Laryngitis (strubebetændelse)
Videotekst
Stemmen opstår, når luft passerer stemmebåndene i struben, også kaldet larynx. Når vi trækker vejret ind, fyldes lungerne med luft. Når vi puster ud under tale, passerer luften op gennem luftrøret og forbi stemmebåndene i larynx. Luftgennemstrømningen får stemmebåndene til at åbne sig og vibrere, hvilket skaber lyd, som derefter forfines af bevægelser i munden.
Laryngit er en strubebetændelse i larynx og stemmebåndene. Den skyldes oftest infektion med virus eller bakterier i forbindelse med en forkølelse og ondt i halsen. Laryngit kan dog også skyldes allergi, rygning og overbelastning af stemmen, efter man har råbt og sunget meget. Uanset årsag, er hovedsymptomet ved laryngit hæshed eller tab af stemmen.
Hvis du har fået laryngit, kan det hjælpe at drikke rigeligt og at skåne stemmen mest muligt ved at hviske eller endnu bedre helt undlade at tale. Luftfugter i rummet og et varmt brusebad kan også hjælpe. Med eller uden behandling går laryngit over i løbet af 7 til 10 dage. Laryngit hos børn og kronisk laryngit hos voksne kan være tegn på andre sygdomme og bør derfor undersøges nærmere af en læge.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af