Tinnitus (øresusen)

Jacob Tauris

speciallæge

Fakta

  • Øresusen eller tinnitus er lyde i ørerne eller inde i hovedet, som ikke stammer fra omgivelserne
  • Den kan være der konstant eller blot optræde i perioder. Lydene kan ud over susende lyde være hylende, brummende, ringende eller en blanding af mere sammensatte lyde
  • Det er meget forskelligt, hvilke gener øresusen medfører for den enkelte
  • Øresusen ledsages oftest af hørenedsættelse, men forekommer også hos personer med normal hørelse
 

Hvad er øresusen (tinnitus)?

Definition

  • Øresusen er en lydoplevelse, som kun du registrerer, uden at der er nogle ydre lydkilder, og uden at du er hallucineret eller forvirret
  • Kan bl.a. arte sig som let susen, hylen, brusen, motorlyd eller pibetoner - og er ofte ledsaget af hørenedsættelse
  • Undtagelsesvis kan øresusen være meget generende
  • Kan være ensidig eller dobbeltsidig, konstant eller periodisk

Forekomst

  • Almindelig hos ældre voksne
  • 10-15 % af befolkningen oplever øresusen, heraf ca. 5 % som en konstant øresusen. 1 % angiver reduceret livskvalitet på grund af øresusen

Vurdering af øresusen 

  • I mange tilfælde kan man ikke finde en forklaring 
  • Der kan dog være en enkel forklaring som fx ørevoks eller væske i mellemøret
  • I andre tilfælde kan det dreje sig om kroniske forandringer i det indre øre, fx støjskade eller aldershøretab
  • I sjældne tilfælde kan pulserende tinnitus skyldes forstyrrelse i blodkarrene på halsen eller i hovedet

Hvad kan årsagen være?

Tilfælde som kan kræve behandling

  • Ørevoks
    • En hyppig årsag til forbigående til øresusen
  • Stress og eventuelt depression
    • Øresusen kan være en reaktion på, at du er overanstrengt, stresset, deprimeret
  • Kronisk mellemørebetændelse
    • På længere sigt kan denne tilstand i nogle tilfælde give skade på det indre øre
  • Otosklerose
    • Tilstanden er først og fremmest præget af svækket hørelse og øresusen på det ramte øre, men nogle klager også over svimmelhed
    • Øreknoglekæden i mellemøret bevæger sig trægere end normalt pga. forkalkning af stigbøjlen
  • Menières sygdom
    • Kendetegnes af periodevise anfald af øresusen, kraftig svimmelhed og nedsat hørelse
  • Øresusen forårsaget af medicin
    • Flere typer medicin kan give øresusen
    • De almindeligste er salicylater, indometacin, propranolol, karbamazepin, streptomycin, gentamicin. Spørg lægen, om du har fået eller er i behandling med en eller flere af disse

Tilfælde som normalt ikke kræver behandling

  • Aflukning af øretrompeten (det eustakiske rør, kanalen mellem næsesvælget og mellemøret)
  • Støjskade
    • Støjskader er permanente skader, som ikke kan behandles, men hvor høreapparat er til god hjælp
    • I nogle tilfælde ledsages tilstanden af øresusen
  • Aldershøretab, såkaldt presbyakusis
    • Optræder hos de fleste i alderdommen. Der findes ingen effektive tiltag ud over høreapparatbehandling. Mange personer med aldershøretab oplever, at øresusen dæmpes og generer mindre, når høretabet behandles med høreapparater

Sjældne årsager

  • Højt blodtryk
    • Højt blodtryk giver normalt ingen symptomer, men ved meget høje værdier kan øresusen optræde. Med meget høje værdier menes, at det
      diastoliske ("det lave") skal være over 120 mm Hg
  • Blodmangel (anæmi)
    • Blodmangel kan give øresusen - særligt ved svær blodmangel, og hvis tilstanden har udviklet sig over kort tid
  • Lavt stofskifte (hypothyreose, myxødem)
    • Lavt stofskifte kan give øresusen
  • Diabetes type 1 eller type 2
    • Undtagelsesvis kan øresusen være en komplikation til diabetes
  • Åreforkalkning (aterosklerose)
    • Stive blodårer kan give nedsat cirkulation til dele af øret og hjernen og føre til oplevelse af øresusen
  • Slitageforandringer i nakkehvirvler 
    • Forkalkninger i nakken kan hos nogle føre til øresusen
  • Reumatologiske sygdomme
    • Også gigtsygdomme kan undtagelsesvis medføre øresusen
  • Vestibulært schwannom (akustikusschwannom)
    • En sjælden og godartet svulst på hørenerven, der først om fremmest viser sig ved énsidig hørenedsættelse, men hvor øresusen også kan være til stede
  • Kan være en del af forskellige neurologiske sygdomme, hvor der typisk er andre symptomer udover tinnitus
  • Forandringer i større blodårer
    • Forkalkning af halskar (karotisstenose), ikke ualmindeligt hos ældre
    • Omkring 10 % af personer med pulserende tinnitus har forkalkninger i halskarrene

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Du bør undgå situationer, der øger risiko øresusen, fx stærk støj, stresspåvirkninger, søvnmangel, store fysiske anstrengelser og undgå at opholde dig i helt stille omgivelser
  • Ørepropper kan være en hjælp, hvis du har tinnitus og ved, at du vil blive udsat for stærk støj (fx til koncert eller i biografen), men anbefales ikke til daglig brug over mange timer, da det kan føre til lydfølsomhed over tid
  • Baggrundsmusik og -støj kan være en hjælp til at maskere øresusen
  • Øresusen vil typisk bemærkes, når du skal hvile og slappe af. Det kan afhjælpes ved at have en lydkilde ved hånden (fx en smartphone), som kan give lav og neutral lyd og som slukker af selv, når du vil sove. Gratis tinnitus-apps kan downloades fra internettet
  • Man kan søge yderligere information og hjælp hos patientforeninger, kommunikationscentre, høreforeningen, de praktiserende ørelæger og de audiologiske afdelinger
  • Nogle audiologiske afdelinger og kommunikationscentre opretter selvhjælpsgrupper for tinnituspatienter

Kontakt egen læge

  • Generende øresusen bør undersøges af lægen. I nogle tilfælde er der en enkel forklaring, som relativt let kan behandles, fx skylning af ørevoks. Undtagelsesvis kan øresusen skyldes en sygdom, som det er vigtigt at få behandlet
  • Alvorlig øresusen bør altid henvises til en specialist i øre-næse-hals-sygdomme

Kontakt læge med det samme 

  • Hvis du pludselig får ensidig tinnitus og akut svært høretab på samme tid. I nogle tilfælde kan det være vigtigt at blive sat i medicinsk behandling i løbet af få dage

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen oftest gerne vide:

  • Hvor længe har du haft generne?
  • Hvordan debuterede øresusen?
  • I hvilke situationer generer øresusen?
  • Har du en kendt øresygdom?
  • Har du nedsat hørelse?
  • Har du været udsat for støjskade?
  • Er øresusen ensidig eller dobbeltsidig?
  • Er øresusen konstant eller kommer og går den?
  • Er øresusen pulserende?
  • Bruger du fast medicin? Hvilke?
  • Har du en kronisk sygdom?
  • Har du været udsat for meget stress, belastning, bekymringer på det seneste?

Lægeundersøgelsen

  • Foruden at få en grundig sygehistorie, vil din læge ofte foretage en øre-næse-hals-undersøgelse, bl.a.
    • Stemmegaffelundersøgelser
    • Eventuelt høremåling og/eller tympanometri

Andre undersøgelser

  • Blodprøver kan i nogle tilfælde være aktuelle

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved uklarhed om diagnosen, mistanke om hørenedsættelse eller ved behov for behandling vil det være relevant at blive vurderet af en øre-næse-halsspecialist
 

Kilder

Fagmedarbejdere

Jacob Tauris

speciallæge ph.d., Øre-næse-halslægerne Tauris & Glumer, Århus

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen