Næsetæthed

Hvad er næsetæthed?

• Hvis du har næsetæthed, har du nedsat luftgennemstrømning i næsen. Det gør det svært at trække vejret ind og ud gennem næsen

Forekomst

• De fleste har næsetæthed flere gange om året i forbindelse med forkølelser (øvre luftvejsinfektioner)
• Hos børn kan forstørrede børnepolypper føre til kronisk næsetæthed
• Næsepolypper ses hos ca. 3-5 % af befolkningen

Vurdering af næsetæthed

• Næsetæthed er ofte midlertidigt ved virusinfektioner i luftvejene
• Når man ligger ned, føles næsehulen mere snæver, fordi slimhinderne hæver
• Næsetæthed kan føre til, at man trækker vejret gennem munden, hvilken kan give tørre slimhinder i mund og svælg

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager, som kan kræve behandling

• Allergi
  • Næseallergi rammer 10-20 % af befolkningen, især i skolealderen. Ofte er der også allergisk sygdom som børneeksem, astma og symptomer fra øjnene i form af kløe, irritation og tåreflåd 
  • Udløses af pollen fra træer, græs og bynke, dyrehår og husstøvmider
  • Symptomerne er nysen, vandigt snot, kløe, næsetæthed og ofte samtidigt gener fra øjne (kløe, tåreflåd, røde øjne)
• Næsepolypper
  • Giver vedvarende næsetæthed, ofte i begge næsebor, nasal stemme, snorken, kan give kronisk bihulebetændelse
  • Kan i sjældne tilfælde være forbundet med allergi
• Kronisk bihulebetændelse
  • Bihulegener som har varet i mere end tre måneder
  • Giver grønt, sejt slim og snot, tryk og ømhed over bihulerne, næsetæthed og tandpine (nervesmerter)
• Børnepolypper
  • Forekommer hos småbørn, er relativt størst i 2-5 års alderen, hvorefter de skrumper og forsvinder, når barnet kommer i puberteten
  • Giver næsetæthed, snorken og nasal tale (barnet trækker vejret gennem munden, som altid er åben)
  • Tilstanden kan øge risikoen for, at man får væske i mellemøret og mellemørebetændelser samt bihulebetændelser
• Skæv næseskillevæg
  
  • Kan være medfødt eller være opstå efter en skade
  • Kan behandles med operation, hvis det giver mange gener
• Fremmedlegemer i næsen
  • Ses oftest hos små børn (Fremmedlegemer i næsen, førstehjælp)
  • Giver ofte akutte smerter uden feber
  • Efter en tid kommer ildelugtende og evt. blodigt pus fra det ene næsebor
• Overfølsom næseslimhinde
  • Skyldes en overfølsomhed i næseslimhinden, som ikke skyldes allergi
  • Bliver ofte udløst af støv, tobaksrøg, alkohol, stress, lugte, temperaturændringer og kemiske stoffer i hjemmet eller på arbejdet
  • Kan give vandigt snot

Hyppige årsager, der som regel ikke kræver behandling

• Øvre luftvejsinfektion
  • Virusinfektion, ofte med gener i næse og svælg. Kan give let synkebesvær, og du kan føle dig syg, men man har sjældent feber

Sjældnere årsager

• Bivirkning af medicin
  • Langvarig brug af almindelig næsespray, der skrumper slimhinden, kan give næsetæthed
  • Nogle typer medicin som antidepressiva og betablokkere kan også give næsetæthed
• Hormonel påvirkning
  • Graviditet kan øge risikoen for næsetæthed og kan medvirke til bihulebetændelse i sidste del af graviditeten
  • P-piller kan øge risikoen for næsetæthed
• Kræftsvulster i næsen
  • Kræftsvulster i næsen er sjældne, men risikoen øges med alderen

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe du har haft symptomerne? 
• Har du selv har en idé om årsagen?
• Om du har tegn på luftvejsinfektion?
• Om du har allergiske symptomer?
• Om du snorker, trækker vejret gennem munden eller har nasalstemme
• Om der er øregener, når der er tale om et barn?
• Om du er snottet, og om snottet er grønt, gult eller blodigt?
• Om næsetætheden kun i det ene næsebor hos et barn eller hos voksen person?
• Om du er kommet til skade med næsen?
• Om du tager medicin?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil vurdere, om du trækker vejret gennem næsen, undersøge næsen udefra og kigge op i næsen
• Lægen vil teste luftpassagen ved at lade dig puste gennem næsen på et spejl eller en blank metalplade og sammenligne størrelsen af dugpletterne

Andre undersøgelser

• Allergiprøver kan være nødvendigt
• Ved mistanke om en sygdom kan røntgenundersøgelser (CT-skanning) være nødvendigt. Lægen vil i så fald henvise dig til en øre-næse-halsspecialist, da din egen læge ikke kan bestille en CT-skanning

Henvisning til specialist eller sygehus

• Langt de fleste patienter vil kunne håndteres af deres egen praktiserende læge. Ved behov for yderligere undersøgelser kan du blive henvist til øre-næse-hals specialist. Dette gælder specielt ved fremmedlegemer hos børn