Den vigtigste måling til at vurdere synsstyrken er at læse en synstavle
I de fleste tilfælde er årsagen til nedsat syn sygdomme i nethinden eller de centrale synsbaner, som fører information fra øjnene til hjernen
Der findes en række tilbud til blinde og svagtseende
Hvad er svagsynethed og blindhed?
Synsstyrken undersøges ved at lade personen læse en synstavle
Synsstyrken er normal, når den måles til en værdi over 0,7
Hos yngre personer ligger gennemsnittet for synsstyrken omkring 1,2. Det er normalt, at synet bliver gradvist forringet med alderen.
For ældre er normalområdet for synsstyrken derfor lavere end hos yngre.
Hvis synsstyrken er under 0,7, har man nedsat syn
Hvis synsstyrken er under 0,5 når man ser med begge øjne samtidig, må man ikke køre bil
Hvis synsstyrken kommer under 0,3, er man svagsynet. Dette giver besvær med at læse
Kommer synet under 0,1, taler man om social blindhed, da dette giver problemer med at færdes socialt. Dette giver mulighed for at blive meldt ind i Dansk Blindesamfund
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved at måle synsstyrken på en synstavle. Nedenfor ses foto af synstavle for voksne
I de fleste tilfælde er årsagen til nedsat syn sygdomme i nethinden eller synsbanerne, som fører information fra øjnene til hjernen. Over halvdelen af disse har forringelse af det skarpe syn, og næsten alle med denne diagnose er over 60 år.
Den hyppigste årsag til nedsat syn er såkaldt tør aldersrelateret maculadegeneration (AMD)
Grå stær var tidligere en hyppig årsag til blindhed. Det er den ikke længere på grund af de gode resultater med operation
Våd AMD og diabetes var også tidligere hyppige årsager til blindhed. Det er det ikke længere på grund af gode resultater med forebyggelse og behandling af disse tilstande
Se animation om svagsynethed
Hvilken behandling er der?
Dette afhænger af den sygdom, som er årsag til det nedsatte syn.
Hvor hyppig er svagsynethed og blindhed?
I Danmark har ca. 0,2 % af den voksne befolkning social blindhed. Det svarer til ca. 10.000 individer
Tilbud til svagsynede og blinde
Hvis man har et synshandicap, kan man henvende sig til de kommunale synscentraler. Her kan man få hjælp, så man fx kan passe sit job, blive boende i hjemmet etc.
Dansk Blindesamfund har en tjeneste, hvor blindekonsulenter, som selv har et synshandicap, kan komme på besøg. Disse konsulenter kan rådgive om, hvordan man indretter hjemmet, og om hvordan man klarer sig i det daglige.
IBOS er Danmarks Nationale Kompetence- og Rehabiliteringscenter for unge og voksne, som har nedsat syn eller er blinde. IBOS tilbyder rådgivning, undervisning, uddannelse og andre tilbud til mennesker med nedsat syn eller blindhed. Man kan henvende sig til IBOS uanset hvor i landet, man bor.
Blinde børn indberettes til Synsregistret. Når et barn er tilmeldt Synsregisteret betyder det, at barnet og dets forældre (samt daginstitution og skole) kan få vejledning og rådgivning af en lokal synskonsulent, hvis de ønsker det.
Børn der er blinde eller har nedsat syn kan også henvises til Synscenter Refsnæs ved Kalundborg. Synscenter Refsnæs er et landsdækkende specialtilbud til børn, unge og voksne, der er blinde eller har nedsat syn.