Skelen, som opstår når man er voksen, medfører ofte dobbeltsyn
Er der dobbeltsyn, når man lukker det ene øje (monokulær diplopi), er der stor sandsynlighed for, at det skyldes grå stær
Dobbeltsyn, der er til stede en gang imellem, er ofte godartet og kræver ikke behandling. Det opstår oftest:
Når man er træt
Når man har drukket alkohol
Når man har fokuseret noget på tæt afstand gennem længere tid, f.eks. mange timers læsning
Pludseligt opstået konstant skelen kan skyldes en nervelammelse og skal undersøges akut
Hvad er skelen og dobbeltsyn hos voksne?
Skelen er en tilstand, hvor de to øjne ikke samtidig er rettet mod det punkt, man ønsker at fiksere. Skelen kan være rettet indad, udad, opad eller nedad.
I mange tilfælde er det tydeligt at se, når der er skelen. Såfremt man er i tvivl, kan man lyse på begge øjne samtidig og se, om lysrefleksen ligger symmetrisk i pupillen på de to øjne. Denne metode er dog ikke tilstrækkelig præcis til at bedømme meget små grader af skelen. Dette kræver undersøgelse hos en øjenlæge.
Skelen, som opstår som voksen, vil oftest medføre dobbeltsyn. Skelen, som opstår i barndommen, medfører som regel ikke dobbeltsyn
Skelen kan være til stede hele tiden (manifest skelen) eller en gang imellem, typisk når man er træt, eller når man har drukket alkohol (latent skelen). Den hyppigste form for skelen er indadskelen.
Skelen forekommer hos et par procent af alle danskere. Nyopstået skelen eller dobbeltsyn kan være tegn på nervelammelser og bør undersøges af en læge.
Ex på skelen indad - her det venstre øje:
Indadskelen venstre øje
Hvad kan årsagen være?
Hyppige årsager til skelen
Langsynethed. Kan opstå efter utilstrækkelig brillekorrektion, og er oftest grundlagt i barndommen
Dobbeltsyn hos voksne uden forudgående skade
Dobbeltsyn, som er til stede, når man lukker det ene øje, skyldes oftest grå stær
Myastenia gravis er en sjælden sygdom med muskelsvækkelse, som opstår i alle aldre, men som er hyppigst mellem 20-40 år
Symptomerne udvikles oftest langsomt. Tidlige symptomer kan være, at øvre øjenlåg "falder ned" i løbet af dagen, at der opstår dobbeltsyn, tale- og synkebesvær, at muskelkraften svækkes, og at man har besvær med at holde hovedet