Behandling
Mellemøret er forbundet med næsesvælget via øretrompeten (det eustakiske rør). Denne forbindelse har blandt andet betydning for at udligne trykket i mellemørerne. Hvis øretrompeten bliver lukket til, opstår der undertryk i mellemøret. Det kan føre til, at der udskilles væske fra mellemøreslimhinden.
Væske i mellemøret medfører nedsat hørelse, og man vil ofte desuden føle ubehag og have propfornemmelse i øret.
Væsken kan være tynd, sej eller slimet. Der er ikke virus eller bakterier i væsken, så der er ikke betændelse i mellemøret.
Ofte udviser barnet få eller diskrete symptomer på væske i mellemøret. Hos børn er det almindeligt, at sygdommen bliver opdaget ved, at forældrene mærker, at barnets hørelse er nedsat. Det kan også vise sig ved urolig søvn, og at barnets sprogudvikling går i stå.
Små børn får symptomer som:
Større børn og voksne får symptomer som:
Du skal være opmærksom, hvis sprogudviklingen hos dit barn går i stå, eller hvis dit barns almene trivsel bliver påvirket.
Lægen vil ofte kunne se og måle, at der er væske i mellemøret. En eventuel høreprøve vil vise nedsat hørelse.
Tympanometri er en undersøgelse af trykket i mellemøret, som kan bekræfte, at der er væske i mellemøret.
Øretrompeten munder ud i næsesvælget og er beklædt med samme type slimhinde som i næsen. Det er derfor ofte under forkølelser, at øretrompeten lukker til. Det kan også ske efter mellemørebetændelser.
Det er oftest børn, der får væske i mellemøret. Før skolealderen har de fleste børn haft væske i mellemøret en eller flere gange.
Voksne kan også få væske i mellemøret, som regel efter en infektion i de øvre luftveje.
Nogle personer har større risiko for at få væske i mellemøret:
Børn, som går i børneinstitution, er noget mere udsatte, fordi de hyppigere bliver smittet med forkølelsesvirus og bakterier.
Væske i mellemøret går ofte over af sig selv, og i de kortvarige tilfælde er det ikke nødvendigt at behandle. Man vil derfor oftest vente nogle måneder med at sætte en behandling i gang.
Hvis barnet ikke har fået det bedre efter 3 til 6 måneder, kan det være nødvendigt med en henvisning til øre-næse-halslægen, der vurderer, om der skal lægges dræn i trommehinden.
Øre-næse-halslægen kan indoperere et lille dræn ind i trommehinden (se tegningen) for at holde luftpassagen åben. Barnet får lagt drænet ind i fuld bedøvelse. Drænet sikrer, at der er luft i mellemøret, hvilket bevirker, at væskedannelsen aftager.
Drænet bliver udstødt af trommehinden i løbet af nogle måneder, i takt med at trommehinden heler. Når drænet er udstødt af trommehinden, har det ikke længere nogen funktion. Det udstødte dræn bliver langsomt transporteret ud af øregangen sammen med ørevokset. Hvis funktionen af øretrompeten på et senere tidspunkt, aftager, kan det være nødvendigt at gentage behandlingen med dræn.
Børn med mange gener har størst nytte af at få dræn i øret. Drænet gør, at man hører bedre, og nok også at risikoen for mellemørebetændelser bliver mindre.
Grundlæggende kan man forsøge mindske barnets risiko for øvre luftvejsinfektioner ved at undgå passiv rygning og sørge for en god håndhygiejne.
Hos børn kan man fra 4-5-årsalderen forsøge at lære dem at trykudligne mellemørerne. Hvis barnet har svært ved at bruge den klassiske metode, hvor man puster med lukket mund, mens man holder næseborene sammenklemt, kan man bruge en næseballon (Otovent), som kan købes på de fleste apoteker.
Behandlingen gentages mindst 2 gange dagligt i 3-4 uger. Behandling har virket, hvis barnet hører et klik i øret. Hvis der ikke opleves nogen effekt, kan proceduren gentages, mens barnet først bøjer hovedet ned mod den ene og derefter mod den anden skulder.
Næsespray kan anvendes, hvis barnet er tæt i næsen, men har ingen virkning på væsken i mellemøret.
Ved mistanke om hørenedsættelse eller trivselsproblemer i mere end 2-3 uger.
Det er meget sjældent, at væske i mellemøret giver blivende hørenedsættelse. Hvis tilstanden varer ved i halve til hele år, sker der imidlertid varige forandringer i trommehinden og eventuelt i funktionen af mellemøreknoglerne.
Det er oftest børn, der får væske i mellemøret. Før skolealderen har over 80 % af alle børn haft væske i mellemøret en eller flere gange.
Selvom tilstanden ofte bedres af sig selv, kan den vende tilbage ved nye luftvejs- og mellemøreinfektioner.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
