Hvad er autisme hos voksne?
Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.
Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen.
Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes.
Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:
- hvordan man bearbejder ydre stimuli som f.eks. støj eller materialer
- ens opfattelse af indre stimuli som f.eks. sult, tørst eller smerte
- ens motoriske adfærd, som f.eks. særlige håndbevægelser ("stimming") eller talevanskeligheder
- ens kommunikation, f.eks. at man gør brug af en mere direkte måde at kommunikere på
- måden man bearbejder informationer. Man er f.eks. mere optaget af detaljer og mindre optaget af forståelse for sammenhænge
Hvornår og hvor skal jeg søge hjælp?
Når man har autisme, er det vigtigt at søge om hjælp til at håndtere udfordringerne og forbedre sin livskvalitet, hvis man oplever sig presset i hverdagen. Det er meget forskelligt, hvordan hjælpen bliver givet. Det er helt afhængig af, om man kan få hjælp fra socialforvaltningen, ens arbejdsplads, psykiatrien eller skal finde og betale for hjælpen selv.
Nedenstående er tilstande, som ofte er nødvendige at reagere på for at få den nødvendige hjælp.
Stress, angst, og når man føler sig konstant overvældet
Når man oplever alvorlig stress eller angst, og man føler sig konstant overvældet, har svært ved at håndtere daglige opgaver, eller har hyppige angst- eller panikanfald. Man kan kontakte en mental sundhedsfaglig, som kan hjælpe en med at udvikle strategier til at håndtere stress og angst. Terapi, som kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan være særlig gavnlig.
Sociale interaktioner bliver uoverskuelige
Når sociale interaktioner bliver uoverskuelige, og man oplever vedvarende vanskeligheder med at forstå sociale signaler, etablere og vedligeholde relationer, eller føler sig isoleret og ensom. Man kan da overveje at deltage i sociale færdighedstræningsprogrammer eller støttegrupper for personer med autisme. En socialrådgiver eller psykolog kan også tilbyde støtte og vejledning.
Sensoriske oplevelser bliver overvældende
Når sensoriske oplevelser bliver overvældende, og man har svært ved at håndtere sensorisk overbelastning, som lys, lyde eller teksturer, hvilket påvirker ens daglige funktion. Man kan søge hjælp fra en ergoterapeut, som kan hjælpe med sensorisk integrationsterapi og give praktiske råd til at tilpasse ens miljø.
Arbejds- eller uddannelsesmæssige udfordringer
Når der opstår udfordringer på arbejdet eller ens uddannelse, og man har problemer med at opfylde kravene på arbejdspladsen eller i uddannelsessystemet, oplever misforståelser med kolleger eller undervisere, eller har svært ved at strukturere sin arbejdsdag. Man kan da tale med en studievejleder, SPS-konsulent, leder eller jobcoach, som kan hjælpe med arbejdspladsstøtte og tilpasninger.
Man kan også overveje at tale med sin arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution om mulige tilpasninger.
Psykiatriske lidelser udover udviklingsforstyrrelsen autisme
Når man oplever angst, OCD, Tourettes Syndrom eller andre psykiatriske tilstande som fx depression, hvor man føler sig vedvarende trist, mister interessen for aktiviteter, som man plejede at nyde, eller har tanker om selvskade eller selvmord, så skal man omgående søge hjælp fra en psykiater eller psykolog. Medicin og terapi kan være nødvendige for at behandle depression og andre psykiatriske tilstande.
Svært ved at klare de daglige opgaver
Når man har behov for støtte i hverdagen og har svært ved at klare daglige opgaver som madlavning, rengøring, tidsstyring eller økonomi. Man kan kontakte sin socialrådgiver for at få hjælp til at søge støtteordninger, personlig assistance eller hjemmehjælp.
Hjælp til planlægning og struktur
Når man har brug for hjælp til planlægning og struktur og har problemer med at organisere sine opgaver, følge en tidsplan, eller overholde deadlines. Man kan søge hjælp fra en professionel coach eller terapeut, der kan hjælpe en med at udvikle og implementere effektive startegier for planlægning og tidsstyring.
Oplever konflikter eller misforståelser
Når man oplever konflikter eller misforståelser og har vedvarende konflikter med familie, venner eller kolleger, og har svært ved at løse disse konflikter selv. Man kan overveje at søge hjælp fra en psykolog, familieterapeut eller mediator, som kan hjælpe med at forbedre kommunikationen og løse konflikter.
Nedenstående er en liste over de professionelle ressourcer, som oftest varetager hjælpen:
- Psykologer og psykiatere: For terapi og medicinering
- Ergoterapeuter: For sensorisk integrationsterapi
- Socialrådgivere: For at få hjælp til at søge støtteordninger
- Jobcoaches: For arbejdsrelateret støtte og tilpasninger
Det er vigtigt at huske, at det at søge hjælp ikke er et tegn på svaghed, men et skridt mod at tage kontrol over ens liv og forbedre ens trivsel. Hvis man er i tvivl om, hvor man skal starte, kan ens praktiserende læge hjælpe en med at finde de rette ressourcer og specialister.
Vil du vide mere?
