ADHD er en udviklingsforstyrrelse. Dvs. at den skyldes, at hjernen har udviklet sig anderledes end hos personer, der ikke har ADHD
Medvirkende faktorer til, at man får ADHD kan være:
Arv
Moderen har brugt rusmidler under graviditeten
Miljøpåvirkninger under graviditeten
Lav fødselsvægt hos barnet
Hvad er ADHD?
ADHD er en udviklingsforstyrrelse. Dvs. den skyldes, at hjernen har udviklet sig anderledes end hos personer, der ikke har ADHD.
Psykologiske tests og billedundersøgelser af hjernen har vist, at børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder med de funktioner, vi benytter os af, når vi skal prøve at forstå og løse problemer. Det giver problemer med at skabe overblik og struktur og med at planlægge dagligdags aktiviteter.
Arbejdshukommelsen, dvs. evnen til at huske og mobilisere den nødvendige erindring, når man skal planlægge, skrive en tekst m.v., er forringet hos de fleste. For mange gælder det også, at de har en dårlig tidsfornemmelse.
Underaktivering af pandelappen
MR-skanninger har vist, at hos personer med ADHD er områder i pandelappen underaktiveret, når man beder forsøgspersonen om at nedtone eller ændre adfærd. Det vil sige, at de områder af hjernen, der regulerer opmærksomhed og planlægning, ser ud til at være mindre aktive hos børn med ADHD.
Børn med ADHD har en forsinket udvikling af bestemte områder i hjernen med flere år. Især de områder af hjernen, som styrer og planlægger aktiviteter. De fleste mennesker med ADHD er hyperaktive. Dette gælder ikke for mennesker med typen ADD (Attention Deficit Disorder).
Se animation om ADHD
ADHD og arvelighed
Man ved, at ADHD forekommer oftere i visse familier
De fleste børn med ADHD har mindst en slægtning med tilstanden
Hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, har den anden meget ofte også ADHD
Der er kun fundet få specifikke gener, som har betydning for ADHD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg
Miljøpåvirkninger
Gravide kvinder, som ryger og/eller drikker, har øget risiko for at få et barn med ADHD, især hvis de selv har ADHD
Gravide kvinder, som er udsat for bestemte giftstoffer (fx digoxin, PCB), har også større risiko for at få et barn med ADHD
Lav Apgar score (vurdering af det nyfødte barn) og lav fødselsvægt kan være medvirkende til ADHD
Barnets opvækstmiljø, herunder familiære forhold, evt. tidlige indsatser i børnehave eller skole m.m., kan være medbestemmende for sværhedsgraden af ADHD-symptomer. De bestemte mekanismer herved er dog ikke afklaret