Bihulebetændelse
Videotekst
Ved normalt åndedræt passerer luften gennem næsen og ned i lungerne. I ansigtsskelettet findes flere hulrum, kaldet bihuler eller sinus. De vigtigste bihuler er pandehulen (den frontale sinus), kæbehuler (maxillære sinus) og så et par mindre bihuler ved næseroden.
Bihulerne er udstyret med fimrehår, som bidrager til at skubbe slim og partikler ud af bihulerne. Bihulerne tømmes ud i næsen gennem små bihuleåbninger, hvorigennem der også kommer luft til bihulerne.
Hvis fimrehårene ikke formår at skubbe slimet ud gennem åbningen, samler slimet sig inde i bihulerne, blokerer åbningen og forårsager hævelse og betændelse i de hinder, som beklæder indersiden af bihulerne – der er da tale om en bihulebetændelse.
Bihulebetændelse opstår ofte efter en forkølelse. Symptomer på bihulebetændelse er ansigtssmerter, som trykken i pande eller kæbe, tilstoppet næse, meget snot og ondt i tænderne. Næsedråber og saltvandsskylninger kan hjælpe ved at få hævelsen af slimhinderne til at falde for derved at afhjælpe afløbet fra bihulerne.
Undtagelsesvis behøver man antibiotika. Hvis man ikke får det bedre eller har betydelige gener, bør man gå til lægen.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af