Typiske symptomer
Behandling
Mellemørebetændelse er en infektion i slimhinden i mellemøret. Betændelsen kan både opstå på grund af virus og/eller bakterier. Betændelsen gør, at der kommer væske og ofte pus i mellemøret, og trykket stiger. Det giver smerter og en fornemmelse af at have en prop i øret. De fleste får også feber.
Mellemørebetændelse opstår ofte i forbindelse med en forkølelse. Man kan godt få ondt i ørerne i forbindelse med infektioner i de øvre luftveje (f.eks. forkølelse eller halsbetændelse), uden at det behøver være mellemørebetændelse. Det kan blot skyldes irritation i slimhinderne og undertryk i mellemøret.
Det mest almindelige symptom på mellemørebetændelse er ørepine. Hos børn kan det typisk opleves værst om natten. Børn bliver pylrede og irritable og kan også få feber.
Hvis der er væske eller pus i mellemøret, hører man dårligere på det betændte øre. Det kan dog være svært at opdage hos små børn.
Nogle gange går der hul på trommehinden. Det kan gøre ekstra ondt, idet det sker. Men efterfølgende aftager smerterne en del, og feberen falder. Der flyder pus ud i øregangen og ud af øret i nogle dage.
Trommehinden gror som regel sammen af sig selv i løbet af et par uger, og man får kun sjældent mén. Men hørelsen kan være nedsat i flere måneder efter, at betændelsen er væk. Det er fordi, der stadig er hævede slimhinder og væske i mellemøret.
Vær særligt opmærksom på, om der opstår rødme og hævelse bag øret, og om øret begynder at stritte mere end normalt. Det kan være tegn på mastoiditis.
Mastoiditis opstår, når en mellemørebetændelse spreder sig til knoglen bag øret - eller i værste fald ind til hjernehinderne. Det sker meget sjældent, men tilstanden er alvorlig og kræver indlæggelse på hospitalet. Hvis antibiotika ikke er effektivt, kan en operation af tindingebenet sanere betændelsen.
Du skal derfor altid kontakte en læge, hvis din mellemørebetændelse ikke udvikler sig som forventet, eller hvis du/barnet bliver dårligere under behandlingen.
Symptomerne på mellemørebetændelse er lette at genkende, og derfor kan man ofte selv stille diagnosen. Især hvis der løber pus ud af øregangen. Derfor er det som regel heller ikke nødvendigt at søge vagtlæge om natten.
Din egen læge kan undersøge øret i dagtiden og iværksætte behandling, hvis det er nødvendigt. Hvis der er voks i øregangen, kan det være svært at se ind til trommehinden. Se illustrationer af trommehindens udseende ved mellemørebetændelse, følg dette link. I de fleste tilfælde kan en trykmåling (tympanometri) hjælpe til at bekræfte eller afkræfte diagnosen.
Øregangen fører ind til den tynde trommehinde, som adskiller øregangen og mellemøret. Mellemøret er forbundet med næsesvælget via en snæver kanal. Den kaldes øretrompeten. Når man er forkølet, hæver slimhinden i øretrompeten op og nedsætter evnen til at udlufte mellemøret. Virus og bakterier invaderer efterhånden mellemøreslimhinden, og væske- og pusproduktionen øges. Da slimhinden i øretrompeten er hævet, kan væske og pus ikke dræneres til næsesvælget. Det giver virus og bakterier gode vækstforhold og bevirker, at mellemørebetændelsen tiltager.
Risikoen er størst hos små børn, fordi deres øretrompet er mere snæver og er vinklet anderledes end hos større børn og voksne.
Virus og bakterier, der giver forkølelse og mellemørebetændelse, kan smitte via tæt kontakt.
Tendensen til at få mellemørebetændelse kan være arvelig. Men den vigtigste årsag til mellemørebetændelse er forkølelser og infektioner i de øvre luftveje.
Mellemørebetændelse går normalt over af sig selv. De fleste bliver raske uden antibiotika, fordi kroppens immunsystem selv kan nedkæmpe sygdommen. Undersøgelser tyder endda på, at børn, der bliver behandlet med antibiotika, kan have en større risiko for at få infektion i øret igen. Antibiotika kan også have bivirkninger som diarré og udslæt på huden.
Behandlingen af mellemørebetændelse består derfor først og fremmest i at behandle smerterne og dæmpe feberen med smertestillende medicin.
Man ved, at ca. 80 % af alle personer med akut mellemørebetændelse får det bedre inden for cirka 3 dage. Det typiske er, at smerterne aftager gradvist. Hørelsen bliver bedre, efterhånden som øret tømmes for pus og væske.
Af og til går der hul på trommehinden, og der løber pus ud fra mellemøret. Når dette sker, aftager smerterne hurtigt, og feberen daler. Der kan komme væske fra øret i flere dage efter.
Øresmerterne kan behandles med smertestillende medicin, f.eks. paracetamol eller NSAID.
I nogle tilfælde hjælper det på smerterne, hvis hovedgærdet på sengen bliver hævet lidt.
Film fra Børnelægernes Børnetips giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvis det har ondt i øret, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge, akuttelefon eller 112.
Engelsk / English - se film om ondt i øret hos børn med engelsk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips
Arabisk / العربية- se film med arabisk tale og tekst hos Børnelægernes Børnetips
De fleste mellemørebetændelser opstår i forbindelse med forkølelser. Det er ikke så nemt at undgå, men for ørebørn er det dog værd at tage sine forholdsregler, f.eks. ved at holde sig fra personer, der helt tydeligt er forkølede.
Hvis mellemørebetændelser gentager sig flere gange og giver barnet (og familien) problemer med mange sygedage, kan det være værd at overveje, om barnet skal have indlagt dræn i trommehinden.
Hvis du bliver meget påvirket af smerter og feber, og hvis du ikke mærker nogen bedring i løbet af 2-3 dage, bør du kontakte lægen, da kan det muligvis kan være nødvendigt at behandle med antibiotika.
Børn, der ofte får mellemørebetændelse (ørebørn), behøver særlig opfølgning og i nogle tilfælde dræn i trommehinden. Det foregår hos en øre-næse-halslæge.
Hvis symptomerne er langvarige og kraftige, kan det være nødvendigt at prikke hul i trommehinden for at lukke pus ud fra mellemøret. Det gør ondt at få gjort, men kan i nogle tilfælde foretages i lokalbedøvelse. Hvis ikke, prikker man i dag sjældent hul på trommehinden.
Børn med dræn i trommehinden kan også få mellemørebetændelse. Barnet får flåd fra ørerne, men er som regel ikke særligt påvirket og har færre smerter. I disse tilfælde bør man vælge at behandle med øredråber, der indeholder antibiotika. Øredråberne når ind til mellemøret gennem drænet.
Børn med mellemørebetændelse kan komme i institution, hvis de ikke er sløje. Feberen må ikke være over 38 grader. De kan også godt komme i institution, selvom der er flåd fra øret, forudsat de er i behandling med øredråber.
Man anbefaler, at børn bliver kontrolleret hos lægen 4-8 uger efter, at de har haft mellemørebetændelse. Specielt hvis der fortsat er gener i øret. Det gælder også voksne, der vedbliver at have symptomer, f.eks. hørenedsættelse.
Lægen vurderer, om mellemøret ser normalt ud. Hvis der er mistanke om væske i mellemøret, foretager lægen en trykmåling (tympanometri). Hvis der stadig står væske i øret, kræver det opfølgning for at forebygge høreproblemer og dårlig søvn. Ved langvarige eller gentagne tilfælde, er det nødvendigt med opfølgning hos en øre-næse-halslæge.
Gentagne mellemørebetændelser kan give varige skader på trommehinden. Det kan også udvikle sig til at blive kronisk mellemørebetændelse.
Mellemørebetændelse er hyppigst omkring 1-årsalderen. Hyppigheden aftager, jo ældre man bliver.
Ca. 75 % af alle danske børn har haft mellemørebetændelse, inden de starter i skole.
Det er ikke usædvanligt, at et lille barn har haft mellemørebetændelse 2-4 gange.
Se animation om mellemørebetændelse
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
