Hvordan påvirker bulimi kroppen?
Hvis man har haft bulimi længe, kan det påvirke kroppen og give følgesygdomme. Her er eksempler på, hvordan kroppen kan skades ved bulimi:
- Opkastningerne kan skabe forstyrrelser i saltbalancen i blodet. Det kan skade muskler og hjerte
- Hyppige opkastninger kan forårsage rifter og sår i mavesækken og spiserøret, samt give hævelse i spytkirtlerne
- Kvinder, som har haft bulimi i mange år, kan have problemer med at blive gravide. Det kan skyldes, at menstruationerne er stoppet
- I alvorlige tilfælde kan bulimi føre til uregelmæssig hjerterytme, hvilket i ekstreme tilfælde kan føre til hjertestop
Dette er problemer, som kan opstå, hvis man har haft bulimi længe, eller hvis man kaster op mange gange om dagen.
Selv om man har været fri for bulimi i en periode, kan man stadig have problemer. Tænderne kan have mistet emaljen på grund af mavesyren i opkastet. Man kan have forstoppelse pga. et langvarigt dysfungerende spisemønster med overspisning, opkastninger osv.
Er der udsigt til bedring?
Bulimi kan behandles, selvom man har haft det længe. For at få behandling og for at få det bedre, skal man tale med en behandler, der har erfaring i at behandle spiseforstyrrelser. Det sværeste for en person med bulimi er at indrømme, at man har et problem, men det er det værd.
Bestil tid hos en praktiserende læge. Hvis behandlingen ikke er tilstrækkelig hos lægen, bliver man henvist videre. Husk at:
- Med behandling får mange det klart bedre. Mange bliver helt raske
- Selv om bulimien ikke forsvinder, giver behandling en chance for at få kontrol over symptomerne. Hvis man overspiser mindre og kaster mindre op, føler man sig bedre, og man føler mindre skam
- Behandling kan gøre en person med bulimi mere tilfreds med sin krop
- Ingen forventer, at man bliver rask på én dag. De fleste behandlinger tager uger, måneder til år, før de virker
Hvordan er langtidsprognosen?
Langtidsprognosen er god. Efter 5 år er ca. 50 % blevet raske. Ca. 10-15 % får dog kronisk sygdom. Personer med bulimi skifter også ofte diagnose (2 % til anoreksi, 24 % til anden spiseforstyrrelse) Prognosen er dårligere, hvis man:
- Samtidig har et stof- eller alkoholmisbrug
- Har vedvarende depression og forsøgt selvmord
- Var overvægtig, før bulimien kom
- Har personlighedsforstyrrelser
Hvad sker der, hvis man ikke får behandling?
Forskning viser, at de fleste får det bedre selv uden behandling. Man ved imidlertid, at hvis man får behandling tidligt, dvs. senest 1-2 år efter, symptomerne er begyndt, er chancen for bedring størst.
Vil du vide mere?