Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.
Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen.
Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes.
Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:
Forekomsten af autisme hos voksne kan variere afhængigt af geografisk område, kriterier for diagnosticerings- og forskningsmetoder. Generelt viser forskning, at autisme er mere udbredt end tidligere antaget, da diagnostiske metoder og forståelsen af autismespektrumforstyrrelser er blevet forbedret over tid.
Autismespektrumforstyrrelser påvirker cirka 1-2 % af befolkningen på verdensplan. Dette tal kan variere en smule afhængigt af forskellige undersøgelser og regioner. Mange voksne er muligvis udiagnosticerede, især dem med mildere symptomer, som måske har lært at maskere eller kompensere for deres udfordringer.
I USA anslår Center for Disease Control and Prevention (CDC), at forekomsten af autisme er omkring 1 ud af 54 børn, men mange af disse børn vokser op og bliver voksne med autisme. I Europa ligger forekomsten af autisme typisk også omkring 1-2 % af befolkningen. Landespecifikke studier kan vise små variationer.
Selvom mange mennesker diagnosticeres som børn, er der en stigning af mennesker som får en diagnose senere i livet. Dette betyder ikke, at de har "fået" autisme senere i livet, men snarere at deres symptomer ikke blev genkendt tidligere.
At flere voksne bliver diagnosticeret med autisme i dag, er således ofte et resultat af øget bevidsthed og bedre værktøjer til at stille diagnosen. Mange af disse voksne har muligvis levet med udiagnosticerede symptomer i mange år. Mange voksne begynder at genkende symptomerne hos sig selv på grund af øget opmærksomhed omkring autisme og søger en diagnose.
Studier, der følger befolkninger over tid, viser, at autisme forekommer med en nogenlunde stabil hyppighed fra barndom til voksenalder, da autisme er en livslang tilstand.
Diagnostiske kriterier for autisme har ændret sig over tid, hvilket kan påvirke hvor mange der bliver diagnosticeret. Tidligere blev mange tilfælde af mild autisme ikke genkendt eller diagnosticeret. Forståelsen af autisme som et spektrum betyder, at flere mennesker, herunder dem med mildere symptomer, nu anerkendes som værende på spektret.
Der kan være kulturelle forskelle i, hvordan autisme genkendes og diagnosticeres, hvilket kan påvirke tallene for forekomst. Adgang til sundhedspleje og diagnostiske tjenester varierer, hvilket kan føre til underdiagnosticering i visse områder.
Øget bevidsthed, bedre diagnostiske værktøjer og ændringer i diagnostiske kriterier har ført til, at flere voksne bliver diagnosticeret i dag. Mens autisme er en livslang tilstand, kan mange voksne have levet med symptomer uden diagnose i mange år.
Det er vigtigt at fortsætte med at forbedre metoder til at stille diagnosen og støtte til både børn og voksne med autisme for at sikre, at alle får den nødvendige hjælp og ressourcer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
