ADHD, mestringsteknikker

Per Hove Thomsen

speciallæge

Fakta

  • At have omsorgen for et barn med ADHD kan være udfordrende for hele familien
  • Der findes masser af hjælp at hente. Du kan få råd om, hvordan man skal opdrage et barn med ADHD fra sundhedspersonale, socialarbejdere eller støttegrupper. Der findes også meget litteratur om temaet
  • Sørg for rolige og strukturerede dage for barnet
  • Ros og beløn og forsøg på den måde at ændre dårlige vaner og adfærd hos barnet
  • Husk at få tid til dig selv som forælder og plej jeres parforhold

ADHD kan påvirke familielivet

At have omsorgen for et barn med ADHD kan være udfordrende for hele familien. Som far eller mor kan du føle dig såret over dit barns opførsel, eller over hvordan andre mennesker reagerer på det. Og belastningerne ved ADHD kan nogle gange føre til ægteskabelige problemer og skilsmisse.

Søskende til et barn med ADHD kan også få vanskeligheder. De kan blive plaget af, at broren eller søsteren med ADHD er så krævende eller aggressiv. De får mindre opmærksomhed, fordi barnet med ADHD kræver så meget af forældrenes tid.

Masser af muligheder for hjælp

Der findes en masse ressourcer, som kan være til hjælp. Som forældre kan man få råd om, hvordan man skal opdrage et barn med ADHD fra sundhedspersonale, socialarbejdere eller støttegrupper. Desuden findes meget litteratur om temaet både på dansk og engelsk - ikke mindst på internettet.

Der tilbydes i stadig større udstrækning egentlige undervisningsprogrammer for forældre, hvor de kan lære, hvordan de bedst kan støtte og rumme deres børn. Der findes også kurser for skolelærere og pædagoger, som skal hjælpe børnene ind i den inkluderende skole. En del børn med svær ADHD vil dog fortsat have brug for specialklasse.

ADHD foreningens og PsykiatriFondens hjemmesider kan du finde mere herom. 

I 2017 udkom Socialstyrelsen med en national ADHD- handleplan; heri kan du se anbefalingerne for kommunernes sociale indsats over for mennesker med ADHD. 

Mestringsteknikker

Mestringsteknikker er anvisninger til forældre og andre omsorgspersoner og professionelle (lærere og pædagoger) om, hvorledes man bedst som forældre/voksne kan indgå i et udviklende samspil med barnet. Ved mestringsteknikker, kan barnet med ADHD selv efterhånden lære hensigtsmæssige adfærdsmønstre og træne sig i at mestre sine ADHD-vanskeligheder bedst muligt. 

  • Gensidigt samspil, leg og fælles positiv opmærksomhed (dvs. hvordan får man et positivt samvær, hvordan støttes barnet i at lære grænser, at vente på tur. Hvordan lærer barnet at indgå i fælles leg og spil)
  • Ros dit barn fremfor at skælde det ud
  • Beløn barnet, når det viser den ønskede adfærd
  • Lær at sætte tydelige grænser
  • Samarbejde mellem skole/hjem/daginstitution

Kan du bryde dårlige mønstre? 

Mange forældre lægger mærke til, at der er et bestemt mønster i barnets opførsel og i deres egne reaktioner på opførslen. Måske får barnet et raseriudbrud hver eftermiddag før middag. Giver du barnet noget eftermiddagsmad eller slik, kan du afslutte forberedelserne til måltidet roligt. Konsekvensen kan være, at du opmuntrer barnet til et måske uhensigtsmæssigt adfærdsmønster. Både de voksne og barnet må altså ændre adfærd.

Men det er ikke let at erstatte gamle vaner med nye. Det kræver megen opmærksomhed og hårdt arbejde.

Sørg for rolige og forudsigelige dage 

Forældrene kan hjælpe ved at være opmærksomme på, om barnet organiserer sin dagligdag rigtigt. For forældre til børn med ADHD betyder det ikke, at man skal være ubøjelig eller praktisere jernhård disciplin. Nej, det betyder at ordne ting på en sådan måde, at barnets liv bliver så forudsigeligt, roligt og organiseret som muligt. Børn med ADHD tackler ikke forandringer særlig godt. Det at have forudsigelige rutiner kan gøre, at de føler sig tryggere. Det kan bidrage til, at deres adfærd bliver bedre. 

Tag små skridt ad gangen

Det er vigtigt at have realistiske forventninger og ikke forlange mere af barnet, end hvad der er fysisk og mentalt muligt. Sæt små mål og prøv ikke at udføre en lang række forandringer på én gang.

Belønning

Børn med ADHD reagerer ofte fornuftigt på positiv bekræftelse, så længe det er ærlig fortjent. Det er bedst at starte med belønning eller bekræftelse af en ny adfærd, hver gang den kommer. Efter en tid bliver det sandsynligvis ikke nødvendigt at "belønne" barnet længere. Men man må fortsætte med at lade barnet forstå, at man mener det alvorligt, når det gælder om at få nye gode vaner.

Nogle forældre synes, at det er forkert at belønne barnet, fordi de ser på det som bestikkelse. Men at forandre gamle vaner er meget svært, og belønning er ganske enkelt en konkret måde at værdsætte barnets anstrengelser på.

Forældrene er rollemodeller

Opfør jer, som I ønsker, at jeres barn skal opføre sig. Forhold jer rolige og bevar kontrollen, selvom barnet er ude af kontrol. Hvis der snakkes stille og roligt, er der større chance for, at barnet også falder til ro.

Tag jer tid til jer selv

Til slut: Forholdet imellem familiemedlemmerne spiller en vigtig rolle for at opretholde eller ændre et barn med ADHDs opførsel. Forældrepar, som er stærkt knyttede til hinanden, finder det ofte lettere at være konsekvente og enige, end forældrepar som ikke er så stærkt knyttede til hinanden. Derfor er det vigtigt, at forældre også tager sig tid til at dyrke deres parforhold.

Hvis du er mor eller far til et barn med ADHD, så sørg for, at du kan tage fri fra barnet nu og da. Føl ikke skyld, fordi du bruger nogle timer væk fra barnet. Du bliver en bedre forælder, hvis du er udhvilet og afslappet. Og tøv ikke med at spørge venner, bedsteforældre eller andre slægtninge om hjælp.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Per Hove Thomsen

klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr.med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Forskning, Aarhus Universitetshospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen