Rodbehandling

Videotekst

Efter et måltid vil madpartikler og væsker, som indeholder sukker og stivelse, blive siddende som en film på tænderne. Bakterier, som også findes i munden, vil fæstne sig til sukkeret og begynde at nedbryde det og danne syre. På sigt kan syren ødelægge tændernes beskyttende emalje og forårsage huller, caries, som igen kan føre til betændelse i tanden.

Under emaljen på en tand findes det vi kalder tandens pulpa. Bløddele som indeholder nerver, blodkar og bindevæv. Tandpulpa strækker sig fra tandens krone til roden. Hvis betændelse fra hullerne når ind til tandpulpa, skal der laves rodbehandling.

I forbindelse med rodbehandlingen skal tanden og området omkring den bedøves. Derefter bores der et hul i tanden, og pulpavævet fjernes fra tanden. Rodkanalen renses, skylles med bakteriedræbende væske og fyldes op med et gummiagtigt materiale. En permanent forsegling eller krone, sættes over tanden.

Indgrebet kan føre til komplikationer, og det er vigtigt, at tandlægen orienterer om dette før indgrebet.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen