Symptomer
Behandling
Mundhulen er det område, der strækker sig fra læberne og bagud til den bløde gane og drøblen. Det er også det område, som man selv kan se, når man kigger ind i munden i et spejl.
Kræft bliver ofte beskrevet som ukontrolleret cellevækst. Dette betyder langtfra, at enhver svulst, man finder i mundhulen, er kræft. Mange ufarlige tilstande kan give godartede svulster.
Alle får ind imellem røde eller hvide pletter i mundhulen. De er som regel helt ufarlige og forsvinder efterhånden af sig selv. Du bør kontakte din læge, hvis forandringerne:
Mange af de kræftformer, der kan opstå i mundhulen, har haft en periode med forstadier. Det er derfor vigtigt, at du tager kontakt med læge, så snart du får mistanken.
Hvis du har en forandring, der ændrer sig - fx vokser eller bliver til et sår, så skal det vurderes af lægen. Det samme gælder, hvis det begynder at gøre ondt.
Diagnosen stilles ved at tage en vævsprøve (biopsi) fra svulsten, som man kan undersøge under mikroskop. Biopsien kan som regel tages i lokalbedøvelse. Før det er gjort, kan man ofte ikke med sikkerhed sige, hvad det drejer sig om.
Din praktiserende læge kan henvise til en øre-næse-hals specialist, hvis der er mistanke om kræft.
Rygning og brug af snus over længere tid giver en stærkt øget risiko for at udvikle mundhulekræft. Hvis man samtidigt også har et højt forbrug af alkohol, øger det risikoen for kræft yderligere.
Infektion med HPV (Humant Papilloma Virus) antages at kunne fremkalde kræft i mundhulen. Det er dog usikkert, hvor stor denne risiko er. I mundsvælget ved man, at HPV spiller en stigende rolle for udvikling af kræft i mandlerne og tungeroden. Specielt hos unge.
Læbekræft er hyppigere hos personer, der opholder sig meget udendørs, på grund af langvarig udsættelse for ultraviolet lys fra solen.
Forskning har ikke vist nogen sammenhæng mellem kræft i mundhulen og dårlig mundhygiejne.
Mundhulekræft skyldes stort set kun ydre påvirkninger, men der findes enkelte sjældne arvelige sygdomme, der giver en betydelig øget risiko for kræft, blandt andet i mundhulen.
Opdager du forandringer i mundhulen, som lægen mener, kan være forstadier til kræft, kan prognosen forbedres, hvis du stopper med at bruge tobak og drikke alkohol. I nogle tilfælde ser man, at forstadierne går tilbage og forsvinder fuldstændigt, når en person er stoppet med tobak og alkohol.
Behandlingen af kræft i mundhulen består overvejende af operation, hvor man fjerner svulsten og omkringliggende strukturer/væv.
I nogle tilfælde kan det også komme på tale at behandle med stråling. Det er for at mindske risikoen for, at sygdommen spreder sig eller blusser op igen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med kemoterapi ("cellegift").
Hvis man allerede har udviklet kræft, skal man sætte alt ind på at stoppe med at ryge og drikke alkohol.
Det er bevist, at både tobak og alkohol er med til at fremkalde kræft i mundhulen. Det gælder i særligt høj grad kombinationen af de to.
Prognosen afhænger af, hvor svulsten sidder, og hvor tidligt den bliver opdaget. Svulster på læber har en betydelig bedre prognose end andre svulster i området. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at denne kræfttype som regel opdages meget tidligere end andre svulster inde i selve mundhulen. Man kommer derfor tidligere i gang med behandling, og resultatet bliver derfor bedre.
Kræft i mundhulen er farligt, hvis det ikke opdages i et tidligt stadie.
I Danmark opstår der ca. 370 nye tilfælde årligt af kræft i mundhulen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
