Hyperventilation kan ses ved svær angst. Hyperventilation betyder direkte oversat: over-ånding, eller med andre ord for kraftig vejrtrækning. I de fleste tilfælde af hyperventilation ånder man både for hurtigt og samtidig unødvendig dybt.
Hyperventilation forekommer oftest som anfald. Anfaldene kan nogle gange komme ret hurtigt, men ofte bygger de sig gradvis op over noget tid.
Under det første anfald af hyperventilation vil personen så godt som aldrig selv være klar over, at han/hun hyperventilerer. Men det vil som regel være tydeligt for omgivelserne.
I lungerne foregår den livsvigtige optagelse af ilt til de røde blodlegemer, samtidig med at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Når vi hyperventilerer betyder det, at vi ånder mere ilt i lungerne end det, vi har brug for. Samtidigt kommer vi af med mere kuldioxid end normalt. Det øgede indhold af ilt gør ingen skade. Vi mærker heller ikke noget til det.
Når kuldioxid i for høj grad udluftes, fører det imidlertid til vigtige forandringer i blodets surhedsgrad (pH-værdi). Det er denne forskydning af surhedsgraden i blodet, som er årsagen til de symptomer fra kroppen, der følger med hyperventilation.
Anfaldet starter med, at man gradvist og umærkeligt trækker vejret hurtigere. Man har næsten altid samtidigt en subjektiv oplevelse af åndenød som naturligt fører til, at man trækker vejret stadigt hurtigere og dybere.
Efter nogle minutter, vil de kropslige symptomer betinget af den mindskede surhedsgrad i blodet begynde at melde sig. Dette begynder ofte med, at det prikker i fingre, øreflipper, kind eller læber.
Efterhånden kan man blive følelsesløs i mund/tunge, som medfører vanskeligheder med at tale. Man bliver ør i hovedet.
Eftersom anfaldet fortsætter, vil man som regel blive svimmel og føle, at man er ved at besvime. Føleforstyrrelserne i fingrene kan udvikle sig til krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre.
Alle disse symptomer er meget skræmmende. Mange fortæller, at de føler, de er ved at kvæles og bliver endnu mere angste, når de er ved at besvime. Dette forstærker naturligt nok hyperventilationen, og forværrer tilstanden yderligere. Hvis anfaldet udvikler sig tilstrækkeligt langt, vil det i meget sjældne tilfælde føre, at man kortvarigt besvimer.
Når man besvimer, stopper man kortvarigt med at trække vejret. Kuldioxid vil derfor ophobes, og surhedsgraden (pH-værdien) i blodet bliver normalt. Dvs. at kroppen har helbredt sig selv. Den besvimede vågner da hurtigt op.
Anfaldet er således ikke farligt i sig selv, med mindre man er alvorligt hjertesyg. Men det er en skræmmende oplevelse. Desuden kan man naturligvis slå sig, hvis man falder omkuld. Ofte vil personen dog kunne nå at lægge sig ned eller lignende. Som regel er der heller ikke grund til at indskrænke bilkørsel, selvom man har tendens til sværere anfald af hyperventilation.
Anfaldet er meget karakteristisk, og diagnosen let at stille på den måde, det viser sig på.
Man er dog - hvis det er første anfald - ofte nødt til at udelukke en fysisk årsag til symptomerne. På skadestuen vil man ofte få taget et EKG. Det gør man for at sikre, at der ikke er forstyrrelser i hjertets rytme eller andre symptomer fra hjertet bag anfaldet. Af samme grund bør lægen også udføre en almindelig undersøgelse af kroppen, med mindre lægen kender anfaldene hos denne patient fra tidligere.
Hyperventilation ses ved anfald af angst. Disse anfald kommer ofte på baggrund af en bevidst eller ubevidst tilstand af spænding i kroppen, eventuelt kombineret med stress og belastninger over en periode. Tendensen til anfald kan desuden forstærkes, hvis man er uoplagt på grund af dårlig søvn.
Hyperventilation og angst kan dog også komme som lyn fra en klar himmel og virke meget uventet og uforståeligt. Dette medvirker selvfølgelig til at gøre det til en skræmmende oplevelse for den ramte.
Hyperventilation er et symptom, som mange mennesker oplever fra tid til anden uden, at det er tegn på egentlig sygdom. Hvis man har mange tilfælde, kan det skyldes sygdommen panikangst. Anfaldene kan da være meget ubehagelige.
Alkohol eller andre rusmidler kan hæmme det psykiske forsvar. Mange gange ser man, at de første anfald kan komme efter, man har brugt rusmidler som fx amfetamin.
Hos nogle kan anfaldet også fremkaldes af koffein, som findes i energidrikke, kaffe og cola.
En række andre tilstande kan give hyperventilation. De bør udelukkes, selvom de er sjældne årsager til hyperventilation:
Panikanfald, som er en hyppig årsag til hyperventilation, kan have en vis arvelighed. Her kan gener spille en rolle, men det er endnu ikke afklaret.
Ved de første anfald vil personen som regel ikke være klar over, hvad det er, der egentlig foregår. I disse situationer er det vigtigt at berolige vedkommende og fortælle, at han/hun hyperventilerer. Forsøg at få personen til at slappe af og trække vejret roligt. Instruer i at "trække vejret helt ned i maven".
De personer som har oplevet dette før, og genkender anfaldet, kan ofte standse anfaldet selv. De kan beslutte sig for at ånde roligt, selv om de oplever hunger efter luft og egentlig ønsker at trække vejret dybt.
Hvis anfaldet ikke kan standses ved beroligelse, er det fornuftigt at forsøge at ånde ud og ind i en pose, som holdes løst foran munden. Derved får personen indåndet noget af al den ekstra CO2 som udåndes. Derved genoprettes pH i blodet, og symptomerne forsvinder hurtigt.
Det er vigtigt at være klar over, at anfaldene normalt er helt ufarlige. Symptomerne skyldes en naturlig fysiologisk reaktion.
Hvis nye anfald stadig melder sig, er dette som regel udtryk for en mere vedvarende angst eller spændingstilstand. I sådanne tilfælde vil der ofte være behov for professionel hjælp fra en psykolog eller psykiater.
Ved at koncentrere sig kan man selv modvirke trangen til at hyperventilere. Men det kræver, man er opmærksom på, at man hyperventilerer og træner sig op til at modvirke anfaldene. Som nævnt kan man evt. få hjælp hos sin læge, psykiater eller psykolog.
Med eller uden behandling er prognosen god. Hvis man har gentagne tilfælde af hyperventilation, er det vigtigt at komme i behandling. Se under panikangst.
Hyperventilation kan som nævnt have mange årsager. Derfor er det ikke muligt at fastslå en specifik forekomst. Næsten alle mennesker vil dog opleve hyperventilation på tidspunkter i livet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
