Skygger, tågesyn og uklarheder

Toke Bek

speciallæge

Fakta

  • Skygger, tågesyn og uklarheder i synet skyldes ændringer et sted ved overførslen af synsindtrykket fra øjet til hjernen
  • Tilstanden er almindelig og har ofte ikke nogen betydning
  • Det er vigtigt at søge læge ved pludseligt opståede ændringer i synet

Hvad er skygger, tågesyn og uklarheder?

  • Synsforstyrrelser, der opfattes som skygger og uklarheder i synsfeltet, tågesyn eller flimmer for øjnene

Om øjet

  • Ændringer i synsstyrken skyldes, at synsindtrykket bliver ændret et eller andet sted ved overførslen af synsindtrykket fra øjet til hjernen
  • Et synsindtryk passerer gennem hornhinden, øjets linse, glaslegemet, nethinden, og via synsnerven til hjernen
  • Sygdom, skade eller forandringer som følge af alder i en af disse dele af øjet giver forstyrrelser af synet

Forekomst

  • Skygger og uklarheder i synsfeltet er almindelige gener, som oftest er helt ufarlige
  • Denne type forstyrrelser af synet er imidlertid ofte ubehagelige og kan give anledning til bekymring

Tegn på alvorlig øjensygdom

  • Hurtigt indsættende og udtalt
  • Regnbuesyn og gardinfornemmelse

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager, der normalt ikke kræver behandling

  • "Fluer" i synsfeltet
    • Skyldes som regel ufarlige og forbigående uklarheder i hornhinden, linsen eller glaslegemet
    • Uklarhederne kan være stationære (hornhinden, linsen) eller bevæge sig (glaslegemet)
  • Forbigående lavt blodtryk
    • Det sortner for øjnene
    • Kan forekomme i forbindelse med besvimelse
  • Grå stær
    • Er meget almindeligt blandt ældre. Tilstanden skyldes en fortætning af øjets linse som følge af alder
    • Tilstanden udvikler sig langsomt, kan være i det ene eller begge øjne. Efterhånden får man nedsat syn, og mange får også gener, når de bliver blændet af kraftigt lys
  • Migræne
    • Flimren og lys i zik-zak mønster efterfulgt af hovedpine i den ene side af hovedet
    • Evt. behandling rettes mod migrænen

Sjældne årsager, der kræver hurtig behandling

  • Blodprop i nethindens vener (centralvenetrombose)
    • Opstår som regel hos ældre mennesker. Åreforkalkning, højt blodtryk, diabetes og grøn stær (glaukom) kan øge risikoen for at udvikle tilstanden
    • Der opstår nedsat syn i det ene øje, som kan være forbigående eller vare ved. Typisk vågner man om morgenen med nedsat syn på et øje
    • Kræver umiddelbar undersøgelse hos en øjenlæge
  • Blodprop i nethindens arterier (akut arteriel okklusion i retinale kar)
    • Forekommer hos ældre mennesker. Atrieflimmer (hjerteflimmer) og åreforkalkning øger risikoen for tilstanden
    • Det opstår et synstab i det ene øje, som er hurtigt indsættende, og kan være forbigående eller varig
    • Skadens omfang er afhængig af, hvilken blodåre i øjet der bliver ramt 
    • Kræver umiddelbar undersøgelse hos en øjenlæge
  • Nethindeløsning (amotio retinae)
    • Kan opstå uden kendt årsag eller sekundært til fx betændelser, blødninger, skader eller udtalt nærsynethed
    • Opstår i det ene øje. Forud for nethindeløsningen forekommer der ofte lysglimt og bevægelige uklarheder i synsfeltet. Der er skarp afgrænsning af synstabet og gardinagtig skygge i synsfeltet
    • Kræver umiddelbar undersøgelse hos en øjenlæge
  • Akut højt tryk i øjet (akut glaukom)
    • Opstår normalt fra 40-50-årsalderen og skyldes snæver kammervinkel
    • Oftest kun i det ene øje. Giver forvarsler som regnbuesyn og farvede ringe omkring en hvid lyskilde, sløret syn. Rødt og akut smertefuldt øje, synsreduktion, kvalme og evt. opkastninger
    • Kræver akut henvisning til øjenafdeling

Årsager, som kan kræve behandling

  • Afløsning af glaslegemet
    • Pludseligt sløret syn, rigeligt med små uklarheder i synsfeltet (mouches volantes), gerne ledsaget af lysglimt
    • Medfører fare for at udvikle nethindeløsning
    • Nærsynede og personer, der har været udsat for skader eller tidligere operation i øjnene, har en øget risiko for at få nethindeløsning
  • Blødning i glaslegemet
    • Er hyppig hos personer med diabetes
    • Pludseligt sløret syn, gerne med et rødligt skær, som klarer gradvist op
  • Hjernesvulst
    • Kan give synsforstyrrelser
    • Synsgenerne afhænger af svulstens beliggenhed

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Vær opmærksom på, om forstyrrelserne i synet ændrer sig

Kontakt egen læge

  • Mindre uklarheder i synsfeltet er oftest harmløse, men det er alligevel fornuftigt at få en læge til at undersøge det

Kontakt læge med det samme

  • Akutte episoder med synstab kræver, at man kontakter læge med det samme

    Hvad gør lægen?

    Sygehistorie

    Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

    • Hvornår mærkede du noget første gang?
    • Har du haft lysglimt?
    • Har du selv nogen ide om årsagen?
    • Opleves det som en gardinagtig skygge?
    • Startede det med regnbueagtige synsforstyrrelser?
    • Er der uklarheder i synsfeltet?
    • Er uklarhederne stationære eller bevæger de sig?

    Lægeundersøgelsen

    • Den praktiserende læge vil undersøgelse synsstyrken og synsfeltet
    • Ved mistanke om alvorlig øjensygdom vil den praktiserende læge henvise til en øjenlæge eller en øjenafdeling
    • Øjenundersøgelse

    Andre undersøgelser

    • På øjenafdelingen vil der blive foretaget en række undersøgelser for at finde årsagen til synsgenerne

    Henvisning til specialist

    • Ved mistanke om alvorlig øjensygdom vil du blive henvist akut til en øjenlæge eller en øjenafdeling

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Toke Bek

    prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen