Cochleaimplantat
Et cochlear implant (CI) består af en ydre og en indre del. Den ydre del sidder udenpå hovedet og består af en mikrofon og en taleprocessor bag øret, der er forbundet til en magnetisk transmitter (spole) i tindingen. Den indre del består af en modtager (implantatet), der er opereret ind under huden i en forsænkning i kraniet, og en elektrode, der forbinder modtageren med hørenerven i det indre øre. Mikrofonen og taleprocessoren opfanger lyden, digitaliserer den, og omformer den til kodede signaler. Signalerne sendes via spolen, gennem huden til implantatet, som videresender de kodede elektriske signaler direkte til hørenerven via elektroden, der er opereret ind i sneglen (cochlea). På denne måde kan hørenerven stimuleres elektrisk, selv om sansecellerne i det indre øre er defekte. På røntgenbilledet ses, hvordan elektroden følger vindingerne i sneglen.
Billeder er hentet fra MED-EL Corporation, Innsbruck, Østrig.
Vil du vide mere
Indhold leveret af