Ved Menières sygdom får man i perioder anfald med susen for ørerne, kraftig svimmelhed og nedsat hørelse. Alle tre symptomer skal være til stede, for at stille diagnosen Menières sygdom.
Hyppigheden af anfaldene varierer meget fra person til person, og anfaldene kommer ofte i perioder. Der er en tendens til, at anfaldene hos den enkelte aftager med tiden. Til gengæld vil man ofte have vedvarende hørenedsættelse og tendens til ubalance.
I starten er symptomerne på Menières sygdom ofte atypiske. Man oplever måske episoder, hvor man kun får et symptom, f.eks. et pludseligt anfald af svimmelhed eller problemer med at høre på det ene øre.
Efter måneder eller år med sådanne episoder bliver symptomerne mere typiske. Anfaldene kommer da pludseligt, og de varer fra 20 minutter til flere timer. Under anfaldene oplever man kraftig svimmelhed, hørenedsættelse og ledsagende øresusen på det syge øre. Under og efter anfaldene har man kvalme og kaster måske op. Utilpasheden og kvalmen kan vare ved i flere timer efter, at anfaldet er ovre.
I de tidligere stadier normaliseres hørenedsættelsen ofte imellem anfaldene, men med tiden bliver den ofte mere permanent.
Du skal være særligt opmærksom, hvis du er svimmel og har kvalme i timevis, uden der er en åbenlys årsag. Det kan godt være tegn på Menières sygdom. Særligt hvis du samtidigt har nedsat hørelse, tinnitus eller fornemmelse af at have en prop for et af ørerne.
Lægen kan få mistanke om Menières sygdom ud fra de symptomer, du fortæller om. En høreprøve kan vise, om du har nedsat hørelse. Men hørelsen kan godt være normal mellem anfaldene.
Hvis der er tegn på, at du kan have Menières sygdom, bliver du henvist til en øre-næse-hals-specialist. De foretager høreprøver og i mange tilfælde også balanceprøver for at stille en sandsynlig diagnose.
Ofte undersøger man balancenerven med en MR-skanning. Det er billedundersøgelser af hjernen. Alle undersøgelserne udføres for at udelukke andre årsager til symptomerne. Man kan nemlig ikke se Menières sygdom på billeder af hjernen. Det betyder altså, at man stiller diagnosen Menières sygdom ved at udelukke andre sygdomme og ved at se på dine symptomer.
Man kender ikke årsagen til Menières sygdom. Man mener, at symptomerne skyldes, at der er en for stor mængde væske i buegangene (balanceorganet) og i sneglen i det indre øre. En forøget mængde væske skyldes sandsynligvis, at der er noget, der blokerer for den væske (endolymfen), der cirkulerer rundt i balanceorganet.
Arvelige faktorer spiller formentlig også en rolle for, om man får Menières sygdom. Hos 20 % af de ramte er der andre i familien med samme sygdom.
På tegningen nedenfor kan du bl.a. se, hvor hørebalancenerven er placeret.
Der findes ingen effektiv behandling for Menières sygdom. Da man ikke kender årsagen til sygdommen, går behandlingen derfor ud på at lindre symptomerne under anfaldene bedst muligt. Hos de allerfleste (ca. 80 %) går sygdommen væk af sig selv. Men det kan tage mange år, før sygdommen "brænder ud".
Der er nogle ting, du kan prøve selv, hvis du har Menières sygdom:
Man kan ikke forebygge Menières sygdom.
Behandlingsprincipper i specialistregi:
Et af de typiske træk ved Menières sygdom er, at den kan forløbe meget forskelligt fra person til person. De mildeste former af sygdommen medfører få anfald, hvor man ikke får varig nedsættelse af hørelsen. Den alvorligste form for sygdommen kan give døvhed og svære forstyrrelser i balanceevnen allerede efter få anfald. De fleste har en form af sygdommen, der befinder sig et sted mellem disse yderligheder.
Det er normalt, at man efter en tid med anfald oplever perioder, hvor man er helt symptomfri. Disse perioder kan vare i flere år. Man antager, at svimmelhedsanfaldene for de fleste (ca. 80 %) aftager eller forsvinder helt, selv om det kan tage mange år.
Man kan fortsat føre motorkøretøj. Dog gælder, at hvis Menières sygdom i en periode forårsager uvarslede og svære anfald, må man anses for uegnet til at føre motorkøretøj. Det gælder i en periode indtil tre måneder efter ophør af de uvarslede anfald.
Hørenedsættelsen bliver gradvist og langsomt værre. Efter mange og stærke anfald kan hørenedsættelsen medføre døvhed, men ofte kun på det ene øre. 30-50 % vil opleve, at de får nedsat hørelse på begge ører.
Anfaldene kan være meget plagsomme. Og de symptomfrie perioder kan blive påvirket af bekymring for nye anfald. For at undgå dette kan det for nogle være gavnligt at få behandling hos en psykolog. Anfaldene og høretabet, som følger med denne sygdom, er alvorlige belastninger.
Det er vigtigt at huske, at Menières sygdom trods alt ikke er en livstruende sygdom. Den påvirker ikke andre organer end høre- og balanceorganerne.
Man regner med, at der findes ca. 3.500 personer med Menières sygdom i Danmark. Sygdommen er nogenlunde lige hyppig hos kvinder og mænd.
Sygdommen begynder som regel i 30-50-årsalderen. Hos 90 % starter Menières sygdom på det ene øre. Men som tiden går, bliver begge ører ramt i 30-50 % af tilfældene.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
