ADHD, hvornår bør man søge hjælp

Per Hove Thomsen

speciallæge

Fakta

  • Mange børn er urolige!
  • Både børn og voksne må gerne være sprudlende, impulsive og ukoncentrerede engang imellem
  • Symptomerne på ADHD er derimod i strid med det, man forventer i forhold til barnets alder og udviklingstrin
  • Man bør via daginstitution eller skole bede om en vurdering fra PPR, hvis barnet har problemer med:
    • At koncentrere sig
    • At sidde stille
    • At kontrollere sin adfærd, og
    • Hvis disse problemer skaber betydelige vanskeligheder både hjemme og i skole

Andre problemer kan forveksles med ADHD

Mange børn er urolige!

Både børn og voksne må gerne være lidt sprudlende, impulsive og ukoncentrerede en gang imellem.

Symptomerne på ADHD er derimod i strid med det, man forventer i forhold til barnets alder og udviklingstrin.  

Der kan være børn, som har problemer som depression, angst, indlæringsvanskeligheder og søvnforstyrrelser. Det kan give symptomer, der kan forveksles med ADHD.

Det er derfor vigtigt, at en eventuel ADHD-diagnose stilles ud fra en systematisk undersøgelse, hvor både en læge og en psykolog er involveret. Derudover skal forældrene supplere med oplysninger omkring barnets/den unges dagligdag.

Hvad skal man som forældre være opmærksom på?

Man skal være opmærksom på, om barnet eller den unge trives. Hold øje med, om der ofte er konflikter, raseriudbrud og/eller problemer med skolen eller kammeraterne. Vær også opmærksom på problemer med nedsat selvværd eller søvn.

Hvis barnet har problemer med at koncentrere sig, med at sidde stille eller kontrollere sin adfærd, og hvis disse problemer skaber betydelige vanskeligheder både hjemme og i skolen, bør man gå til sin egen læge eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, der kan henvise til en specialist i børne- og ungdomspsykiatri.

Diagnosen stilles efter en grundig undersøgelse

Det er en specialist i børne- og ungdomspsykiatri der kan stille diagnosen ADHD. Det er helt afgørende, at der bliver foretaget en nøje vurdering af barnet, og at man udelukker andre forklaringer eller sygdomme, før man stiller diagnosen og starter en behandling.

Både I som forældre og barnet/den unge interviewes og udfylder spørgeskemaer.

En MR-skanning af hjernen kan ikke stille diagnosen. Men undersøgelser, der sammenligner grupper af børn med ADHD med børn uden ADHD, har vist, at børn med ADHD oftere har synlige afvigelser i hjernens udvikling.

Se animation om ADHD

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Per Hove Thomsen

klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Forskning, Aarhus Universitetshospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen