Otosklerose er en tilstand, hvor der bliver dannet nyt knoglevæv mellem stigbøjlen i mellemøret og det indre øre
Stigbøjlens funktion er at overføre lydsvingninger fra trommehinden til det indre øre
Ved otosklerose vokser stigbøjlen efterhånden fast, så overførslen af lydsvingninger til det indre øre bliver hæmmet
Det medfører tiltagende nedsat hørelse
Til at begynde med er der kun nedsat hørelse på det ene øre, men 80 % får otosklerose på begge ører
Behandling
Høreapparatbehandling
Operation (stapedotomi) med indsættelse af kunstig stigbøjle (protese)
Hvad er otosklerose?
Otosklerose er en tilstand med nydannelse af knoglevæv omkring stigbøjlen. Når vi hører lyd, er det øreknoglekæden - hammer, ambolt og stigbøjle - der overfører svingningerne fra trommehinden ind til det indre øre. Ved otosklerose dannes der nyt knoglevæv mellem stigbøjlen og det indre øre. Det gør øreknoglekæden stivere og hæmmer svingningerne, så man får dårligere hørelse.
Tegning af otosklerose
Hvad er symptomerne på otosklerose?
Det første, man mærker er hørenedsættelse, der langsomt tager til. Det er mest udtalt ved lave frekvenser (bastonerne). Den nedsatte hørelse starter som regel på det ene øre, men med tiden udvikler mange sygdommen på begge ører.
Nogle får også susen for ørerne eller let svimmelhed.
Hvordan stilles diagnosen?
I første omgang får lægen mistanken ved udvikling af gradvis ensidig hørenedsættelse. Hvis der er mistanke om at du har otosklerose, så får du foretaget en udvidet høreprøve hos en praktiserende øre-næse-hals-læge. Hvis høreprøven tyder på otosklerose bliver du henvist til en hospitalsafdeling. Den endelige diagnose bliver stillet under en operation.
Hvorfor får man otosklerose?
Man kender ikke grunden til, at man får otosklerose. Man ved dog, at det til en vis grad er arveligt. Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd.
Hos gravide kan sygdommen have tendens til at blive forværret under graviditeten. Forskerne mener derfor, at hormoner har indvirkning på sygdommen.
Er otosklerose arveligt?
Hvis ens forældre har otosklerose, har man selv omkring 20 % risiko for at få sygdommen.
Det antages, at op mod 50 % af personer med otosklerose har en arvelig tilbøjelighed.
Hvilken behandling er der?
Man vil ofte først blive tilbudt behandling med høreapparat. Det kan være til god hjælp, særligt i den periode, hvor man afventer, at stigbøjlen vokser helt fast.
Operation
Når stigbøjlen er vokset helt fast, er det tid at overveje operation. Operationen går ud på at fjerne den øverste del af stigbøjlen med laser, bore et lille hul i stigbøjlens fodplade og heri indsætte en lille protese, som fæstnes til ambolten.
Da risikoen for komplikationer er størst indtil stigbøjlen er vokset helt fast, venter man til det sker. I enkelte tilfælde kan der dog alligevel opstå komplikationer. Man kan få betændelse i øret eller skade på sanseceller i sneglen. På grund af dette opererer man altid kun et øre ad gangen. Omtrent 1 % bliver generet af svimmelhed efter indgrebet, og ca. 0,5 % bliver døve på det opererede øre.
Det er imidlertid ikke alle, der kan opereres. Man opererer ikke, hvis der f.eks. er tegn på kronisk betændelse eller andre sygdomme i øret.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre otosklerose?
Man har ikke selv nogen indflydelse på sygdommens udvikling. Der findes ingen sikre metoder til at undgå sygdommen eller forhindre den gradvise forværring.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp, hvis du bemærker, at hørelsen er nedsat på det ene øre.
Hvornår behandler man otosklerose?
Når den dårligere hørelse får betydning for evnen til at høre i dagligdagen, og man kan konstatere, at stigbøjlen er vokset helt fast.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis man ikke behandler sygdommen, fører den som regel til gradvist tiltagende hørenedsættelse, som kan blive betydelig. Enkelte kan også få forkalkning i det indre øre (sneglen).
Hvis man foretager en operation, er udsigterne derimod gode. 8 af 10 personer, som gennemgår en operation, får så god hørelse, at de kan deltage i en normal samtale uden at bruge høreapparat.
Høregevinsten er som regel varig. Kun knapt 10 % får behov for at blive opereret igen.
Er otosklerose farligt?
Nej.
Hvor hyppig er otosklerose?
Man regner med, at omkring 0,5 % af befolkningen får nedsat hørelse på grund af otosklerose. 80 % af de personer, der får otosklerose, udvikler sygdommen på begge ører.
Otosklerose ses dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, og sygdommen kan blive værre under graviditet.
Sygdommen starter typisk i 30-40-årsalderen, men der går ofte 10-15 år, før personen føler behov for behandling af høretabet.
Kan jeg få otosklerose mere end én gang?
Otosklerose er en kronisk sygdom, som man kan behandle effektivt, men ikke helbrede.
