Halsbetændelse med streptokokker (streptokokhalsbetændelse) og skarlagensfeber skyldes bakterietypen beta-hæmolytiske streptokokker, gruppe A. Det er en bakterietype, som kan udløse sygdomme som gigtfeber (reumatisk feber) og betændelse i nyrerne (poststreptokok glomerulonefritis). Poststreptokok betyder "efter streptokokinfektion".
Symptomerne på gigtfeber er:
Symptomerne på poststreptokok nyrebetændelse (glomerulonefritis) er:
Det afhænger af, hvilke organer der bliver ramt. Se herunder.
Nej, det er kun selve bakterierne, der kan smitte.
I forbindelse med den oprindelige infektion danner kroppens immunsystem antistoffer mod forskellige bestanddele af gruppe A streptokokkerne. Af en eller anden grund forveksler immunsystemet enkelte dele af kroppens eget væv med disse bakterier. Det betyder, at antistofferne angriber kroppens eget væv, og der opstår det, man kalder en autoimmun sygdom.
Når antistofferne angriber kroppens eget væv, opstår der en betændelsesreaktion (inflammation) i hjertet, i leddene, nyrerne, huden eller nervesystemet.
Du skal søge hjælp, hvis du får ledsmerter eller rød urin og nedsat urinproduktion 1-2 uger efter en infektion med gruppe A-streptokokker. Andre symptomer udvikler sig ofte først flere år.
Nogle af symptomerne kan behandles med betændelsesdæmpende medicin (NSAID, "gigtmedicin").
Hvis der er mulighed for behandling med medicin, begynder man med det, straks sygdommen konstateres. Hvis man udvikler skader på hjerteklapperne, kan det i nogle tilfælde kræve operation.
Selvom der har været en voldsom nedgang i sværhedsgraden og dødeligheden af gigtfeber siden 1940'erne, så er sygdommen ikke forsvundet. Symptomerne på sygdommen beskrives nærmere nedenfor. Man kan få de forskellige symptomer i forskellige sværhedsgrader og i forskellige kombinationer. Den akutte sygdom kan vare fra nogle dage til få uger, men skader på hjerteklapperne kan blive kroniske og tage til.
Gigtfeber viser sig med pludselig feber 1-2 uger efter f.eks. en halsbetændelse. Sammen med feberen får man betændelse med smerter i de store led, som regel først i benene, senere i armene. Betændelsen flytter sig ofte fra led til led og varer som regel 2-3 dage pr. led. Hele ledbetændelsen er ovre efter 2-3 uger.
Man kan lindre betændelsen i leddene med betændelsesdæmpende medicin (NSAID, "gigtmedicin"). Betændelsen i leddene går over af sig selv og giver ingen varige mén.
Sygdommen kan også give en betændelsesreaktion (inflammation) i hjertet, nærmere bestemt i hjertesækken (perikarditis), i selve hjertemusklen (myokarditis), og i hinden som beklæder indersiden af hjertet (endokarditis). Det kan føre til brystsmerter, svækket hjerte og skader på hjerteklapperne.
På langt sigt kan skaderne på hjerteklapperne blive betydelige og kræve operation. Det tager ofte 10-20 år fra den oprindelige sygdom finder sted, til den giver alvorlige hjerteproblemer.
Der kommer et ringformet udslæt på selve kroppen.
Børn kan pludseligt begynde at bevæge arme og ben på en ukontrolleret og uhensigtsmæssig måde (Sydenhams korea). De ufrivillige bevægelser er ofte mere udtalt på den ene side af kroppen end den anden, og nogle gange får man det kun på den ene side. Denne skade på nervesystemet går som regel over af sig selv, er meget sjælden og varer typisk 2-3 måneder.
Poststreptokok reaktiv artritis er en form for ledbetændelse, som er forskellig fra ledbetændelsen ved gigtfeber (reumatisk feber).
Der går mindst 1-2 uger mellem infektionen med streptokokker, til man kan få poststreptokok reaktiv artritis. Denne ledbetændelse bedres ikke særligt af, at man får betændelsesdæmpende medicin.
Denne type ledbetændelse kan være langvarig eller tilbagevendende. Den kan være ret intens, og man kan samtidigt få senebetændelser og problemer med nyrerne.
PANDAS står for "Pediatric Autoimmune Neuropsychiatric Disorders Associated with Streptococcal Infections". Det vil sige en sammenhæng mellem streptokokinfektion, og at barnet pludselig får tics eller tvangspræget adfærd. Denne sammenhæng mellem streptokokinfektioner og forandret adfærd er kontroversiel og ikke videnskabeligt bevist.
Poststreptokok nyrebetændelse er den hyppigste årsag til akut betændelse i nyrerne (akut nefritisyndrom).
Sygdommen ses oftest i aldersgruppen 2-6 år. Men der er færre og færre, der får den. Sygdommen opstår ca. 10 dage efter halsbetændelsen eller to uger efter en hudinfektion med streptokokker. De fleste, som får denne komplikation, får det kun i en mild grad.
Den akutte nyrebetændelse giver symptomer som:
Prognosen er god for de allerfleste. Mere end 95 % bliver raske af sig selv og genvinder normal nyrefunktion i løbet af 3-4 uger uden skader på nyrerne.
Senkomplikationer til streptokokinfektioner er blevet meget sjældne i vores del af verden. Man har beregnet, at der årligt opstår 10-20 millioner nye tilfælde i den fattige del af verden. Gigtfeber og poststreptokok nyrebetændelse ses oftest hos børn. Hyppigst i aldersgruppen 5-15 år, men sygdommene optræder også blandt teenagere og unge.
Det er noget uklart, hvorfor poststreptokok sygdom er blevet sjældent i Skandinavien. Formentlig har det med levestandard og hygiejniske forhold at gøre. Det har sandsynligvis også noget med antibiotika at gøre. Antibiotika bruges ofte til at behandle streptokokinfektioner, og man har påvist, at antibiotika mindsker antallet af tilfælde af gigtfeber. Derimod er det mere usikkert, om antibiotika mindsker antallet af tilfælde af nyrebetændelse.
Nogle af symptomerne kan vare i mange år med gode og dårlige perioder. Det gælder både i leddene, hjertet og nyrerne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
