Hyperventilation kan ses ved svær angst. Det betyder, at man trækker vejret mere, end kroppen har brug for. I de fleste tilfælde trækker man vejret både for hurtigt og for dybt.
Hyperventilation kommer ofte som anfald. Anfaldene kan komme hurtigt, men kan også bygge sig gradvist op.
Ved det første anfald er man som regel ikke selv klar over, at man hyperventilerer. Det kan dog ofte være tydeligt for omgivelserne.
Når vi trækker vejret, optager kroppen ilt og udskiller kuldioxid. Ved hyperventilation udånder man mere kuldioxid end normalt.
Når mængden af kuldioxid i blodet falder, ændres blodets surhedsgrad en smule. Det kan give symptomer som prikken, svimmelhed, føleforstyrrelser og en fornemmelse af åndenød.
Det er især faldet i kuldioxid, som giver symptomerne — ikke mangel på ilt.
Et anfald starter ofte med, at man gradvist trækker vejret hurtigere og dybere. Man kan samtidig føle, at man mangler luft. Det kan gøre, at man trækker vejret endnu hurtigere.
Efter nogle minutter kan der komme symptomer som:
prikken i fingre, læber, kinder eller omkring munden
følelsesløshed i mund eller tunge
svimmelhed eller ørhed
trykken for brystet
hjertebanken
rysten
krampelignende sammentrækninger i hænder og fingre
følelse af at være ved at besvime
Symptomerne kan være meget skræmmende. Mange bliver bange for at blive kvalt, få et hjertetilfælde eller miste kontrollen. Angsten kan få vejrtrækningen til at blive endnu hurtigere.
Hyperventilation er som regel ikke farligt i sig selv, men symptomerne kan ligne symptomer ved fysisk sygdom. Første gang det sker, eller hvis symptomerne er anderledes end tidligere, bør man derfor vurderes af en læge.
Hvis man besvimer, har brystsmerter, blå læber, svær åndenød, kendt hjertesygdom, astma/KOL, feber eller mistanke om blodprop, skal man søge akut lægehjælp.
Hvis man har tendens til svære anfald med svimmelhed eller besvimelse, bør man tale med lægen om bilkørsel og sikkerhed.
Anfaldet er meget karakteristisk, og diagnosen let at stille på den måde, det viser sig på. Man er dog - hvis det er første anfald - ofte nødt til at udelukke en fysisk årsag til symptomerne.
På skadestuen vil man ofte få taget et EKG. Det gør man for at sikre, at der ikke er forstyrrelser i hjertets rytme eller andre symptomer fra hjertet bag anfaldet. Af samme grund bør lægen også udføre en almindelig undersøgelse af kroppen, med mindre lægen kender anfaldene hos denne patient fra tidligere.
Hyperventilation ses ved anfald af angst. Disse anfald kommer ofte på baggrund af en bevidst eller ubevidst tilstand af spænding i kroppen, eventuelt kombineret med stress og belastninger over en periode. Tendensen til anfald kan desuden forstærkes, hvis man er uoplagt på grund af dårlig søvn.
Hyperventilation og angst kan dog også komme som lyn fra en klar himmel og virke meget uventet og uforståeligt. Dette medvirker selvfølgelig til at gøre det til en skræmmende oplevelse for den ramte.
Hyperventilation er et symptom, som mange mennesker oplever fra tid til anden uden, at det er tegn på egentlig sygdom. Hvis man har mange tilfælde, kan det skyldes sygdommen panikangst. Anfaldene kan da være meget ubehagelige.
Alkohol eller andre rusmidler kan hæmme det psykiske forsvar. Mange gange ser man, at de første anfald kan komme efter, man har brugt rusmidler som fx amfetamin.
Hos nogle kan anfaldet også fremkaldes af koffein, som findes i energidrikke, kaffe og cola.
En række andre tilstande kan give hyperventilation. De bør udelukkes:
astma eller KOL
lungebetændelse eller anden infektion
blodprop i lungen
hjertesygdom
diabetisk ketoacidose ved diabetes
stærke smerter
feber
bivirkninger af medicin
graviditet
forgiftning eller abstinenser
Søg akut hjælp ved svær åndenød, blå læber, brystsmerter, besvimelse, blodigt opspyt, høj feber, forvirring eller hvis personen virker alvorligt syg.
Panikanfald, som er en hyppig årsag til hyperventilation, kan have en vis arvelighed. Her kan gener spille en rolle, men det er endnu ikke afklaret.
Ved et anfald er det vigtigste at skabe ro.
Prøv at:
sætte dig ned eller lægge dig, hvis du er svimmel
minde dig selv om, at symptomerne kan skyldes hyperventilation og som regel går over
trække vejret langsomt og roligt
trække vejret gennem næsen, hvis det føles muligt
lægge en hånd på maven og mærke, at maven bevæger sig roligt
puste langsomt ud, gerne lidt længere end du trækker vejret ind
få en anden person til at tale roligt og hjælpe dig med at sænke tempoet
Man bør ikke rutinemæssigt trække vejret i en papirpose. Det kan være farligt, hvis symptomerne i virkeligheden skyldes fx astma, hjertesygdom, blodprop i lungen eller anden fysisk sygdom.
Søg akut hjælp, hvis anfaldet er anderledes end tidligere, eller hvis der er brystsmerter, besvimelse, blå læber, svær åndenød, kendt alvorlig hjerte- eller lungesygdom, høj feber eller mistanke om forgiftning.
Det kan hjælpe at øve rolig vejrtrækning, når du ikke har anfald. Så er teknikken lettere at bruge, når anfaldet kommer.
Du kan også mindske risikoen ved at:
få nok søvn
reducere stress, hvis det er muligt
begrænse koffein og energidrikke, hvis de udløser symptomer
undgå alkohol og rusmidler som måde at håndtere angst på
søge behandling for panikangst eller anden angst, hvis anfald gentager sig
lave en plan med din læge for, hvad du skal gøre ved nye anfald
Ved at koncentrere sig kan man selv modvirke trangen til at hyperventilere. Men det kræver, man er opmærksom på, at man hyperventilerer og træner sig op til at modvirke anfaldene. Som nævnt kan man evt. få hjælp hos sin læge, psykiater eller psykolog.
Med eller uden behandling er prognosen god. Hvis man har gentagne tilfælde af hyperventilation, er det vigtigt at komme i behandling. Se under panikangst.
Hyperventilation kan som nævnt have mange årsager. Derfor er det ikke muligt at fastslå en specifik forekomst. Næsten alle mennesker vil dog opleve hyperventilation på tidspunkter i livet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen