Hvad er autisme hos voksne?
Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.
Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen.
Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes.
Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:
- hvordan man bearbejder ydre stimuli som f.eks. støj eller materialer
- ens opfattelse af indre stimuli som f.eks. sult, tørst eller smerte
- ens motoriske adfærd, som f.eks. særlige håndbevægelser ("stimming") eller talevanskeligheder
- ens kommunikation, f.eks. at man gør brug af en mere direkte måde at kommunikere på
- måden man bearbejder informationer. Man er f.eks. mere optaget af detaljer og mindre optaget af forståelse for sammenhænge
Hvordan stilles diagnosen?
Der er flere muligheder for at få stillet en autismediagnose, hvis følgende diagnostiske krav er opfyldt. Mennesket skal udvise karakteristisk adfærd indenfor de tre kerneområder, som tilsammen beskriver de grundlæggende vanskeligheder ved autisme:
- Afvigende socialt samspil
- Afvigende social kommunikation
- Begrænset, stereotypt (ensformigt) og repetitivt (gentagende) repertoire af interesser og aktiviteter
Man kan altså have haft autisme hele sit liv, uden det er blevet opdaget eller diagnosticeret. Når man oplever problemer og bliver henvist til udredning, så bliver det tydeligt, at der er tale om autisme. Et af kriterierne for at få en autismediagnose er, at trækkene skal have været til stede siden barndommen, og at man har væsentlig nedsat funktionsniveau grundet autisme ved tidspunkt for udredningen.
Ved mistanke om ASF vil det for de fleste være naturligt at søge egen læge for at blive henvist til udredning hos praktiserende speciallæge i psykiatri eller henvist til udredning via ASF-klinik ved den regionale hospitalspsykiatri i komplicerede tilfælde.
Alternativt kan man som selvbetaler, uden henvisning fra egen læge, søge privatpraktiserende- speciallæge i psykiatri, specialpsykolog i psykiatri eller privat psykiatrisk klinik/hospital mhp. udredning for ASF.
Det kan være meget forskelligt, hvordan selve udredningen foregår. Diagnosen autisme er en såkaldt klinisk diagnose. Det betyder, at man som udgangspunkt bruger nogle diagnostiske kriterier, (aktuelt WHO’s ICD-10 klassifikation i Danmark) og derudover evt. anvender såkaldte psykometriske tests (test der måler på mentale og psykologiske egenskaber) og psykologiske undersøgelser. En psykiater stiller på den måde diagnosen ud fra indsamling af oplysninger og den samlede vurdering af personen.
Det er også muligt at blive udredt for autisme ved en privatbetalt psykolog. Ifølge lovgivningen er det dog kun psykologer, som har en postgraduat uddannelse, som specialpsykologer i psykiatri, som kan stille en autisme diagnose iht. ICD-10.
Psykologen kan dog ikke udskrive medicin. Derfor samarbejder nogle psykologer med en psykiater, som efter diagnosen er stillet, kan tage en i forløb med henblik på at opstarte medicin. Efter man er blevet udredt, kan man sammen med en psykiater/psykolog undersøge, om man kunne have glæde af medicin og/eller samtaleterapi.
Vil du vide mere?