Tåreapparatet i øjet består af
De almindelige sygdomme i tårekirtlen og tårevejene kan opdeles i tre typer:
Symptomerne er tørre øjne, tåreflåd eller rødme og hævelse som følge af infektion.
Ved infektion i tåresækken kan man ofte presse pus ud fra tårepunkterne. Tilstanden kan give smerter og hævelse i øjnenes omgivelser.
Lægen stiller diagnosen ud fra de symptomer, man beskriver og ved at undersøge øjnene.
Ved at trykke på tårepunkterne i øjenkrogen tæt ved næseroden kan der ofte presses pus ud af tåresækken, når denne er inficeret
Nogle gange vil lægen dryppe farvestoffet fluorescein i øjet for at se, om dette løber gennem tårekanalen og ned i næsen. På den måde kan man opdage, om der er manglende afløb af tårevæske gennem tårekanaler og tåregang.
Betændelse i tårekirtlen er sjælden, men kan forekomme samtidig med en virusinfektion i andre kirtler som fx ved fåresyge, eller andre steder, som fx skarlagensfeber.
Betændelse i tåresækken kan føre til forsnævring af tårekanalerne og tåregangen, der skal fungere som afløb for tårevæsken fra øjets overflade og ned til næsen. Dette er den hyppigste årsag til, at øjnene hos voksne vedvarende løber i vand (tåreflåd).
Infektioner kan smitte ved dårlig hygiejne.
Nej.
En virus i tårekirtlen kan behandles med såkaldt inflammationsdæmpende medicin, der gives som tablet. Hvis lægen har mistanke om, at der er infektion med bakterier i øjnene, skal man også behandles med antibiotika som tabletter.
Hos de fleste spædbørn åbner tårekanaler og tåregang af sig selv, når barnet vokser til og får tænder i overmunden. Indtil da skyller man med saltvand for at holde øjets slimhinde ren for pus. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, skal barnet behandles med antibiotiske øjendråber.
Ved infektion i tåresækken hos børn over 1 år og hos voksne kan det blive nødvendigt at åbne til tåresækken for at tømme pus væk. Hvis det ikke lykkes at skabe varig passage på denne måde, kan det blive nødvendigt at operere for at skabe en kunstig kanal fra tåresækken til næsen.
Vær opmærksom på rødme, ømhed og pus fra tårevejene, og søg læge hvis disse gener skulle opstå.
Der findes ikke nogen specielle forholdsregler, som gør at man kan undgå eller hindre forværring af sygdomme i tårekirtlen eller tårevejene.
Medfødt forsnævrede tåreveje hos spædbørn helbredes oftest af sig selv i løbet af de første leveår, og kræver sjældent behandling.
Betændelse i tåresækken kan blive kronisk og føre til vedvarende forsnævringer i tårevejene. I disse tilfælde er operation nødvendig.
Ved betændelse i tåresækken og tårekirtlen kan der i sjældne tilfælde opstå en byld, som kan sprede infektionen til det omkringliggende væv. Dette kræver mere intens behandling med antibiotika og eventuelt også operation.
Sygdomme i tårevejene forekommer jævnligt, men den præcise forekomst kender man ikke
Ja, infektioner kan opstå igen, hvis man bliver udsat for ny smitte.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
