Hvad er kræft i næsesvælget?
Kræft i næsesvælget (rhinopharynx) er sjælden form for kræft. Den sidder helt bagerst i næsen, hvor næse og svælg mødes. Her kan der opstå både godartede og ondartede svulster (tumorer).
Hvad er symptomerne på kræft i næsesvælget?
Symptomerne udvikler sig ofte over længere tid. Mange oplever:
Næseblod
Følelse af stoppet næse - ofte kun i den ene side
Nedsat hørelse og fornemmelse af prop i øret - som regel kun i det ene øre
Smerter i halsen, som kan stråle ud i øret
Hævede lymfeknuder på halsen
Disse symptomer skyldes, at svulsten kan blokere øretrompeten eller trykke på nærliggende nerver og væv.
Hvilke symptomer skal man især være opmærksom på?
Du bør reagere, hvis du oplever:
Gentagne tilfælde af næseblod
En hævet lymfeknude på halsen, som ikke forsvinder
Nedsat hørelse på det ene øre eller fornemmelse af prop i øret
Smerter
Vægttab
Hvordan stilles diagnosen?
Den praktiserende læge kan mistænke sygdommen ud fra dine symptomer og efter at have undersøgt næsen.
Hvis der er mistanke, vil du blive henvist til en øre-næse-halslæge, som kan kigge op i næsesvælget med en tynd kikkert.
Hvis der stadig er mistanke om kræft, bliver du henvist til en øre-næse-halsafdeling i et kræftpakkeforløb.
Her får du lavet:
Vævsprøve (biopsi) fra næsesvælget
MR- og CT-scanninger for at se, hvor svulsten sidder, og hvor stor den er
Hvorfor får man kræft i næsesvælget?
Man kender ikke den præcise årsag, men visse virus som Epstein-Barr og HPV kan spille en rolle. Derudover kan rygning og højt alkoholforbrug øge risikoen for nogle typer af kræft i næsesvælget.
Er kræft i næsesvælget arveligt?
Hvis et nært familiemedlem har haft sygdommen, er risikoen lidt højere - men den er stadig lav.
Hvordan behandles kræften?
De fleste får strålebehandling og de fleste også kemoterapi. Den præcise behandling afhænger af kræfttypen, og om/hvor meget kræften har spredt sig.
Kan jeg forebygge sygdommen?
Du kan mindske risikoen ved at:
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Jo tidligere kræften opdages, jo bedre er chancen for at blive rask. Uden behandling kan kræften sprede sig til:
Er kræft i næsen farligt?
Hvis ikke det behandles, er kræft i næsesvælget livstruende. Chancen for helbredelse afhænger af, hvor tidligt sygdommen bliver opdaget og behandlet.
Hvor mange får sygdommen?
I Danmark får ca. 40 personer om året kræft i næsesvælget.
Kan kræften komme igen?
Ja, i nogle tilfælde kan sygdommen vende tilbage.
Vil du vide mere?