Mindfulness, som det trænes i anerkendte programmer, kan styrke mental trivsel og forebygge depression.
Der findes især to videnskabeligt anerkendte programmer til træning af mindfulness
Mindfulness er blevet et hverdagsord, som bruges i mange sammenhænge og med mange betydninger. Mindfulness er således ikke en beskyttet titel. Den betydning af mindfulness, der ligger til grund for videnskabeligt veldokumenterede og anerkendte programmer som Mindfulness-Baseret Stress Reduktion (MBSR) og Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT), kan defineres som ”den bevidsthed, der opstår, når opmærksomheden holdes i nuet med en ikke-dømmende indstilling”(1). Foldes indholdet mere ud understøtter mindfulness træning en række grundlæggende psykologiske processer som meta-kognition, opmærksomhed og emotionsregulering. Det betyder, at mindfulness generelt henvender sig til alle. MBSR og MBKT kan anvendes ved især stress, angst og depression, samt generel træning i mental sundhed, hvilket beskrives nærmere i det følgende.
MBSR og MBKT er undersøgt mange gange i videnskabelige lodtrækningsforsøg, af forskellige forskningsgrupper og resultaterne er sammenfattet i systematiske oversigtsartikler og metaanalyser, som konkluderer at:
Undervisningen foregår i grupper med op til 30 deltagere og veksler mellem meditationsøvelser og yoga, samt undervisning i emnerne stress, perception og kommunikation.
Mindfulness er bevidsthed, og undervisningen er rettet mod træning af opmærksomheden.
Opmærksomhed trænes ved at rette fokus mod kroppen og kropslige fornemmelser, fx åndedrættet, og samtidig observere hvordan tanker og samspillet mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser kan påvirke opmærksomheden.
Bevidsthed om kroppen og dens signaler, samt observation af tankemønstre kan tilsammen være medvirkende til at uhensigtsmæssige adfærdsmønstre revurderes og ændres.
Teoretisk kan forandringsprocessen i MBSR beskrives som:
Udover undervisningen, forudsættes daglig hjemmetræning i op til 45 minutter.
Deltagelse i et MBSR-forløb er således forbundet med et betydeligt tidsforbrug og derfor er motivation en afgørende faktor for gennemførelse og udbytte af programmet.
I Danmark er MBSR endnu ikke en del af det offentlige sundhedsvæsen, men det tilbydes dog igennem forskellige projekter i enkelte kommuner: I Region Midtjylland kan patienter med stress henvises fra egen læge som led i et 2-årigt projekt fra 2025: https://mindfulness.au.dk/forskning/projekter/stressreduktion-paa-recept.
Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er et 8-ugers gruppebaseret forløb med op til 15 deltagere, som integrerer mindfulness meditation og elementer fra den kognitive terapi. MBKT er målrettet forebyggelse af tilbagefald hos personer, som tidligere har haft en depression.
MBKT er baseret på MBSR-programmet og minder derfor i sin struktur med 8 sessioner og en heldagssession, samt graden af hjemmearbejde meget om MBSR. Flere af øvelserne går også igen i begge programmer. Det som adskiller dem er, at hvor MBSR er rettet mod stresshåndtering er MBKT rettet mod forebyggelse af tilbagefald af depression.
Teoretisk er MBKT-programmet baseret på en kognitiv model, hvor risikoen for tilbagefald forklares som en øget sårbarhed, der er grundlagt af tidligere episoder og som medfører, at dysfunktionelle mønstre (negative tanker og følelser) lettere reaktiveres.
Sammen med elementerne fra den kognitive terapi er mindfulness derfor her rettet mod bevidstgørelse og forebyggelse af en reaktivering af de mønstre, der igangsætter og fastholder depression.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
