Mennesket har to sæt tænder: mælketænder og permanente tænder.
Der er 20 mælketænder. De består af fire fortænder, to hjørnetænder og fire kindtænder (molarer) i hver kæbe. Mælketænderne begynder at bryde frem omkring 6-månedersalderen, og alle mælketænderne er som regel på plads i 2½-årsalderen. Mælketænderne løsnes og falder ud mellem 6- og 12-årsalderen.
Mælketænderne bliver erstattet af permanente tænder fra ca. 6-årsalderen, og alle tænder er normalt på plads omkring 18-årsalderen. Der er 32 permanente tænder, de omfatter fire fortænder, to hjørnetænder, fire små kindtænder (præmolarer) og seks store kindtænder (molarer) i henholdsvis over- og underkæben.
Det, man kan se af tanden, kaldes kronen, og den stikker ud af tandkødet (gingiva). Emaljen er det yderste lag på kronen og den hårdeste struktur i hele kroppen. Under emaljen findes tandbenet (dentin). Inderst er nerven (pulpa), et blødt væv, som indeholder nerver og blodkar.
Tilsvarende består tandens rødder yderst af cement, der i hele rodens udstrækning dækker dentinen. I rodens midte findes rodkanalen med blodkar og nerver, der kommer ind gennem små huller i rodspidsen.
Tanden holdes på plads i kæben ved hjælp af rodhinden (parodontalligamentet), som forbinder rodcementen med den omgivende knogle.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
