Hvad er anoreksia nervosa?
Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor tanker om mad, krop og vægt er styrende og medfører et betydeligt vægttab. Selvbillede kan blive forstyrret, og personer med anoreksi ser sig selv som overvægtige, selvom kropsvægten er lavere, end hvad der er normalt i forhold til personens højde.
Mange føler sig mindreværdige og/eller utilstrækkelige og har angst, tvangstanker og humørsvingninger.
Hvad er symptomerne på anoreksi?
De typiske tegn på anoreksi er:
- Personen undgår fedende mad, spiser stadig mindre og vælger ikke-fedende former for mad
- Personen taber sig. Når man vejer under 15 % af den forventede kropsvægt, uden der er anden årsag til det, taler man om anoreksi
- Personen motionerer overdrevent meget
Hvordan viser anoreksi sig?
Spiser for lidt
Anoreksi viser sig ved at spisevaner og holdningen til mad generelt ændrer sig. En person med anoreksi begrænser sit udvalg af mad og vælger ofte at spise slankekost og små måltider på grund af ønsket om at blive slankere og tyndere.
Mange har en intens følelse af sult og er optagede af mad. Sultfølelsen forsvinder dog med tiden, og herefter kan der komme en periode med eufori (højt stemningsleje, hvor humøret er unaturligt godt).
Overdreven fysisk træning
Ved at være fysisk aktiv dæmper man følelsen af indre uro. Det fører ofte til overdreven træning. Den overdrevne træning øger stofskiftet og fordøjelsen, hvilket fører til yderligere vægttab.
Manglende energi
Underernæringen fører efterhånden til, at kræfterne aftager, og arbejdsindsatsen bliver mindre. Personen bliver træt og mangler energi. En del får også søvnproblemer og føler sig urolige.
Opkastninger
Følelse af at være udspilet, oppustet og utilpas efter måltider, samt frygten for at tage på, kan medføre, at personen selv fremkalder opkastninger.
Maveproblemer og afføringsmidler
Fejlernæring giver forstoppelse med hård og knoldet afføring.
Nogle bruger afføringsmidler og vanddrivende midler for at mindske deres vægt.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
- Når man hurtigt bliver meget træt, føler sig udmattet og mangler energi
- Bliver forvirret og irritabel efter et hurtigt eller stort vægttab
I disse tilfælde kan det være nødvendigt med akut behandling, og personen bør tilses af en læge hurtigst muligt.
Hvordan stilles diagnosen anoreksi?
Lægen spørger ind til både fysiske og psykiske forhold. Informationer om vægttabet og personens egen kropsopfattelse er vigtige for at stille diagnosen. Lægen foretager også en undersøgelse af kroppen for at tjekke, om der er tegn på skade som følge af spisevægringen.
Hvis der er tegn på komplikationer, henviser lægen ofte personen til hospitalet. På hospitalet foretager man flere undersøgelser, så man kan give den rigtige behandling.
Hvorfor får man anoreksi og andre spiseforstyrrelser?
Overgangen fra barn til voksen
Der er flere forskellige årsager til, at man udvikler anoreksi. Biologiske, psykiske og sociale faktorer spiller sammen.
En af faktorerne er ængstelse for den kropslige udvikling i teenageårene. I teenageårene sker der store fysiske forandringer, og hertil kommer nye psykiske og sociale udfordringer. Hos piger ændrer kroppens facon sig, og der kommer mere kropsfedt. Det kan medføre et behov for at kunne kontrollere vægten, og anoreksi begynder ofte med en slankekur.
Hos 15-årige raske unge i danske skoler synes over 50 %, at de vejer for meget. Men det er rent faktisk kun 10 %, der er overvægtige.
Efter en periode med underernæring og sult medfører hormonforstyrrelser, ændret stofskifte og ændringer i hjernens områder for sult/mæthedsregulering, at man lettere kan opretholde slankekuren og vægttabet.
Psykiske udfordringer
Personligheden hos mennesker med anoreksi præges ofte af en høj grad af perfektionisme, som kan grænse til tvangshandlinger.
Personer med spiseforstyrrelse har oftere symptomer på depression end andre.
Børn der får anoreksi, har ofte andre psykiatriske lidelser. Det kan være angst, gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller OCD.
Familiemæssige problemer
Det findes ingen typisk anoreksi-familie. Det vil sige en type familie, hvor der er særlig risiko for, at et barn får en spiseforstyrrelse. Alligevel har man dog fundet ud af, at der oftere er forskellige former for problemer med kommunikation og samspil i familier med anoreksi end i andre familier.
I familier med anoreksi er der også oftere vægtproblemer, fysisk og psykisk sygdom og alkoholisme, som man mener også har betydning for, om et barn udvikler anoreksi.
Omgivelsernes krav
Nutidens krav til det at præstere noget, og det at være vellykket, spiller også en rolle for, om man udvikler spiseforstyrrelse. Det er samtidig også ofte knyttet til det kvindelige kropsideal om at være tiltrækkende og slank. Man er ekstra udsat inden for grupper, hvor der er særligt fokus på det kropslige, fx balletdansere og modeller.
Er anoreksi arveligt?
Rent genetisk viser undersøgelser af tvillinger, at det oftere sker, at begge tvillinger får anoreksi, hvis de er enæggede. Det tyder på, at der kan være noget i generne, der øger risikoen for, at man udvikler anoreksi
Hvilken behandling er der?
Formålet med behandling af anoreksi er, at personen skal have en passende og stabil mængde mad hver dag og en stabil vægt. Det sker ved forsigtigt at øge vægten og kontrollere den hver uge.
Hele familien skal inddrages
En vægtstigning er ofte en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med psykoedukation (undervisning) og psykoterapi. Psykoterapi bidrager til udvikling af selvstændig, øget selvfølelse, sundt selvværd og til at gøre personens behov for kontrol mindre.
Familierådgivning, undervisning (psykoedukation) og familieterapi er det første, man vælger at behandle med. Denne form for behandling har vist effekt i videnskabelige undersøgelser. Hos børn og unge er det vist, at familiebaseret terapi virker bedst. Denne går ud på, at forældrene overtager ansvaret for reernæring af deres syge børn, begrænser spiseforstyrret adfærd og arbejder sammen om at bekæmpe spiseforstyrrelsen. Der foregår løbende et terapeutisk arbejde med at hjælpe familiemedlemmerne til at løse konflikter og håndtere svære følelser.
Hos unge og voksne kan behandlingsmetoder være individuel psykoterapeutisk behandling, gruppeterapi og miljøterapi. Oftest foregår behandlingen ambulant, det vil sige, at man ikke skal indlægges. I svære tilfælde kan behandlingen dog indebære, at man bliver indlagt.
Medicin
Der findes ikke nogen medicinsk behandling for anoreksi. I nogle tilfælde, hvor man samtidig med anoreksien har andre psykiske lidelser, fx depression, kan man overveje behandling med medicin.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Tal med forældre, venner, lærere og andre, hvis du ikke føler dig godt tilpas eller mistrives
- Følg de normale råd for sund kost og undgå at motionere for meget
- Ved behov for støtte og hjælp, findes der flere grupper, du kan tage kontakt til, fx i Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser
Hvordan undgår jeg at få eller forværre anoreksi?
Man kan ikke selv bestemme om man udvikler anoreksi eller ej. Men det er en god idé at tale med en voksen om sine problemer og følge de almindelige kostråd for sund kost.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du går og er ked af det, taber dig hurtigt eller meget, eller begynder at kaste op.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Lægen, sundhedsplejersken eller psykologen vil tale med dig om dine symptomer og forhold i almindelighed. Ud fra dette, samt vægt og en almindelig lægeundersøgelse af kroppen kan de anbefale, hvor du skal hjælpes.
Hvornår behandler man anoreksi?
Ved milde symptomer anbefales samtaler og støtte i hverdagen. Familie og skole inddrages.
Ved svære symptomer eller hvis ovennævnte støtte ikke er tilstrækkelig, vil man undersøge dig igen og opstarte behandling ved psykolog eller en børne- og ungdomspsykiater. Det er sjældent nødvendigt at blive indlagt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Ved tidlig behandling og mindre vægttab er prognosen god. Børn og unge, der kommer i behandling, har også større sandsynlighed for at blive raske end voksne.
Ca. en femtedel udvikler en anden spiseforstyrrelse (bulimi eller 'anden spiseforstyrrelse' (EDNOS)
Hvilke faktorer øger risikoen for kronisk anoreksi?
- Det er flere faktorer, som kan føre til, at anoreksi bliver kronisk. For det første sker der ændringer i kroppen ved sult (hormoner og stofskifte). Dette øger risikoen for, at anoreksien opretholdes
- Sult fører til, at man bliver mere optaget af mad, og at man får svært ved at koncentrere sig om andet. Det fører til, at ens interesser kan blive indskrænkede, og at man bliver socialt isoleret
- Andre faktorer, som kan lede til et længere forløb, er en forstyrret kropsopfattelse. Den gør, at selv små vægtstigninger giver følelse af kontroltab. Det, at man oplever tilfredsstillelse ved vægttab og glæde ved den magre krop
- Hvis man har andre psykiatriske sygdomme på samme tid, fx depression eller psykose, er det sværere at blive rask. Uhensigtsmæssige familiemønstre kan også vanskeliggøre bedringsprocessen
Hvor mange bliver raske?
- Sygdomsforløbet er oftest flerårigt og betydning af mulighed for opfølgende behandling er vigtig for prognosen
- Lægger man alle undersøgelser sammen vurderes det, at 42 % er blevet raske efter 2 år - og 54 % efter 5 år. Efter 10 år er andelen af raske endnu større.
- 25 % oplever et kronisk forløb
- Børn og unge har en større mulighed for at blive raske, især hvis de kommer i behandling tidligt
Er anoreksi farligt?
Anoreksi er en af de psykiske sygdomme med størst risiko for at dø. Det skyldes, at livsvigtige organer bliver svækket pga. af langvarig udsultning.
3-5 % dør af sygdommen, som regel på grund af underernæring med akutte forværringer eller selvmord.
De kropslige komplikationer, der opstår som følge af spisevægringen, kan være:
- Forstyrret væske- og saltbalance
- Ophør af menstruation
- Forværring af kronisk sygdom
Hvor hyppig er anoreksi?
Antallet af personer med anoreksi er øget i de sidste årtier.
5 % af alle kvinder vil på et tidspunkt i deres liv få en spiseforstyrrelse.
Man regner med, at 90 % af personerne med anoreksi er unge piger og kvinder.
Kan jeg få anoreksi mere end én gang?
Ja, der er risiko for tilbagefald og kronisk udvikling, og en del personer med anoreksi udvikler på sigt bulimi
Vil du vide mere?
