ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske forstyrrelse
3-4 % af alle børn og unge under 18 år i Danmark er i behandling for ADHD
Symptomerne er:
Opmærksomhedsproblemer
Hyperaktivitet
Impulsivitet
Symptomerne skal være til stede i mindst 2 forskellige sammenhænge (dvs. fx både i skolen og i hjemmet) og skal give store problemer i hverdagen
Årsagen til ADHD er overvejende arvelig
Forstyrrelsen viser sig typisk omkring 4-6-årsalderen
Symptomerne kan aftage med alderen, men for ca. 50 % fortsætter de ind i voksenalderen
Symptomer og tegn på ADHD
Symptomerne på ADHD opdeles i 3 kategorier. Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. For at have ADHD, skal man have symptomer i alle tre kategorier. Ved tilstanden ADD (Attention Deficit Disorder) er der symptomer i form af opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet, men ingen synlig hyperaktivitet.
Derudover skal symptomerne:
Være startet før 7-årsalderen
Have været til stede i mere end 6 måneder i mindst 2 forskellige sammenhænge, fx både skole og hjemme
Medføre store problemer i hverdagen
Problemer med opmærksomhed/koncentration (mindst 6)
For at opfylde symptomet opmærksomhedsforstyrrelse, skal man have mindst 6 af nedenstående punkter:
Laver skødesløse fejl
Kan ikke fastholde opmærksomheden over tid
Hører ikke efter, hvad der bliver sagt
Følger ikke instrukser
Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter
Undgår opgaver som kræver opmærksomhed
Mister til stadighed ting
Lader sig let distrahere af ydre stimuli
Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter
Problemer med hyperaktivitet (mindst 3)
For at opfylde symptomet hyperaktivitet, skal man have mindst 3 af nedenstående punkter
Konstant småuro i hænder/fødder
Forlader sin plads
Løber, klatrer omkring på utilpasset måde
Har svært ved at være stille
Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre
Problemer med impulsivitet (mindst 1)
For at opfylde symptomet impulsivitet, skal man have mindst 1 af nedenstående punkter
Svarer før spørgsmålet er afsluttet
Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur
Afbryder eller trænger sig på
Snakker for meget uden situationsfornemmelse
Hvad adskiller ADHD fra ikke-ADHD?
Uopmærksomhed
De fleste raske børn udviser uopmærksomhed indimellem. Forældre kan f.eks. bekymre sig om, om en 3-årig kan have ADHD, når han eller hun ikke kan lytte til en historie fra begyndelsen til enden eller gøre en tegning færdig. Men førskolebørn kan normalt kun være opmærksomme i kortere tid i forhold til ældre børn og kan ikke holde sig til en aktivitet så længe af gangen. Det betyder ikke, at de er uopmærksomme - det betyder kun, at de er normale førskolebørn.
Selv blandt ældre børn og unge afhænger den tid, de kan være koncentrerede, af deres interesse for den pågældende aktivitet. De fleste teenagere kan lytte til musik eller snakke med vennerne i timevis, men de kan være langt mindre fokuserede på lektierne.
Hyperaktivitet
Det samme gælder hyperaktivitet. Små børn er naturligt energiske - de kører ofte forældrene trætte, længe før de selv er trætte. Herudover kan de blive endda mere aktive, når de er trætte, sultne, ængstelige eller i nye omgivelser. Børn har forskelligt aktivitetsniveau og et højt aktivitetsniveau er naturligt for mange.
Børn med ADHD
Børn med ADHD er særligt følsomme for stimuli fra syn, hørelse og berøring. Når de overstimuleres, mister de hurtigt kontrollen, kører op og bliver nogle gange aggressive eller kommer med fysiske eller verbale grovheder. Børn med ADHD, der er præget af uopmærksomhed, kan se ud til at drive afsted i deres egne tanker og miste kontakten med det, som sker rundt om dem.
Symptomerne kan være forskellige for drenge og piger. Drenge med ADHD er oftere hyperaktive og piger vil oftere være uopmærksomme uden tydelig hyperaktivitet. Desuden vil uopmærksomme piger ofte dagdrømme, mens uopmærksomme drenge har en tendens til at lege eller fjolle formålsløst omkring. Drenge kan også være mindre lydige overfor lærere og andre voksne, så deres adfærd ofte er mere iøjnefaldende.
Godt du spør’: Det kan være svært at forstå alt, hvad lægen siger og at overskue al den information, man finder om sin sygdom på fx internettet. Med spørgeguiden Godt du spør’ kan du få hjælp og inspiration til at forberede og stille de spørgsmål, der er vigtige for dig at få svar på
