjlen. Disse nerver følger de større blodkar op langs halsen og til hovedet, hvor de bl.a. når til øjet. En skade på ethvert sted i dette forløb kan give lammelse og heraf følgende Horners syndrom.
Hyppige årsager er skader mod halsen, fx pludselige voldsomme vrid af hovedet samt blodpropper eller evt. ondartede svulster, som udgår fra eller har spredt sig til halsen.
Nej, tilstanden er ikke arvelig.
Behandlingen retter sig mod årsagen til Horners syndrom. Såfremt skaden på nerven er omfattende, eller tilstanden har varet i længere tid, er der ingen mulighed for at genskabe den ødelagte nervefunktion.
Vær opmærksom på de typiske symptomer og gå til læge, hvis disse opstår.
Der findes ikke noget, man selv kan gøre for at undgå eller forværre Horners syndrom.
Afhænger af årsagen til Horner syndromet og hvorvidt denne kan behandles.
Der findes ikke præcise tal over forekomsten af Horners syndrom, men tilstanden er meget sjælden.
Ja, men det er sjældent.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
