Man kalder det hørenedsættelse, når man har svært ved at følge med i almindelig daglig tale
Alle får en grad af hørenedsættelse, efterhånden som de bliver ældre, men der er store individuelle forskelle
Nedsat hørelse kan være på et øre, men oftest er begge ører ramt
Hørenedsættelse konstateres ved hjælp af forskellige typer høreprøver hos en øre-næse-hals-læge
Hørenedsættelse kan skyldes forhold i øregang, trommehinde, mellemøre, indre øre og/eller hørenerve
Støj, der er tilstrækkeligt kraftig og langvarig, kan give varige skader på det indre øre. Det er derfor vigtigt at forebygge støjskader
Behandling
Hvis nedsættelsen skyldes forhold i øregangen eller mellemøret, kan det ofte afhjælpes med:
øreskylning
kirurgisk behandling
dræn i trommehinden
Høretab i det indre øre kan man behandle med høreapparat eller i nogle tilfælde med cochleaimplantat (CI)
Hvad er hørenedsættelse?
Man måler hørenedsættelse i decibel (dB HL). Man vurderer graden af din hørenedsættelse ud fra den svageste lyd, du er i stand til at høre. Det kaldes høretærsklen.
Hvis du kan høre lyde mellem 0 og 20 dB HL, er din hørelse normal. Hvis du først kan høre lyde over 60-70 dB HL, kan du ikke høre normal tale. Hvis du først kan høre lyde over 90-100 dB HL, kan du heller ikke høre høje råb.
Årsagerne til nedsat hørelse kan inddeles i to hovedgrupper:
Mekanisk årsag. Blandt de almindelige årsager er ørevoks, væske i mellemøret, forandringer i trommehinden, sygdom eller skade i øreknoglekæden. Her har man oftest sværest ved at høre dybe toner (bas)
Nervemæssig årsag. Det kan skyldes problemer i det indre øre eller i hørenerverne til hjernen. Det kalder man også perceptivt eller sensori-neuralt høretab. Her har man oftest sværest ved at høre de høje lyde (diskant)
Nedsat hørelse kan være medfødt eller erhvervet senere i livet. Nedsat hørelse kan være arvelig eller skyldes udefra kommende årsager.
Se kort animation om hørenedsættelse, hvad sker der i øret?
Hvor mange har nedsat hørelse?
Ca. 20-30 personer ud af 1.000 kontakter lægen hvert år på grund af nedsat hørelse. De fleste har dog kun problemer med hørelsen midlertidigt på grund af ørevoks eller væske/betændelse i mellemørerne i forbindelse med forkølelse.
Risikoen for hørenedsættelse stiger med alderen.
ca. 1 % af personer under 18 år har hørenedsættelse
ca. 25 % af personer mellem 50 og 64 år har hørenedsættelse
ca. 33 % af personer mellem 65 og 74 år har hørenedsættelse
ca. 50 % af personer over 75 år har hørenedsættelse
Mænd har generelt dårligere hørelse end kvinder.
ca. 18% af kvinder mellem 50-64 år har hørenedsættelse
ca. 30% mænd mellem 50 og 64 år har hørenedsættelse
Da kvinders og mænds ører er fuldstændigt ens opbygget, kan det forklares med forskellig udefrakommende påvirkning, som f.eks. støj, snarere end biologiske årsager.
Almindelige årsager, der ofte ikke kræver behandling
Er mest almindeligt hos småbørn, men er heller ikke usædvanligt hos unge og voksne. Skyldes forkølelse, hvor øretrompeten (det eustakiske rør = kanalen mellem mellemøret og næsesvælget) bliver lukket af. Det giver undertryk i mellemøret, som efterhånden fyldes med væske. Normaliseres i løbet af dage til uger
Giver nedsat hørelse, sjældnere får man også ørepine
Hvis øretrompeten fungerer dårligt, for eksempel i forbindelse med forkølelse, kan du ikke udjævne de trykforskelle, som opstår under flyvning, dykning eller bilture i højderne
Giver propfornemmelse og nedsat hørelse. Ofte på begge ører
Almindelige årsager til mekanisk hørenedsættelse som kan kræve behandling
En tilstand med sygdom i trommehinden eller mellemøret i over 3 måneder. Hyppigst hos voksne, men ses også hos børn og unge
Symptomerne varierer. Der kommer ofte udflåd fra øregangen i forbindelse med øvre luftvejsinfektion, eller hvis du får vand i øret. Der er ofte hørenedsættelse, som bl.a. afhænger af størrelsen af hullet i trommehinden
Knoglenydannelse på stigbøjlen, som efterhånden bevirker, at den sætter sig fast. Det medfører, at overførelsen af lyd til det indre øre aftager. Hos 80 % sker det på begge ører
Medfører langsomt tiltagende høretab. Til at begynde med er det sværest at høre lave frekvenser (bassen). Nogle har let svimmelhed i perioder. Mange har øresusen i højere eller mindre grad
Almindelige årsager til neurogen hørenedsættelse som kan kræve behandling
Giver hørenedsættelse på begge ører, mest udtalt i de høje toner (diskant) og senere også mellemtonerne. Man kan også have konstant øresusen på begge ører
Starter typisk i 30-50 års-alderen, i starten på et øre (90 %), senere får 30-50 % gener fra begge ørerne. Omkring 10 % har også migræne. Hos 10 % er der andre i familien, der har sygdommen
Anfald af svimmelhed, hørenedsættelse og øresusen samt kvalme og opkastninger. Du bliver som regel nødt til at lægge dig, anfaldene varer som regel 1-2 timer. Efterhånden kan der komme en nærmest konstant, lavfrekvent, bølgebruslignende øresusen og vedvarende hørenedsættelse
Godartet og langsomtvoksende svulst. Ca. 3-4 nye tilfælde per 100.000 per år
Giver tiltagende hørenedsættelse på et øre, typisk svært at høre diskantlyde, dvs. lyse toner. Andre symptomer er vage: svimmelhed og øresusen er som regel ikke særligt udtalte
Tidlige symptomer kan være krampeanfald, langsomt indsættende lammelser, talebesvær
Typiske andre symptomer kan være kvalme, opkastning, svimmelhed, hjernenervelammelser - for eksempel nedsat hørelse, efterhånden personlighedsforandringer
Mange tilfælde med pludselig nedsat hørenedsættelse er forbigående tilstande, som normaliseres af sig selv
Hvis der har dannet sig meget ørevoks, kan du forsøge at dryppe lidt madolie eller babyolie i øregangen. Læg dig på siden og hæld nogle få dråber ind i øregangen. Bliv så liggende på siden i nogle minutter. Dette blødgør vokset, så det kommer ud i løbet af de nærmeste timer eller dage. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan du købe en øreskylleballon på apoteket
Kontakt egen læge
Ved pludselig generende hørenedsættelse, som ikke forsvinder i løbet af få dage, kan det være nødvendigt at søge læge
Ved langvarige gener og gener der bliver værre, bør du søge læge for at få afklaret årsagen
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide:
Hvor længe har generne varet?
Startede høretabet pludseligt, eller er hørelsen gradvist blevet dårligere?
Omfatter høretabet kun det ene eller begge ører?
Mærker du øresusen (tinnitus), tæthed i øret, svimmelhed, udflåd fra øret eller øresmerter?
Er der hørenedsættelse i familien?
Hvad arbejder du med? Er du, eller har du været, udsat for meget støj?
Har du haft andre sygdomme som blodprop i hjernen, eller har du kroniske sygdomme som f.eks. diabetes?
Har du tidligere haft hyppige mellemørebetændelser?
Er der svimmelhed sammen med høretabet?
Bruger du medicin? Hvilke slags?
Lægeundersøgelsen
Lægen foretager en grundig undersøgelse af øret: Kigger ind gennem øregangen med et otoskop (otoskopi), vurderer evt. bevægelighed i trommehinden og/eller foretager stemmegaffelundersøgelser
Andre undersøgelser
Det vil desuden oftest være nødvendigt at få lavet en måling af hørelsen (audiometri)
Der skal også foretages en undersøgelse af trykket i mellemøret (tympanometri)
Undtagelsesvis kan der være behov for at udelukke andre sygdomme og foretage andre undersøgelser, f.eks. blodprøver og skanning af tindingebenet
Henvisning til specialist eller sygehus
Mange tilfælde kan behandles af den praktiserende læge
Ved mere kroniske gener kan det blive nødvendigt at henvise dig til en øre-næse-halslæge. Du kan også selv henvende dig til en øre-næse-halslæge uden henvisning
Om øret
Øret består af ydre øre, øregangen, trommehinden, mellemøret som indeholder øreknoglerne (hammeren, ambolten og stigbøjlen), sneglen, hørenerven og hørecentret i hjernen.
Tegning af øret
Når lyden kommer ind i øregangen, sættes trommehinden og øreknoglerne i svingninger, som forplanter sig til lymfevæsken i sneglen i det indre øre.
Bevægelser i lymfevæsken omdannes af sansecellerne til elektriske signaler, og disse sendes via hørenerven til hørecentret i hjernen, som omkoder de elektriske signaler til høreindtryk.
