Hvad er autisme hos voksne?
Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.
Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen.
Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes.
Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:
- hvordan man bearbejder ydre stimuli som f.eks. støj eller materialer
- ens opfattelse af indre stimuli som f.eks. sult, tørst eller smerte
- ens motoriske adfærd, som f.eks. særlige håndbevægelser ("stimming") eller talevanskeligheder
- ens kommunikation, f.eks. at man gør brug af en mere direkte måde at kommunikere på
- måden man bearbejder informationer. Man er f.eks. mere optaget af detaljer og mindre optaget af forståelse for sammenhænge
Hvorfor får man autisme?
Årsagerne til autisme er ikke fuldt ud forstået. Forskere har dog fundet frem til flere faktorer, som menes at bidrage til udviklingen af autisme:
Arvelighed og genetisk disposition
Autisme har en meget stærk arvelig komponent. Hvis en person har en søskende med autisme, er risikoen for at personen også har autisme højere end i den generelle befolkning.
Studier af tvillinger har vist, at hvis en enægget tvilling har autisme, er sandsynligheden for at den anden også har det, meget høj (op til 90 %), mens sandsynligheden er lavere for tveæggede tvillinger. Begge dele tyder på, at genetiske faktorer spiller en betydelig rolle.
Der kan også være specifikke genetiske mutationer og variationer forbundet med autisme. Disse kan inkludere både arvede gener og nye mutationer, som opstår spontant og derfor ikke er nedarvet fra forældrene. Forskning har identificeret mutationer i gener, der er involveret i hjernens udvikling, som kan øge risikoen for autisme.
Den genetiske kompleksitet af autisme betyder, at der ikke er én enkelt genetisk årsag men snarere mange gener, der kan bidrage til tilstanden på forskellige måder.
Miljømæssige faktorer
Udsættelse for visse miljømæssige faktorer under graviditeten, såsom infektioner, visse medicin- eller kemikalier kan øge risikoen for at udvikle autisme.
Komplikationer i forbindelse med fødslen, som for tidlig fødsel eller iltmangel, kan også påvirke hjernens udvikling og er forbundet med udvikling af autisme. Der er desuden etableret sammenhænge med forældres alder, især hvis faderens alder er høj, som er blevet forbundet med en øget risiko for autisme hos barnet.
Biologiske faktorer
Forskning har vist, at personer med autisme kan have forskelle i hjernestruktur og funktion, sammenlignet med personer uden autisme. Disse forskelle kan påvirke, hvordan hjernen behandler information og social interaktion.
Det er også blevet undersøgt, at ændringer i niveauerne af neurotransmittere som serotonin, dopamin og glutamat er blevet observeret hos personer med autisme. Disse kemikalier spiller en central rolle i signaloverførsel mellem nervecellerne i hjernen og kan påvirke adfærd og kognition.
Samspil mellem genetik og miljø
Det antages, at autisme ofte opstår som et resultat af et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Dette betyder, at en person kan have en genetisk øget risiko for autisme, som kan udløses eller forværres af miljømæssige faktorer.
Miljøfaktorer kan også påvirke genudtryk gennem såkaldte epigenetiske mekanismer, som kan ændre hvordan gener aktiveres eller deaktiveres uden at ændre selve DNA-sekvensen. Forskning i både genetik og miljøfaktorer fortsætter med at give indsigt i, hvordan autisme udvikler sig, og hvordan vi bedre kan støtte personer med autisme og deres familier.
Misforståelser om autisme
Det er vigtigt at bemærke, at autisme ikke skyldes vaccinationer, dårlig opdragelse eller sociale forhold. Disse misforståelser er blevet afvist af omfattende videnskabelig forskning.
Autisme er en kompleks tilstand med mange variabler. Det er derfor vigtigt at anerkende den brede vifte af symptomer og måder som autisme viser sig på, som kan variere meget fra person til person.
Forskning fortsætter med at udforske både genetiske, neurobiologiske og miljømæssige årsager til autisme. Håbet er derigennem at udvikle bedre diagnosemetoder og tiltag, som kan hjælpe personer med autisme til at leve et mere tilfredsstillende liv.
Vil du vide mere?
