Et vestibularis schwannom (tidligere kaldet akustikusneurinom eller akustikusschwannom) er en godartet knude, der udgår fra balancenerven i den indre øregang, hvor hørenerven og ansigtsnerven også forløber.
Det første tegn på sygdommen er som regel:
Hvis svulsten er så stor, at den trykker på omgivende dele af hjernen, kan der komme mere alvorlige symptomer som:
Du skal være særligt opmærksom, hvis du får hørenedsættelse på det ene øre, som ikke kan forklares ved ørevoks eller sygdom i trommehinden eller mellemøret. Da skal du undersøges nærmere hos en øre-næse-halslæge.
Du kontakter en øre-, næse- og halsspecialist. Her får du lavet en udvidet høreprøve, og din balanceevne bliver undersøgt.
Hvis øre-næse-halslægen mener, at du kan have et vestibularis schwannom, vil du blive henvist til en MR-skanning. Man stiller den endelige diagnose på resultatet af MR-skanningen.
Man kender ikke årsagen til, at man udvikler et vestibularis schwannom.
Kun få ensidige vestibularis schwannomer er arvelige. Men personer med den arvelige sygdom neurofibromatose type 2 kan udvikle vestibularus schwannomer på begge sider.
Undersøgelser har vist, at det kun er ca. 1/3 af knuderne, der vokser, efter at diagnosen er stillet. Derfor er det fornuftigt at holde øje med knuden med årlige MR-skanninger, hvis svulsten er mindre end 20 mm.
Hvis knuden er større end 20 mm., eller knuden er vokset mere end 2 mm i observationstiden, anbefaler man ofte behandling.
Behandlingen er enten strålebehandling eller operation.
Strålebehandlingen foretages ambulant. Fordelen ved strålebehandling er, at risikoen for lammelser i ansigtet og komplikationer er mindre end ved operation. I de fleste tilfælde forsvinder hørelsen på det bestrålede øre.
Ved strålebehandling kan man bremse væksten af knuden i ca. 80 % af tilfældene. De fleste bevarer arbejdsevnen og livskvaliteten.
Det taler imod strålebehandling, at knuden ikke bliver fjernet, og at det derfor er nødvendigt at få foretaget MR-skanning årligt, resten af livet.
Endelig er der beskrevet enkelte tilfælde, hvor strålebehandlingen har medført, at den godartede knude er blevet ondartet.
Se en kort animation om strålebehandling:
Operation er den eneste måde, hvorved man kan fjerne svulsten helt. Efter behandling er livskvaliteten god for de fleste. Men eventuelle følger af operationen som hørenedsættelse, ansigtslammelse og balancebesvær kan forringe livskvaliteten. De fleste kan være tilbage på arbejde efter 3-6 måneder.
Hvis hørelsen på øret allerede er stærkt nedsat, skaber man oftest adgang til knuden i den indre øregang ved at operere gennem tindingebenet lige bag øret (såkaldt translabyrintær adgang). Da man ved denne adgang borer igennem det indre øre, mister personen hørelsen helt på det opererede øre. Til gengæld er adgangen mere sikker, idét der er god chance for, at man ikke beskadiger ansigtsnerven. Eventuelle komplikationer ved operationen, som f.eks. blødning, er også lettere at håndtere.
Hvis hørelsen på øret er bevaringsværdig, kan man anvende en adgang til knuden via nakken (såkaldt suboccipital adgang). Adgangen forløber mellem lillehjernen og kraniet. Da man ikke gennemborer det indre øre, er det i nogle tilfælde muligt at bevare en del af hørelsen. Problemet er, at mange får problemer med hovedpine, fordi der ved denne adgang ofte kommer sammenvoksninger af hjernehinderne.
Endelig findes en adgang, hvor man opererer ind umiddelbart bag det indre øre. Derved kan man i nogle tilfælde bevare hørelsen. Ulempen ved denne adgang er, at adgangsforholdene er meget snævre.
Man kan ikke selv påvirke sygdommen.
Da årsagen til denne sygdom er ukendt, kan man ikke selv gøre noget for at undgå den. Hvis man først har fået diagnosen, er det meget vigtigt at passe kontrollerne, så eventuel behandling kan komme i gang på det mest optimale tidspunkt.
Hvis du udvikler ensidig hørenedsættelse uden en forklarlig grund.
Diagnosen stilles ved MR-skanning.
Man behandler, hvis knuden er større end 20 mm, eller hvis den vokser mere end 2 mm i en observationsperiode.
Udfaldet af sygdommen er afhængigt af svulstens størrelse:
Hvis knuden vokser efter en kortere eller længere observationsperiode, skal den som regel behandles. Dette skyldes, at svulsten ligger inde i kraniet, som ikke kan udvide sig. En stor knude øger derfor trykket inde i kraniet, og den kan forskyde eller trykke på andre hjernestrukturer.
Operationen kan føre til skader på ansigtsnerven (n. facialis), der forsyner ansigtsmusklerne, fordi den ligger tæt op til høre- og balancenerven. En varig skade medfører lammelse af ansigtsmusklerne i den opererede side.
Hvis knuden vokser og trykker på nærliggende dele af hjernen, kan man udvikle alvorlige lammelser og forhøjet tryk i kraniet.
Vestibularus schwannom er en sjælden type knude. Der diagnosticeres ca. 200 nye tilfælde om året i Danmark.
I Danmark har man samlet behandlingen af alle disse svulster på Rigshospitalet i København.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
