Mellemørebetændelse
Videotekst
Øret består af tre dele: det ydre, det mellemste og det indre øre. Lydbølger kommer ind gennem øregangen, og får trommehinden til at vibrere.
Trommehinden er forbundet med tre små knogler i mellemøret. Vibrationen føres videre til "sneglen", cochlea, i det indre øre, hvor vibrationen omformes til et elektrisk signal, som sendes til hjernen.
Den mest almindelige form for ørebetændelse er mellemørebetændelse. Normalt vil overskydende luft og væske fra mellemøret løbe ned gennem en kort kanal, det eustakiske rør. Under en infektion vil mellemøret producere væske, som ikke løber ordentligt væk.
Ophobningen af væske i mellemøret kan give smerte og forbigående hørenedsættelse, og det kan føre til bakteriel mellemørebetændelse. Sådanne mellemørebetændelser er ret almindelige blandt små børn, fordi øretrompeten hos disse børn er kortere og mere snæver. Mellemørebetændelse går som regel over af sig selv, men nogle gange skal den tilses og behandles af en læge.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af