Synsnervebetændelse er en inflammation i synsnerven, som opstår uden nogen kendt ydre påvirkning
Synsnervebetændelse medfører oftest, at det skarpe syn bliver alvorligt påvirket. Synet bliver dog bedre af sig selv inden for et par uger
Afhængig af årsagen behandler man i nogle tilfælde med binyrebarkhormon og i andre tilfælde med interferon
I halvdelen af tilfældene er synsnervebetændelse et forvarsel om, at man senere vil udvikle dissemineret sklerose
Hvad er synsnervebetændelse?
Synsnervebetændelse er en inflammation i synsnerven. Synsnerven er den nerve, der sender synsindtrykket fra øjet til hjernen. Synsnervebetændelse kaldes på fagsprog for opticusneuritis.
I de fleste tilfælde er der tale om en såkaldt demyeliniserende tilstand - hvilket vil sige, at isoleringen (myelinet), som omgiver nervetrådene, ødelægges.
Inflammationen kan forekomme som en enkelt episode eller som et led i sygdommen dissemineret sclerose. Der opstår pludselig nedsat syn, som regel kun på det ene øje.
Synsnedsættelsen kan variere fra næsten normalt syn til så svær påvirkning af synet, at der kun er bevaret evne til at skelne lys.
Det nedsatte syn indtræder i løbet af timer til dage. Man får ofte smerter i øjet, og øjet er ømt, når det bevæger sig.
Hvad er symptomerne på synsnervebetændelse?
Det skarpe syn er nedsat, så det er svært at læse. Det gør ondt, når man bevæger øjet.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis man pludseligt og uden varsel får nedsat syn på det ene øje, giver det lægen mistanke om opticus neuritis. Mange patienter får smerter i øjet, og øjet er ømt, når det bevæger sig.
Det er nødvendigt med en hurtig undersøgelse på en øjenafdeling for at stille en diagnose og for at udelukke andre sygdomme. På sygehuset vil man ofte foretage MR skanning af hovedet, undersøgelse af rygmarvsvæsken samt tage forskellige blodprøver.
Hvorfor får man synsnervebetændelse?
Ved synsnervebetændelse er det ikke bakterier eller virus som er årsag til betændelsen (inflammationen) i synsnerven, men et angreb fra kroppens eget immunforsvar ved en såkaldt autoimmun reaktion. Synsnerven bliver irriteret og svulmer op, så den ikke kan fungere normalt. Årsagen til, at dette sker, er ukendt.
I ca. halvdelen af tilfældene vil synsnervebetændelse være et forvarsel om, at man senere vil udvikle dissemineret sclerose (DS).
Behandlingen afhænger af, hvad man finder ved skanning og i blodprøver. I nogle tilfælde skal man behandles med binyrebarkhormon, i andre tilfælde med interferon.
En række nyere præparater anvendes på forsøgsbasis. Disse behandlinger kan i bedste fald kun hindre, at forløbet bliver helt så alvorligt, som det ellers ville have blevet. Sygdommen kan ikke kureres.
Hvad kan jeg selv gøre?
Vær opmærksom på om synet bliver påvirket, eller om det gør ondt, når øjnene bevæges
Hvordan undgår jeg at få eller forværre synsnervebetændelse?
Der findes ikke noget, man selv kan gøre for at undgå synsnervebetændelse. Når man har fået tilstanden, kan behandling i mange tilfælde mildne forløbet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Synet kommer næsten altid tilbage i løbet af dage til uger. I nogle tilfælde kan der dog gå flere måneder, før alle symptomer er forsvundet. 95 % får deres normale syn igen. Kun i sjældne tilfælde fører tilstanden til, at syret bliver varigt nedsat.
Hos børn er prognosen bedre end hos voksne. Risikoen for at udvikle dissemineret sclerose senere i livet er mindre hos børn end hos voksne, og det samme gælder tilbagefald af sygdommen.
Hvor hyppig er synsnervebetændelse?
Tilstanden er forholdsvis sjælden med 1-5 nye tilfælde per 100.000 indbyggere per år
Tre ud af fire personer, som får sygdommen, er kvinder
Sygdommen opstår som regel mellem 20 og 50 årsalderen
I 75 % af tilfældene opstår synsnervebetændelse kun i det ene øje
I sjældne tilfælde kan synsnervebetændelse ramme børn